Facing bereavement: Severe pre-loss grief symptoms and factors of complications during caregiving and bereavement in a nationwide caregiver cohort

Publikation: Typer af afhandlingPh.d.-afhandling

Abstract

Hvilke faktorer har sammenhæng med psykiske komplikationer hos pårørende til alvorligt syge patienter under et sygdomsforløb og i tiden efter patientens dødsfald? Det har Mette Kjærgaard Nielsen undersøgt i en ny sundhedsvidenskabelig ph.d.-afhandling. Resultaterne viser, at mange pårørende oplever, at belastningen ved at være pårørende overskrider deres tilgængelige ressourcer. Det kan give svære symptomer på sorg før patientens død, depressive symptomer og høj caregiver burden, dvs. belastning af plejeopgaver og det at ”være på”. Efter dødsfaldet kan den efterlevende risikere at udvikle ”kompliceret sorg”, som er en tilstand med vedvarende svær sorg, der hæmmer den efterlevendes daglige liv ud over seks måneder efter dødsfadet. At være partner til den syge, at have et lavt uddannelsesniveau, svære symptomer på sorg før død og et højt niveau af depressive symptomer under sygdomsforløbet var prædiktorer for kompliceret sorg i undersøgelsen. Resultaterne understreger, at der er behov for øget opmærksomhed på symptomer på sorg, depression og høj belastning hos pårørende til alvorligt syge patienter. En systematisk evaluering af de pårørendes psykiske tilstand og behov kan måske betyde, at de pårørende, som er i særlig stor risiko for at udvikle komplikationer før og efter en patients død, kan blive identificeret og få hjælp i sundhedssystemet på et tidligt tidspunkt i forløbet.
OriginalsprogEngelsk
Udgiver
ISBN'er, trykt978-87-90004-46-0
StatusUdgivet - 5 apr. 2016

Citationsformater