Abstract
Det oprindeligt medicinske begreb nostalgi stammer fra en medicinsk 1600-tals afhandling som betegnelse for en særlig sygdomsfremkaldende hjemve, der ramte de helvetiske lejesoldater. Men det er med udviklingen af de moderne samfund fra det 18. århundredes anden halvdel at såvel begrebet som tilstanden, begrebet betegner, får sin blomstring og et mangfold af teoretikere. Nostalgi og hjemve synes således at ledsage aspekter af moderniteten - den frihed, som teknik, afviklingen af feudale styreformer og individets frisættelse fra traditionen baner vej for. Det er artiklens synspunkt, at nostalgi, uagtet dens ofte populistiske og sentimentale accent, som nostalgikritikken har beskrevet, grundlæggende er en seismograf for unindløste frihedsforventninger og et kritisk memento i en utopi om uindskrænket mobilitet, som globaliseringen gør lovning på. Således vægtes begrebets oprindelige betydning af "smerte" og "hjemland", og ikke dets nuværende betydning - længsel efter en svunden tid.
| Bidragets oversatte titel | Freedom and Nostalgia |
|---|---|
| Originalsprog | Dansk |
| Titel | Modernitetens verden |
| Redaktører | Ole Høiris |
| Antal sider | 18 |
| Forlag | Aarhus Universitetsforlag |
| Publikationsdato | 2009 |
| Udgave | 1. |
| Sider | 551-569 |
| Status | Udgivet - 2009 |
Emneord
- Nostalgi. Frihed. Sted. Erindring. Marx. Kant. Proust. Bjørnsson. Pontoppidan. Blicher. Poul Martin Møller. Yi Fu Tuan. Starobinski.