Projekter pr. år
Abstract
Emnet for denne afhandling er design af engagerende interaktive miljøer, og afhandlingen er positioneret i krydsfeltet mellem participatory design, designteori og interaktionsdesign. Afhandlingens emne er blevet adresseret gennem et forskningsprogram vedrørende design af engagerende interaktive udstillingsrum på museer og oplevelsescentre. Afhandlingen består af syv forskningsartikler, sammenfattet i en generel oversigt, som sammenbinder argumenterne fra de inkluderede artikler og beskriver relateret arbejde og forskningsmetode. Bidraget afspejler et fokus på at forstå engagement i udstillingsrum og at forme designprocesser indenfor rammerne af ideen om engagerende interaktive miljøer.
Den første del af bidraget relaterer sig til at konceptualisere aspekter af engagement i relation til interaktive miljøer. Begrebet participatory engagement præsenteres som et generelt perspektiv, der belyser hvordan individer og grupper investerer deres tid, evner og viden i interaktive miljøer. Indenfor dette overordnede perspektiv præsenteres means of engagement som de konkrete midler, der medierer engagement. Dette begreb rækker ud over individuelle teknologier og brugerflader og favner den mængde af elementer, der arrangeres gennem design, og som i sammenhæng medierer engagement. Gennem en diskussion af begrebet motivation argumenteres der for, at museer kan skabe engagement ved at mediere mellem de besøgendes hverdagspraksis og den faglige viden præsenteret på museet.
Bidragets anden og største del beskæftiger sig med tilrettelæggelse af designundersøgelser. Denne del sammenfattes gennem begrebet fiktionsrum (fictional space), som er et perspektiv på skabelsen af designrum, hvori etablerede normer og konventioner ændres eller tilsidesættes indenfor participatory designundersøgelser. Motivationen for at skabe fiktionsrum i participatory design er at invitere deltagere i design til at gentænke eksisterende praksisser og forstille sig, hvordan deres praksis kunne være, hvis eksisterende konventioner blev ændret. Denne motivation gøres mere håndgribelig ved at relatere den til de designudfordringer, som museer står overfor. Der argumenteres for, at fiktionsrum skabes gennem games of make-believe, som er medieret af props, der bemyndiger forestillingsevnen og virker som både forankrende og transcenderende elementer. Begrebet om fiktionsrum udvikles med baggrund i designteori og udfoldes indenfor rammerne af participatory design. Fiktionsrum og de begreber, der præsenteres i relation til dette, er ikke metoder eller teknikker til at udføre designundersøgeler. Disse fordrer dog refleksion og handling i relation til især tre aspekter vedrørende designundersøgelser, der specifikt søger at ændre eller tilsidesætte etablerede konventioner. For det første belyser begrebet om fiktionsrum, hvordan designundersøgelser tilrettelægges, og specielt hvordan forskellige props bruges til både at forankre design aktiviteter i nuværende praksisser og til at transcendere disse praksisser. For det andet fordrer begrebet om fiktionsrum som et produkt games of make-believe refleksion over, hvordan specifikke designundersøgelser forløber, og hvordan deltagere ændrer og tilsidesætter elementer af etablerede praksisser. Dette giver mulighed for en mere nuanceret forståelse af, hvordan deltagere forstiller sig, at deres praksis kan ændres,
iiiog hvilke aspekter der indeholder mest potentiale af modstand. For det tredje giver begrebet om fiktionsrum værktøjer, hvormed designere kan reflektere over, hvordan de ideer, scenarier eller modeller, der udvikles gennem specifikke designundersøgelser, er udtryk for deltagernes gentænkning af eksisterende praksisser.
Den første del af bidraget relaterer sig til at konceptualisere aspekter af engagement i relation til interaktive miljøer. Begrebet participatory engagement præsenteres som et generelt perspektiv, der belyser hvordan individer og grupper investerer deres tid, evner og viden i interaktive miljøer. Indenfor dette overordnede perspektiv præsenteres means of engagement som de konkrete midler, der medierer engagement. Dette begreb rækker ud over individuelle teknologier og brugerflader og favner den mængde af elementer, der arrangeres gennem design, og som i sammenhæng medierer engagement. Gennem en diskussion af begrebet motivation argumenteres der for, at museer kan skabe engagement ved at mediere mellem de besøgendes hverdagspraksis og den faglige viden præsenteret på museet.
Bidragets anden og største del beskæftiger sig med tilrettelæggelse af designundersøgelser. Denne del sammenfattes gennem begrebet fiktionsrum (fictional space), som er et perspektiv på skabelsen af designrum, hvori etablerede normer og konventioner ændres eller tilsidesættes indenfor participatory designundersøgelser. Motivationen for at skabe fiktionsrum i participatory design er at invitere deltagere i design til at gentænke eksisterende praksisser og forstille sig, hvordan deres praksis kunne være, hvis eksisterende konventioner blev ændret. Denne motivation gøres mere håndgribelig ved at relatere den til de designudfordringer, som museer står overfor. Der argumenteres for, at fiktionsrum skabes gennem games of make-believe, som er medieret af props, der bemyndiger forestillingsevnen og virker som både forankrende og transcenderende elementer. Begrebet om fiktionsrum udvikles med baggrund i designteori og udfoldes indenfor rammerne af participatory design. Fiktionsrum og de begreber, der præsenteres i relation til dette, er ikke metoder eller teknikker til at udføre designundersøgeler. Disse fordrer dog refleksion og handling i relation til især tre aspekter vedrørende designundersøgelser, der specifikt søger at ændre eller tilsidesætte etablerede konventioner. For det første belyser begrebet om fiktionsrum, hvordan designundersøgelser tilrettelægges, og specielt hvordan forskellige props bruges til både at forankre design aktiviteter i nuværende praksisser og til at transcendere disse praksisser. For det andet fordrer begrebet om fiktionsrum som et produkt games of make-believe refleksion over, hvordan specifikke designundersøgelser forløber, og hvordan deltagere ændrer og tilsidesætter elementer af etablerede praksisser. Dette giver mulighed for en mere nuanceret forståelse af, hvordan deltagere forstiller sig, at deres praksis kan ændres,
iiiog hvilke aspekter der indeholder mest potentiale af modstand. For det tredje giver begrebet om fiktionsrum værktøjer, hvormed designere kan reflektere over, hvordan de ideer, scenarier eller modeller, der udvikles gennem specifikke designundersøgelser, er udtryk for deltagernes gentænkning af eksisterende praksisser.
| Originalsprog | Engelsk |
|---|
| Antal sider | 218 |
|---|---|
| Status | Udgivet - 2010 |
Fingeraftryk
Dyk ned i forskningsemnerne om 'Fictional space in participatory design of engaging interactive environments'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.Projekter
- 1 Afsluttet
-
DUL: Digital Urban Living
Halskov, K. (Projektleder) & Pold, S. B. (Deltager)
01/01/2008 → 30/06/2012
Projekter: Projekt › Forskning