Er integration i det daglige forskningsmiljø vigtigere end vejledningsrelationen for ph.d.-studerendes tilfredshed?

TY - ABST

T1 - Er integration i det daglige forskningsmiljø vigtigere end vejledningsrelationen for ph.d.-studerendes tilfredshed?

AU - Wichmann-Hansen, Gitte

AU - Nielsen, Karl-Johan Schmidt

AU - Christensen, Mette Krogh

PY - 2023/2/25

Y1 - 2023/2/25

N2 - IntroduktionPh.d.-studerendes oplevelse af integration i det daglige forskningsmiljø er blevet et fokuspunkt i den aktuelle debat om ph.d.’ers trivsel og tilfredshed (Mackie & Bates, 2019). Forskning viser at to faktorer har særlig betydning for tilfredshed: forskningsmiljøet og vejledningsrelationen (Casey et al., 2022). Men den relative vægtning af de to faktorer er endnu ikke undersøgt. Vi opstillede derfor to hypoteser:1: Den interpersonelle vejledningsrelation er en bedre indikator på studerendes tilfredshed end integration i forskningsmiljøet2: Effekten af vejledning og miljø på tilfredshed medieres af studerendes tiltro til egne kompetencer, selvstændighed, usikkerhed og stress.Metode Studiet er en spørgeskemaundersøgelse blandt ph.d.-studerende ved et dansk universitet i 2021 (n = 1489, svarprocent = 70). Analyserne baserer sig på eksplorative og konfirmatoriske faktoranalyser samt strukturel ligningsmodellering (SEM).Resultater Forskningsmiljøet og vejledningsrelationen er lige gode indikatorer på tilfredshed, men forskningsmiljøet har størst effekt på trivsel i form af mindre usikkerhed og stress, mens vejledningsrelationen har størst effekt på fagidentiteten i form af øget selvstændighed og tiltro til egne forskningskompetencer. Forskningsmiljøet har en direkte og positiv signifikant effekt på tilfredshed. Vejledningsrelationen har kun en indirekte effekt som medieres af studerende følelse af selvstændighed. DiskussionModsat forventet kunne vores studie ikke bekræfte at den interpersonelle vejledningsrelation har en stærk direkte effekt på ph.d.-studerendes tilfredshed. Derimod peger vores fund på forskningsmiljøets direkte effekt. Det er især i interaktionen med kollegaer at studerendes trivsel understøttes. Studiet giver anledning til at ph.d.-skolelederne fremadrettet fokuserer på at udvikle hele gode forskningsmiljøer og nye praksisser for kollegialitet fremfor for kun at udvikle individuelle vejlederkompetencer (Brown, 2019; Brew et al., 2017). Litteratur Brew, A., Boud, D., & Malfroy, J. (2017). The role of research education coordinators in building research cultures in doctoral education. Higher Education Research & Development, 36(2), 255-268.Brown, K. (2021). Cultivating a ‘collegial turn’ in doctoral education. Teaching in Higher Education, 26(6), 759-775.Casey, C., Harvey, O., Taylor, J., Knight, F., & Trenoweth, S. (2022). Exploring the wellbeing and resilience of postgraduate researchers. Journal of Further and Higher Education, 46(6), 850-867.Mackie, S.A., & Bates, G.W. (2019). Contribution of the doctoral education environment to PhD candidates’ mental health problems: a scoping review. Higher Education Research & Development, 38(3), 565-578.

AB - IntroduktionPh.d.-studerendes oplevelse af integration i det daglige forskningsmiljø er blevet et fokuspunkt i den aktuelle debat om ph.d.’ers trivsel og tilfredshed (Mackie & Bates, 2019). Forskning viser at to faktorer har særlig betydning for tilfredshed: forskningsmiljøet og vejledningsrelationen (Casey et al., 2022). Men den relative vægtning af de to faktorer er endnu ikke undersøgt. Vi opstillede derfor to hypoteser:1: Den interpersonelle vejledningsrelation er en bedre indikator på studerendes tilfredshed end integration i forskningsmiljøet2: Effekten af vejledning og miljø på tilfredshed medieres af studerendes tiltro til egne kompetencer, selvstændighed, usikkerhed og stress.Metode Studiet er en spørgeskemaundersøgelse blandt ph.d.-studerende ved et dansk universitet i 2021 (n = 1489, svarprocent = 70). Analyserne baserer sig på eksplorative og konfirmatoriske faktoranalyser samt strukturel ligningsmodellering (SEM).Resultater Forskningsmiljøet og vejledningsrelationen er lige gode indikatorer på tilfredshed, men forskningsmiljøet har størst effekt på trivsel i form af mindre usikkerhed og stress, mens vejledningsrelationen har størst effekt på fagidentiteten i form af øget selvstændighed og tiltro til egne forskningskompetencer. Forskningsmiljøet har en direkte og positiv signifikant effekt på tilfredshed. Vejledningsrelationen har kun en indirekte effekt som medieres af studerende følelse af selvstændighed. DiskussionModsat forventet kunne vores studie ikke bekræfte at den interpersonelle vejledningsrelation har en stærk direkte effekt på ph.d.-studerendes tilfredshed. Derimod peger vores fund på forskningsmiljøets direkte effekt. Det er især i interaktionen med kollegaer at studerendes trivsel understøttes. Studiet giver anledning til at ph.d.-skolelederne fremadrettet fokuserer på at udvikle hele gode forskningsmiljøer og nye praksisser for kollegialitet fremfor for kun at udvikle individuelle vejlederkompetencer (Brown, 2019; Brew et al., 2017). Litteratur Brew, A., Boud, D., & Malfroy, J. (2017). The role of research education coordinators in building research cultures in doctoral education. Higher Education Research & Development, 36(2), 255-268.Brown, K. (2021). Cultivating a ‘collegial turn’ in doctoral education. Teaching in Higher Education, 26(6), 759-775.Casey, C., Harvey, O., Taylor, J., Knight, F., & Trenoweth, S. (2022). Exploring the wellbeing and resilience of postgraduate researchers. Journal of Further and Higher Education, 46(6), 850-867.Mackie, S.A., & Bates, G.W. (2019). Contribution of the doctoral education environment to PhD candidates’ mental health problems: a scoping review. Higher Education Research & Development, 38(3), 565-578.

M3 - Konferenceabstrakt til konference

T2 - DUN konference 2023

Y2 - 24 May 2023 through 25 May 2023

ER -