Forsøgsvalgfaget teknologiforståelse 2017 - 2020: Rapport over de foreløbige erfaringer fra de første to år i udviklingsprojektet

TY - RPRT

T1 - Forsøgsvalgfaget teknologiforståelse 2017 - 2020

T2 - Rapport over de foreløbige erfaringer fra de første to år i udviklingsprojektet

AU - Wagner, Marie-Louise

PY - 2020/6/30

Y1 - 2020/6/30

N2 - Forsøgsvalgfaget teknologiforståelse i folkeskolen er et udviklingsprojekt (et samarbejde mellem Børne- og Undervisningsministeriet og Center for Computational Thinking & Design, Aarhus Universitet), der forløber over en treårig periode fra 2017 til 2020 på 13 udvalgte folkeskoler i Danmark. Til forsøgsvalgfaget er der udarbejdet Fælles Mål og læseplan af en ekspertskrivegruppe, og projektets overordnede formål er en afprøvning af Fælles Mål. Der har gennem projektets to første år været en tæt erfaringsopsamling og kompetencestøtte til de deltagende skoler og de lærere, der har deltaget i udviklingsprojektet. Rapporten indeholder en gennemgang af erfaringsopsamlingen og den tilhørende implementeringsstøtte, der er blevet gennemført i de to første år af udviklingsprojektet. Slutteligt i rapporten bliver de foreløbige erfaringer bundet op omkring tre forhold, der i deres sammenhæng har udfordret implementeringen af valgfaget på forsøgsskolerne. Overordnet er de foreløbige erfaringer bundet op omkring tre forhold, der i deres sammenhæng har udfordret implementeringen af valgfaget på forsøgsskolerne gennem de to første år af projektet: - Manglende kendskab til Fælles Mål. Selve fagligheden i valgfaget lægger op til en undervisningsform, der fungerer som en vekselvirkning mellem de to kompetenceområder gennem procesorienteret undervisning. Lærerne har ikke haft tid eller ressourcer til at sætte sig ind i fagligheden forud for projektets start, hvilket har gjort det vanskeligt at gennemføre undervisning, der er bundet op på Fælles Mål. - Lærerne har været udfordret på deres eksisterende kompetencer ind i fagligheden. Samtidig med at fagligheden har været ny og uafprøvet, så lægger den også op til problemorienteret undervisning, der drives gennem en proces. Kombineret med manglende indsigt i Fælles Mål har den procesorienterede undervisning ofte betydet, at lærerne har haft en vejledende rolle i forhold til eleverne. Denne nye rolle har udfordret dem som undervisere, da de ofte har skullet lære sammen med eleverne gennem undervisningsforløbene. Denne øvelse kræver erfaring, tid og flere iterationer af undervisningsforløb, hvilket ikke har været muligt forud for projektstart. - Strukturen i form af et valgfag med 60 lektioner fordelt over et skoleår har været udfordrende for undervisningen. Det manglende kendskab til Fælles Mål kombineret med den nye lærerrolle bliver yderligere udfordret, når andelen af undervisningstimer ikke er mere end 60 lektioner.

AB - Forsøgsvalgfaget teknologiforståelse i folkeskolen er et udviklingsprojekt (et samarbejde mellem Børne- og Undervisningsministeriet og Center for Computational Thinking & Design, Aarhus Universitet), der forløber over en treårig periode fra 2017 til 2020 på 13 udvalgte folkeskoler i Danmark. Til forsøgsvalgfaget er der udarbejdet Fælles Mål og læseplan af en ekspertskrivegruppe, og projektets overordnede formål er en afprøvning af Fælles Mål. Der har gennem projektets to første år været en tæt erfaringsopsamling og kompetencestøtte til de deltagende skoler og de lærere, der har deltaget i udviklingsprojektet. Rapporten indeholder en gennemgang af erfaringsopsamlingen og den tilhørende implementeringsstøtte, der er blevet gennemført i de to første år af udviklingsprojektet. Slutteligt i rapporten bliver de foreløbige erfaringer bundet op omkring tre forhold, der i deres sammenhæng har udfordret implementeringen af valgfaget på forsøgsskolerne. Overordnet er de foreløbige erfaringer bundet op omkring tre forhold, der i deres sammenhæng har udfordret implementeringen af valgfaget på forsøgsskolerne gennem de to første år af projektet: - Manglende kendskab til Fælles Mål. Selve fagligheden i valgfaget lægger op til en undervisningsform, der fungerer som en vekselvirkning mellem de to kompetenceområder gennem procesorienteret undervisning. Lærerne har ikke haft tid eller ressourcer til at sætte sig ind i fagligheden forud for projektets start, hvilket har gjort det vanskeligt at gennemføre undervisning, der er bundet op på Fælles Mål. - Lærerne har været udfordret på deres eksisterende kompetencer ind i fagligheden. Samtidig med at fagligheden har været ny og uafprøvet, så lægger den også op til problemorienteret undervisning, der drives gennem en proces. Kombineret med manglende indsigt i Fælles Mål har den procesorienterede undervisning ofte betydet, at lærerne har haft en vejledende rolle i forhold til eleverne. Denne nye rolle har udfordret dem som undervisere, da de ofte har skullet lære sammen med eleverne gennem undervisningsforløbene. Denne øvelse kræver erfaring, tid og flere iterationer af undervisningsforløb, hvilket ikke har været muligt forud for projektstart. - Strukturen i form af et valgfag med 60 lektioner fordelt over et skoleår har været udfordrende for undervisningen. Det manglende kendskab til Fælles Mål kombineret med den nye lærerrolle bliver yderligere udfordret, når andelen af undervisningstimer ikke er mere end 60 lektioner.

KW - Teknologiforståelse

KW - CCTD

KW - Technology comprehension

UR - https://emu.dk/grundskole/forskning-og-viden/paedagogisk-it/forste-erfaringer-med-udviklingsprojekt-om

M3 - Rapport

BT - Forsøgsvalgfaget teknologiforståelse 2017 - 2020

PB - Aarhus Universitet

CY - Aarhus

ER -