Abstract
Når børn oplever udsathed i skolen rammer det også forældrene forstået på den måde, at de almindelige udfordringer der er forbundet med at være skoleforældre, som fx at følge med i, hvordan det går i barnets skoleliv og samarbejde med lærerne, bliver ekstra svære. I artiklen bliver udsathed knyttet til de svære processer forældre kommer til at stå i, når deres barn oplever vanskeligheder i deres skoleliv. Vanskeligheder kan være fysiske symptomer, som opkast og ondt i maven, som gør at barnet ikke vil i skole, faglige vanskeligheder, konflikter mellem børnene eller i relation til en eller flere lærere, oplevelse af ensomhed eller udelukkelse mv. Når børn oplever vanskeligheder i relation til deres skoleliv oplever forældre ofte at deres samarbejde med skolen bliver udfordret.
Artiklen tager afsæt i at børns vanskeligheder altid er både personlige og sociale. Vi får ofte øje på vanskelighederne på grund af at et barn har det dårligt eller reagerer på måder, vi har svært ved at forstå eller som virker uhensigtsmæssige, men vanskeligheder er opstået og udspiller sig i en social sammenhæng, hvor andre børn, sociale dynamikker i klassen, lærernes samarbejde, forholdet mellem forældrene også spiller ind og får betydning. Børns vanskeligheder skabes på tværs af skole og hjem i den forstand at børns hverdag i skolen har betydning for deres familieliv og omvendt. Samtidig kan problemer og udfordringer se helt forskellige ud derhjemme og i skolen. Derfor er det problematisk hvis vi forstår vanskeligheder som noget der primært har med det enkelte barn at gøre – og dette barns forældre. Forældre er afhængige af samarbejdet med skolen i forhold til at kunne få indblik i hvad barnets vanskeligheder i skolen handler om og hvad der kan gøres ved dem. Derfor bliver også håndteringen og støtten til barnets vanskeligheder i skolen muliggjort - og besværliggjort - igennem samarbejdet og forældre kan opleve afmagt, opgivelse og udsathed knyttet til vanskelige samarbejdsforløb.

Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Unge Pædagoger |
Nummer | 4 |
Sider (fra-til) | 26-33 |
ISSN | 0106-5386 |
Status | Udgivet - dec. 2018 |
Emneord
- Forældre/Forældresamarbejde
- Social udsathed/arv
- Skole-hjem-samarbejde
- Forældreperspektiver
- Grundskole