Faste Tværfaglige Teams i Ældreplejen: En manual til realisering af tværfaglige teams

Troels Møller, Thomas Michaelsen, Henning de Haas, Trine Dueholm, Hanne Møller, Randi Juul-Olsen, Kirsten Baggesgaard Seeberg

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBogFormidling

Abstract

Den 30. januar 2024 bekendtgjorde statsministeren, at “Ældrereform skal sikre den største" frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie".
Det lyder forjættende med frisættelse, men på det praktiske niveau rejser det en række spørgsmål: Hvad er formålet med at frisætte? Hvem er det, der sættes fri? Hvordan vil vi frisætte? Er der dilemmaer ved at frisætte?
Ældrereformen handler om frisættelse til at skabe en endnu bedre ældrepleje, hvor fokus blandt andet er helhedspleje. Helhedsplejen betyder, at hjælp og pleje til borgerne tilpasses den enkelte borger udbudt i forløb. Dette sker i dialog mellem borger, medarbejder og pårørende.
Der kan beskrives forskellige frisættelsesniveauer fra den centrale ambition ud til den enkelte medarbejder: Kommunen, som forvaltning, der frisættes for lovkrav. Institutionen og organisation, der frisættes for kommunens stramme regler og retningslinjer. Det enkelte team frisættes fx som selvorganiserende team. Den enkelte medarbejder frisættes fra procedurer og retningslinjer.
Denne publikation, som vi har valgt at kalde en minual, fokuserer på realiseringen af faste tværfaglige teams i ældreplejen. Faste tværfaglige teams er valgt som et nøglebegreb i omlægningen til frisættelse og helhedspleje. Målgruppen for minualen er teamledere og medarbejdere indenfor sundhed og omsorg, der i praksis står med opgaven, om at flytte organiseringen over i faste tværfaglige teams. I publikationen vil vi forsøge at give bud på, hvordan man kunne gribe processen an og praktiske svar på de mange spørgsmål, der kan opstå undervejs.
OriginalsprogDansk
ForlagAU Library Scholarly Publishing Services
Udgave1
Antal sider28
ISBN (Trykt)978-87-7507-568-3
DOI
StatusUdgivet - 20 dec. 2024

Emneord

  • Faste teams
  • Ældrepleje
  • Psykologisk tryghed
  • Strategisk aktionslæring
  • Sikker base

Citationsformater