Etik i kollektivt biografiarbejde med mødre til ‘børn i vanskeligheder’

TY - JOUR

T1 - Etik i kollektivt biografiarbejde med mødre til ‘børn i vanskeligheder’

AU - Mørck, Line Lerche

AU - Birk Carlsen, Hedi

AU - Grøndahl, Anja

AU - Cramer Jensen , Connie

AU - Nørgaard Lerche, Irene

PY - 2011/12/15

Y1 - 2011/12/15

N2 - Denne artikels tilgang til etik indeholder bud på forskningsmetodologi og social praksis etik, der bevæger sig ”on the edge” (Wyatt & Davies, 2011:124), og udfordrer den mere udbredte institutionaliserede etik (Badiou, 2002). Institutionaliseret etik har typisk form af universelle standarder, som vi for eksempel kender fra universiteternes etiske komiteer, fra datatilsynet og erklæringer om alle børns ret til uddannelse (jf. Salamanca-erklæringen). Dermed skriver vi i en forlængelse af en diskussion af etik, som kan findes indenfor internationale progressive og grænseoverskridende kvalitative metodologier som for eksempel deltagerorienteret forskning med undertrykte grupper eller ”andre” , der deltager fra ”andetgjorte” eller marginale positioner i samfundet. Artiklen giver et socialpraksisteoretisk bud på, hvordan man kan forstå etik, herunder hvordan vi kan arbejde med at overskride etiske dilemmaer, når man som mødre til ’børn i vanskeligheder’ bedriver kollektivt biografi-arbejde med udgangspunkt i egne erindringer og egne livserfaringer. Genstandsfeltet er de adfærdsbaserede diagnosers betydning: hvad gør de ved ”os”. Os skal her forstås bredt som både de professionelle, som familierne samarbejder med, forældrene, familierne og børnene som del af en samfundsmæssig historisk foranderlig diagnose-praksis.

AB - Denne artikels tilgang til etik indeholder bud på forskningsmetodologi og social praksis etik, der bevæger sig ”on the edge” (Wyatt & Davies, 2011:124), og udfordrer den mere udbredte institutionaliserede etik (Badiou, 2002). Institutionaliseret etik har typisk form af universelle standarder, som vi for eksempel kender fra universiteternes etiske komiteer, fra datatilsynet og erklæringer om alle børns ret til uddannelse (jf. Salamanca-erklæringen). Dermed skriver vi i en forlængelse af en diskussion af etik, som kan findes indenfor internationale progressive og grænseoverskridende kvalitative metodologier som for eksempel deltagerorienteret forskning med undertrykte grupper eller ”andre” , der deltager fra ”andetgjorte” eller marginale positioner i samfundet. Artiklen giver et socialpraksisteoretisk bud på, hvordan man kan forstå etik, herunder hvordan vi kan arbejde med at overskride etiske dilemmaer, når man som mødre til ’børn i vanskeligheder’ bedriver kollektivt biografi-arbejde med udgangspunkt i egne erindringer og egne livserfaringer. Genstandsfeltet er de adfærdsbaserede diagnosers betydning: hvad gør de ved ”os”. Os skal her forstås bredt som både de professionelle, som familierne samarbejder med, forældrene, familierne og børnene som del af en samfundsmæssig historisk foranderlig diagnose-praksis.

KW - Social praksis etik

KW - kollektivt biografi-arbejde

KW - kollektivt memory-work

KW - børn i vanskeligheder

KW - adfærdsbaserede diagnoser

KW - Forskningsmetode

KW - Psycho-Politics of Self-Exposure

KW - Forskningsmetode

KW - Psycho-Politics of Self-Exposure

M3 - Tidsskriftartikel

SN - 1396-3953

VL - 39

SP - 39

EP - 55

JO - Nordiske Udkast

JF - Nordiske Udkast

IS - 1&2

ER -