Evaluering: af læring, undervisning og uddannelse

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBog

  • Bjarne Wahlgren
  • Michael Andersen, Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, Danmark
  • Jakob Wandall, NordicMetrics, Danmark
Idéen til denne bog opstod i forbindelse med undervisningen i evaluering af uddannelse på Århus Universitet. Vi oplevede, at der nok fandtes megen litteratur om evaluering, både på dansk og især engelsk, men ikke meget litteratur, der på en overskuelig og dækkende måde kunne bruges som indføring i det brede felt, som bogen dækker.
En del dansksproget evalueringslitteratur drejer sig om programevaluering på et mere generelt niveau. Meget af denne litteratur har fokus på offentlig virksomhed, men kun i mindre grad på uddannelse. En del litteratur omhandler evaluering af undervisning, en del har fokus på elevers læring. Vi har villet skrive en bog, der dækker hele feltet: Evaluering af læring, undervisning og uddannelse.
Vi har med bogen villet skabe overblik over dette omfattende felt, som udvikler sig i mange retninger. Dette ud fra den opfattelse, at evaluering får stadig større betydning for forståelsen af, hvad der sker på uddannelsesområdet. Vi har med bogen villet give en sammenhængende forståelse af de forskellige processer og indsatser inden for feltet med henblik på, hvordan man kan evaluere disse.
Vi har gjort det ved at beskrive principperne for de forskellige tilgange til evaluering. Vi har baseret beskrivelserne på den eksisterende forskningsbaserede viden, og vi har illustreret de forskellige tilgange med konkrete eksempler, så vidt muligt fra en dansk uddannelseskontekst. Vi har beskrevet metoder, man kan anvende til evaluering, og præsenteret, hvad evalueringsdata kan anvendes til.
Det er vores forhåbning, at bogen vil kunne anvendes på uddannelsesinstitutioner, der arbejder med uddannelse, undervisning og læring. Men vi håber også, at andre, der arbejder med evaluering, og som gerne vil være klogere på, hvad evaluering kan bruges til, og hvordan den kan tilrettelægges, vil kunne finde inspiration i bogen.
Vi har valgt at være tre forfattere på bogen, fordi vi har forskellige erfaringer fra mange års arbejde inden for forskning, udvikling, forvaltning og evaluering af uddannelse, undervisning og læring. Arbejdet med bogen har udfordret de måder, vi hver især ser feltet på. Vi håber, at dette kommer læserne til gode.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagHans Reitzels Forlag
Antal sider229
ISBN (Trykt)978-87-412-6871-2
StatusUdgivet - 2017

    Forskningsområder

  • Evaluering, Kompetenceudvikling, Læring, Procesevaluering, Virkningsevaluering, Videregående uddannelse

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 114326770