Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forældreinddragelse i Vida

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/proceedingBidrag til bog/antologiForskningpeer review

I VIDA-projektet indgår forældreinddragelse og -samarbejde som en betydningsfuld del. I undersøgelsen af VIDA-projektet er der foretaget interview med ledere i de deltagende institutioner. I dette kapitel behandles de dele af interviewene, der omhandler, hvordan lederne forstår betydningen af forældreinddragelse for styrkelsen af livsmuligheder for udsatte børn, og hvilke metoder de anser for afgørende i dette arbejde. Dette kapitel viser gennemgående træk ved den måde, som forældresamarbejde opfattes og tilrettelægges på - samt beskriver de dilemmaer og udfordringer, der er for dagtilbuddene i forbindelse med forældresamarbejdet. I interviewene fortælles det, at det, der fra institutionernes side lægges vægt på i forældresamarbejdet, er (1) at opbygge en åben, gensidig, direkte og anerkendende dialog, fortrinsvis bygget op gennem den daglige kontakt og samtale; (2) hurtig indsats ved observerede udfordringer i forhold til trivslen for et enkelt barn og/eller børnegruppen; (3) at der er en fortløbende information om, hvad der foregår i institutionen samt (4) en klar og åben forventningsafstemning mellem hjem og institution.
Det træder tydeligt frem, at det vigtigste i forældresamarbejdet er den åbne, respektfulde og løsningsorienterede dialog. Samtidig gives der udtryk for, at dialogen er vigtig, fordi der er sider af barnets liv, som ikke ses fra henholdsvis institutionens side og forældrenes side. Institutionen ser ikke, hvordan barn og forældre fungerer sammen i familien – og forældre ser ikke barnets sociale liv og udvikling i institutionen. Det nævnes, at forældregruppen kan komme til at bidrage til eksklusion ved at have meget fokus på deres eget barn og ikke på fællesskabet – og ved i nogle tilfælde at være aktivt stemplende og problemfokuserede omkring bestemte børn (og forældre) i institutionen. Derudover er der et fokus på mulighederne for, at daginstitutionen bidrager til at opbygge et forældrefællesskab, der er inkluderende og anerkendende.
OriginalsprogDansk
TitelVidensbaseret indsats overfor udsatte børn i dagtilbud - modelprogram : statusrapport
RedaktørerBente Jensen
Antal sider26
Vol/bind3: Midtvejsanalyser
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagVIDA-projektet
Udgivelsesår2012
Sider85-111
Kapitel5
ISBN (trykt)978-87-7281-722-4
StatusUdgivet - 2012
SerietitelVIDA-forskningsserien
Vol/bind2012:01
ISSN1904-8947

    Forskningsområder

  • tidlig indsats, udsatte børn, forældreinvolvering, VIDA projektet, Forældre/Forældresamarbejde, Early childhood, Dagtilbud, Social udsathed/arv

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 52066790