I denne artikel udforsker vi, hvordan video bidrager til at udvikle masterstude-rendes kritisk refleksive blik på egen vejledningspraksis. Omdrejningspunktet er det didaktiske og dialogiske arbejde med video på modul 3, Master i Vejled-ning, DPU. Artiklen er baseret på de studerendes individuelle og parvise reflek-sioner i løbet af modulet som et led i at styrke deres kritiske refleksivitet og læring. Det kan være sårbart for studerende at eksponere egen praksis på vi-deo, men analyserne peger på, at det dialogiske peer-arbejde med video fun-gerer som øjenåbner, der udfordrer normative vejledningsteoretiske forforstå-elser af, hvad der bør ske i vejledningsrummet. Det didaktiske arbejde med vi-deo har således potentiale ift. at give studerende et akademisk funderet og nuanceret blik på deres professionelle handlerum i praksis. Video bringer prak-sis ind i det akademiske læringsrum og initierer kritisk refleksive og videnskabs-teoretisk funderede dialoger om, hvordan man som professionel både skaber og er medskabende i vejledningssamtalens dynamik.