Forekomst af visnesyge og andre svampesygdomme i spinat til frø med fokus på infektion af henholdsvis jord og frø

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/proceedingBidrag til rapportRådgivning

Dokumenter

  • Merete Halkjær Olesen, Danmark
  • Lise Christina Deleuran, Danmark
I mange havefrøafgrøder kan det være svært at producere frø helt fri for sygdomme samt at finde sygdomsfrie jorde til videre frøproduktion. Bedre kendskab til hvilke sygdomme, der er i både frø og jord kan derfor identificere strategier til en bedre fremtidig frøproduktion af spinat. I første omgang er det
vigtigt, at der arbejdes på at reducere sygdomstrykket i både frø og jord. Identifikation af sygdomsproblemer under produktionen i marken giver mulighed for bekæmpelse af sygdommen i det omfang, der er godkendte midler, som virker. Sammenhæng mellem infektion på planterne og på frøet efter høst er
et område, hvor der er meget lidt viden. Ved et bedre kendskab til smittetrykket kan man undgå at så inficeret udsæd i jomfruelig jord (”ikke smittet jord”) og omvendt være opmærksom på ikke at så uinficeret udsæd i inficerede jorde. Undersøgelser fra Holland og USA har vist, at forekomsten af V. dahliae
i frøpartier er forøget de senere år. I Holland blev der i 1973 påvist V. dahliae i 20 ud af 34 testede frøpartier. I amerikanske undersøgelser blev der i 2003 påvist V. dahliae i 57 ud af 62 partier. Denne høje infektionsgrad bekræfter behovet for øget kontrol af frøpartier. Ved AU Flakkebjerg er der i perioden 2008-2010 lavet en række forsøg for at evaluere potentielle fremgangsmåder,
der kan reducere infektionen af visnesyge og andre svampesygdomme i spinatfrø. Dette ved at så spinatfrø i uinficeret jord og jord naturligt inficeret med henholdsvis F. oxysporium f.sp. spinaciae og V. dahliae. I samme forsøg undersøges forskellige frø og jordbehandlinger, som potentielle mulige
metoder til reduktion af smittetrykket i jorden og på frøet. I 2009 blev der observeret en reduktion i infektionsniveauet af V. dahliae på det høstede frø, når de anvendte stamfrø var behandlet med Thiram.
OriginalsprogDansk
TitelSpinat til frø - forsøg med kvælstof, vækstregulering, ukrudtsbekæmpelse og svampebekæmpelse
RedaktørerLise C Deleuran
Antal sider25
Vol/bind013
ForlagDCA - Nationalt center for fødevarer og jordbrug
Udgivelsesår2012
Sider44-68
StatusUdgivet - 2012
SerietitelDCA rapport
Nummer013
ISSN2245-1684

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

Download-statistik

Ingen data tilgængelig

ID: 51543673