Forståelser af mobning og ensomhed i grundskolen: En undersøgelse af i befolkningen og blandt lærere og skolepædagoger

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapport

Undersøgelsen af forståelser om skolemobning og skoleensomhed i befolkningen og blandt lærere og skolepædagoger foretaget blandt 1.154 informanter fra 16 år og opefter samt 216 lærere og skolepædagoger. Undersøgelsen er gennemført af Helle Rabøl Hansen, rabøl research og Jens Christian Nielsen, DPU, Aarhus Universitet for Mary Fonden i samarbejde med Epinion.
Undersøgelsens centrale hovedfund er:
1) Mange årsager til mobning: Undersøgelsen viser, at respondenter i befolkningsgruppen samlet set ikke udpeger én hovedårsag til mobning. Der peges på en vifte af såvel individorienterede som socialorienterede årsager.
2) Ofre for mobning i barndommen rammes af social usikkerhed som voksne: Respondenter i befolkningsgruppen, der har været ramt af skolemobning som børn, har i højere grad end respondenter, der ikke har været udsat for mobning, et voksenliv, hvor de oplever sig socialt usikre.
3) Interventionsoptimisme: Samtlige spørgsmål om erfaringer og holdninger til at blande sig i mobning viser en positiv respons på, at det nytter, når der interveneres i mobning. Det gælder både i egne erfaringer fra barndommen og i nutidserfaringer, når egne børn mobbes. Interventionsoptimismen er særlig høj, når det handler om klassekamme-rater, der blander sig. Der er ligeledes en generel høj tillid til, at en indsats, der retter sig mod hele klassen, er betydningsfuld.
4) Mor er interventionisten: Hos såvel ældre som yngre respondenter i befolkningsgruppen er det især mor af forældrene, der blander sig i barnets mobbesituation ved fx at kontakte skolen.
5) Skoleensomhed er en skoleopgave: Respondenterne i befolkningsgruppen peger på, at skoleensomhed ligesom skolemobning er et fænomen, der kan forbindes til klassens sociale liv. Halvdelen af informanterne peger dog også på årsager hos den ensomme selv. Alt i alt anses ensomhed af befolkningsgruppen og af lærer- og pædagoggruppen som en opgave, skolen skal forholde sig til.
6) Lærere og skolepædagoger udpeger skolemobning som et socialt og kulturelt problem: Skolepersonalets generelle forståelser af mobning har sammenlignet med tidligere undersøgelser foretaget af eXbus, Exploring Bullying in Schools, rykket sig fra mere individualiserede forklaringer til sociokulturelle forklaringer af mobningens baggrunde og bevæggrunde. Der er dog en tendens til, at skolepersonalet fort-sat forklarer mobning individuelt i takt med, at problemstillingen bliver mere konkret og specifik.
7) Lærere- og skolepædagogers viden om mobning hentes ikke fra uddannelsen: Lærere og skolepædagoger i denne undersøgelse har generelt set ikke hentet deres viden om mobning via deres professionsuddannelser, ligesom en del ikke har nærkendskab til handleplaner mod mobning på egen skole. En ikke ubetydelig andel af lærere og skolepædagoger savner mere viden om forebyggelse af mobning.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKbh.
Forlagrabøl research
Antal sider64
StatusUdgivet - 2020

    Forskningsområder

  • forståelser af skolemobning, forståeleser af skoleensomhed, mobning, ensomhed

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

Download-statistik

Ingen data tilgængelig

ID: 181358817