Feedback, elevperspektiver og ulighed i skolen

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Dokumenter

Der var en gang en folkeskole. Alle troede, at den behandlede alle elever ens. Men det gjorde den ikke. Godnat, og sov godt.

Sådan ville min afhandling lyde i et ultrakort eventyrformat. På de næste mange sider vil jeg udfolde resultatet på en systematisk og redelig måde, som det hør og bør sig i en akademisk verden. Det er nemlig et spørgsmål om at ramme den rigtige genre eller den rigtige kode, om man vil. Også i folkeskolen gælder det om at kende koderne, og det er blandt andet det, min afhandling handler om. Men meget mere om det senere. Afhandlingen er artikelbaseret og består af fire artikler, og hvad der på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet kaldes for en ’kappe’. Med afhandlingen i hånden sidder du nu med resultatet af fire års arbejde, hvor min interesse har været at undersøge og blive klogere på, hvilke hverdagslige mekanismer, der skaber ulighed i skolen.
Afhandlingen er struktureret således: Nedenfor følger en kort op-summering af afhandlingens sigte og de resultater, jeg er kommet frem til. Derefter følger seks kapitler. Første kapitel består af en sammenfattende redegørelse af de forskningsfelter, den teori og de metoder, jeg anvender i mine analyser samt en diskussion og perspektivering af artiklernes resulta-ter. Kapitel 2, 3, 4 og 5 er tilegnet de fire artikler, som er afhandlingens kerne. Endelig, i kapitel seks, beskriver jeg, hvordan jeg designede og gennemførte den spørgeskemaundersøgelse, som genererede empiri til to af afhandlingens artikler. Bagerst i afhandlingen er en række bilag: Elev- og lærerspørgeskemaet, brev til skoler og lærere og en sammenligning mellem spørgeskemaets og populationens middelværdier for udvalgte variable.
En kort præsentation af afhandlingens resultater
Denne afhandling undersøger, hvordan ulighed i skolen forstærkes gennem hverdagslig kommunikation i klasseværelset. Afhandlingen er bygget op omkring fire artikler, der hver især har elevernes oplevelse af undervisningen som analyseenhed - for derved at fokusere på elevernes perspektiver. Fælles for artiklerne er en præmis om, at elever er forskellige, og at de derfor kan opleve undervisningen og de interaktioner, der pågår i klasse-værelset, forskelligt. I tre af artiklerne undersøger jeg, om der er en sammenhæng mellem elevernes oplevelser i klasseværelset og deres kulturelle kapital, deres socioøkonomiske og kulturelle baggrund og deres køn. I den fjerde artikel er fokus på forskellige metodiske tilgange til at undersøge interaktioner i klassen fra elevernes perspektiver. I afhandlingen trækker jeg på sociologisk teori og metode, og jeg supplerer denne med litteratur fra didaktikken.

Artikel 1: I den første artikel: “Cultural capital and the perception of feedback” trækker jeg på teorien om kulturel reproduktion (Bourdieu og Passeron, 1990), og jeg finder en sammenhæng mellem elevernes kulturelle kapital og deres oplevelse af hvor meget lærer-elevfeedback, de modtager i matematikundervisningen. Resultatet antyder, at elever med meget kulturel kapital oplever at modtage mere lærer-elev feedback end elever med mindre kulturel kapital. Data er fra en spørgeskemaundersøgelse, som jeg selv har designet og administreret med 1100 elever fra den danske folkeskoles 8. og 9. klasse.

Artikel 2: Fokus i den anden artikel: “Feedback for Everybody? Exploring the relationship between students’ perceptions of feedback and student SES” er ligeledes på lærer-elevfeedback, som det opleves af eleverne, men denne gang for de fem nordiske lande. I artiklen skelner jeg mellem to typer feedback, nemlig faciliterende feedback og direktiv feedback. I analysen finder jeg, at elever med høj socioøkonomisk status (SES) oplever at få mere af den faciliterende type feedback end lav-SES-elever gør. Jeg finder ingen forskel mellem høj- og lav-SES-elever i for-hold til hvor meget direktiv feedback, som de oplever at få fra lærerne. I artiklen trækker jeg foruden på Pierre Bourdieu også på Basil Bernstein, samt begreberne concerted cultivation og the accomplishment of natural growth (Lareau, 2011) og jeg argumenterer for, at typen af feedback er med til at forme høj- og lav-SES-eleverne forskelligt. Data er fra Organisation for Economic Co-operation and Development’s (OECD) Pro-gramme for International Student Assessment (PISA) 2012.

Artikel 3: Som i artikel 1, benyttes der i artikel 3 (“Two worlds of feedback: Gender differences in teacher feedback and peer feedback”) data fra den spørgeskemaundersøgelse, jeg selv har gennemført. Jeg har skrevet artiklen sammen med David Reimer, DPU, Aarhus Universitet, og jeg har været motiveret af resultaterne fra de to førnævnte artikler, idet begge disse finder, at drenge oplever at få meget mere lærer-elev feedback, end piger gør. Ved at inkludere tre typer feedback, lærer-elev feedback, feedback fra klassekammerater og feedback til klassekammerater, undersøger vi, hvordan drenge og piger oplever klasserummets feedbackpraktikker forskelligt. Vi finder, at mens drengene oplever mest lærer-elev-feedback, så oplever pigerne mest feedback fra klassekammerater. Endelig oplever drengene, at give mere feedback til klassekammerater, end pigerne gør. En videre analyse viser, at i klasserum med en større andel piger, så oplever alle eleverne mindre lærer-elev feedback, men mere feedback fra kammerater.

Artikel 4: I afhandlingen sidste artikel: “Disciplinering i skolen – fra et elevperspektiv”, som er skrevet sammen med Benedikte Vilslev Petersen, VIA University College, undersøger vi lærerens disciplinerende kommunikation, set fra elevernes perspektiver. Vores interesse heri er at undersøge og beskrive elevernes perspektiver så nuanceret som muligt. Hertil anvender vi en række kvalitative metoder. Vi finder blandt andet, at eleverne i overvejende grad anderkender en stor del af lærerens disciplinerende handlinger. En central pointe fra denne artikel i forhold til afhandlingen er, at vi igen finder, at elever oplever klasserummet og lærerens kommunikation forskelligt. Data er observationer, fokusgruppeinterview, feltnoter, geointerview og dagbøger fra 26 elever fra en dansk 7. klasse.

Disse fire artikler og den redegørende oversigt udgør min afhandling, som jeg har givet titlen: ”Feedback, elevperspektiver og ulighed i skolen”.

God fornøjelse med læsningen
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedAarhus
ForlagAarhus Universitet, DPU
Antal sider226
StatusUdgivet - 9 jan. 2019

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

Download-statistik

Ingen data tilgængelig

ID: 150981511