Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forestil dig verden: En beretning om udviklingen af dansk-norsk rejselitteratur i 1700-tallet

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandling

  • Allan Sortkær, Danmark
  • Afdeling for Nordisk Sprog og Litteratur

Resume: Forestil dig verden

En beretning om udviklingen i dansk-norsk rejselitteratur i 1700-tallet

 

af Allan Sortkær

 

Denne afhandling er en fortælling om dansk-norske rejsende, hvis rejsebeskrivelser udgør forbindelser til en større verden. Læser man 1700-tallets rejselitteratur, er steder som Sankt Petersborg, Paris, Cairo, København og Bergen defineret ved deres forbindelsesveje til andre steder, nærmere end ved byernes konkrete afgrænsning. Fra disse centre og af disse forbindelsesveje bevæger mennesker, varer og viden sig. Mit sigte har ikke været at gøre op med en moderne nationalfølelse, men at gøre følelsen funktionel i en globaliseret verden. Det sker ved at gøre fortællingen om disse forbindelser til en del af vores fælles fortid.          

                      Forestil dig verden beskriver den dansk-norske rejselitteratur i 1700-tallet i sammenhæng, hvilket ikke er gjort før. Flere spor styrer fremstillingen. Dels en historisk funderet fænomenologi i form af begreber som det forunderlige og det punktuelle rum. Det første betegner, hvad de rejsende finder mest interessant på deres rejser, det andet en bestemt måde at gestalte rummet på. Begge dele udvikler sig markant i løbet af 1700-tallet. Endvidere går et mentalitetshistorisk spor gennem afhandlingen. At skabe en verden efter tanken hedder forestillingskomplekset, der knytter sig til menneskets skabende evne.  I afhandlingens første del handler det om menneskets frihed i forhold til de naturgivne præmisser – og i tredje del - i forhold til de sociale præmisser i datidens samfund. Anden del er koncentreret om det forunderlige.           

                      Den første scene i afhandlingen udgøres af Peder von Havens beskrivelse af sin ankomst til Sankt Petersborg. Sankt Petersborg var blevet anlagt i 1703 i et sumpområde, og på kun 33 år var den blevet til en prægtig storby. Da von Haven nærmer sig byen i 1736, ”falder” byen ham i øjnene, og han lader byens kirke og fæstning fylde det prospekt, han skriver frem i ord. Samtidig er det tydeligt, at arkitekturen tildeler von Haven et bestemt perspektiv på verden og dermed en plads som undersåt i en religiøs såvel som en verdslig orden. Springer vi til afhandlingens sidste scene, udgøres den af Frederik Sneedorffs bestigning af Genevieve-kirkens tårn i Paris i 1791. Han beskriver, hvordan han fra tårnet skuer ud over et revolutionært Paris. Bygningerne, han ser, repræsenterer ikke længere den magt, de er bygget for at symbolisere. Oplevelsen er voldsom. Sneedorffs hoved og blod kommer i uorden, og han må derfor stige ned fra tårnet. Dette beskriver, hvordan der i et demokrati ikke længere er en privilegeret synsvinkel, og Sneedorff må i stedet tage et jordnært perspektiv og bekende sin politiske sympati.  

Første del: At skabe verden efter tanken

Von Haven beskriver anlæggelsen af Sankt Petersborg som et mirakel, hvilket han forstår som en stor afstand mellem naturens materiale og det endelige resultat.  Han udpeger årsagen til byens forandring som en ekstraordinær menneskelig indsats og forklarer dermed miraklet kausalt og menneskeligt.            

                      En episode med en grædende pige udgør den røde tråd i kapitel 2, der handler om Danmark-Norges kolonisering af Grønland, som tog sin begyndelse i 1721. Grundlæggende opfatter missionæren Hans Egede grønlænderne som lige så kolde som den is, der omgiver dem. De er naturlige mennesker, og naturlig skal i den henseende læses bogstaveligt. Den lille piges tårer bliver derfor for sønnen Paul Egede et tegn på, at hun ikke bare er høflig, men at hun virkelig tror på Gud. Hun har skabt en tydelig afstand til den ydre og indre kolde natur, og hjertet er sat i bevægelse. Isen smelter og ud flyder en strøm af tårer.

                      I kapitel 3 sammenlignes den faktuelle rejselitteratur med den på dette tidspunkt nye genre, romanen. Ludvig Holbergs Niels Klim (1741) er en rejseroman, der er nært knyttet til faktuelle begivenheder. Sidste del af romanen udgør, inspireret af både Grønlands og Ruslands nyere historie, en refleksion over store forandringsprocesser.

Andel del: Den forunderlige videnskab

Forundring definerer jeg som en ydre påvirkning af sanserne, der foranlediger en tvivl om, hvorvidt man har set og dømt rigtigt. Med tiden kan tvivlen fortage sig. Eller som den rejsende Anders Christensen skriver, da han ser etfodede mennesker på sin flugt fra sit fangenskab i det nuværende Israel. ”Vi forundrede os allesammen, og tænkte at være kommen udi en anden Verden.”

                      I afhandlingens anden del beskrives fremkomsten af store internationale videnskabelige ekspeditioner til Egypten (F.L. Norden) og Arabien (Carsten Niebuhr) som et resultat af en ny mediebåret struktur for kongelig prestige. I samme tidsrum tager ligeledes ambitiøse nationale videnskabelige ekspeditioner til Island form. Som overskriften afslører spiller det forunderliges udvikling en central rolle. Gennem hele århundredet forundres de rejsende over menneskets skabende kraft, og fra ca. 1770 ligeledes af naturens skabende kraft. Analysen er centreret om, hvordan de rejsende konstituerer de forunderlige videnskabelige objekter i ekspeditionsberetningerne: Sceniske forløb, prospekter og oplevelsens forankring i en krop er alle med til gøre det forunderlige nærværende for læseren.

Tredje del: Politiseringen af rejselitteraturen

I 1780erne ser man første gang den følsomme rejsebeskrivelse på dansk-norsk grund. Den følsomme rejselitteratur betyder en tilbagevending til og en genoplivning af den personlige fortælling, der også strukturerer fangenskabsberetninger i begyndelsen af århundredet.

                      Ydermere betyder følsomheden dels æstetikkens fortsatte frigørelse fra sin tjenende rolle, men også at æstetikken bliver politisk på anden vis. Den centrale ide udgøres af sympatien, der både beskriver, hvordan kroppens dele kommunikerer, men også hvordan følelser kan transporteres fra et menneske til et andet. Denne ide omstrukturerer både det sociale rum og bliver en vigtig politisk kraft. Den sceniske fremstilling, som også bruges til at beskrive det forunderlige, bruges af både Paul Isert og Jens Baggesen til at gøre slaverne og jødernes lidelse nærværende for læserne. Forestil dig synet, hedder det som en opfordring til læseren hos Isert. Gik alt vel, delte læseren de stærke følelser.

                      Den Franske Revolution udgør en skelsættende begivenhed for den følsomme rejselitteratur. Som Baggesen skriver, opleves revolutionen som en rejse i tid. Nogle år før Sneedorff bestiger kirken i Paris, bestiger Baggesen i revolutionsåret 1789 domkirken i Strasbourg. Baggesens beskrivelse af domkirken viser en vilje til at ignorere det hierarki, den er bygget for at symbolisere. Æstetikken løsrives og bliver interesseløs, før Baggesen fylder det efterhånden tomme rum med Gud. Med eller uden Gud, bliver æstetikkens løsrivelse én mulig arv fra rejselitteraturen i 1700-tallet til eftertidens litteratur. Sneedorff derimod må gå ned fra tårnet med blodet og hovedet i uorden. Han ignorerer ikke politikken. Dette jordnære, subjektive og politiserede perspektiv udgør den anden mulige arv til eftertidens litteratur. Fælles for de to perspektiver er, at de ikke er forud givet, men valgt i frihed af de to personer.

                      Rejsebeskrivelserne gør verden nærværende. Forbindelserne til en større verden var fyldt med udfordringer, men gjorde det også tydeligt, at næsten alt kunne være anderledes. Det sidste er en uorden i blodet og hovedet - såvel som en mulighed.

Bidragets oversatte titelImagine the world: An analysis of eightteenth century Danish-Norwegian travel literature
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedÅrhus
Vol/bind1
Udgave1
Antal sider331
StatusUdgivet - 2010

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 20320296