En stjålen knallert og kvalitetsindikatorer: udsathed i skolen som delvist forbundne aktør-netværk

Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avisTidsskriftartikelForskningpeer review

Standard

En stjålen knallert og kvalitetsindikatorer : udsathed i skolen som delvist forbundne aktør-netværk. / Ratner, Helene Gad.

I: Unge Paedagoger, Bind 79, Nr. 4, 2018, s. 4-12.

Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avisTidsskriftartikelForskningpeer review

Harvard

APA

CBE

MLA

Vancouver

Author

Bibtex

@article{3b4ff2f1de6e4af5b9facc80563f6be5,
title = "En stj{\aa}len knallert og kvalitetsindikatorer: udsathed i skolen som delvist forbundne akt{\o}r-netv{\ae}rk",
abstract = "Denne artikel pr{\ae}senterer, hvordan vi kan unders{\o}ge skolen med akt{\o}rnetv{\ae}rksteori (ANT). ANT, der is{\ae}r er kendt for sit fokus p{\aa} materialitet, har bev{\ae}get sig fra de s{\aa}kaldte videnskabs- og teknologistudier til at blive anerkendt som en bredere sociologisk teori. At ville beskrive skolen som et akt{\o}rnetv{\ae}rk er dog ingen let udfordring: For det f{\o}rste tilbyder ANT ingen substantielle definitioner eller beskrivelser af, hvori ’det sociale’, herunder ’skolen’, best{\aa}r. For det andet giver vi med ANT afkald p{\aa} at beskrive skolen som en helhed. Skolen er ikke en samlet organisme eller en afgr{\ae}nset organisation, der er lukket om os selv. I stedet f{\aa}r vi blik for skolen som en r{\ae}kke overlappende og gr{\ae}nsekrydsende netv{\ae}rksbestr{\ae}belser: forskellige fors{\o}g p{\aa} at forbinde og ’overs{\ae}tte’ skolens ’aktanter’ p{\aa} tv{\ae}rs af geografiske og organisatoriske gr{\ae}nser. Med sloganet ’f{\o}lg akt{\o}ren’ inviterer ANT s{\aa}ledes til at unders{\o}ge, hvordan netv{\ae}rk skabes og ’aktanter’ overs{\ae}ttes omkring en udvalgt akt{\o}r. Man kan f.eks. f{\o}lge kvalitetsrapporten, som er politikernes fors{\o}g p{\aa} at styre og sikre, at kommuner og skoler tager ansvar for kvalitet. Netv{\ae}rket omkring kvalitetsrapporten best{\aa}r bl.a. af omfattende dataregistreringer, der ’overs{\ae}tter’ skolens aktiviteter til indikatorer for kvalitet; dokumenter som resultatkontrakter, handleplaner, og referater, der kobler forskellige aktiviteter og aftaler til kvalitetsrapporten; l{\ae}rerteams som m{\aa}ske f{\aa}r at vide, at de skal prioritere l{\ae}seindsatsen gennem et udviklingsprojekt p{\aa} baggrund d{\aa}rlige testresultater, mv (Ratner, 2017). N{\aa}r vi s{\aa}ledes optrevler netv{\ae}rket omkring kvalitetsrapporten bliver det synligt, hvorledes den er en magtfuld akt{\o}r: Dens data definerer hvad kvalitet er, og dens forbindelser til andre dokumenter producerer ansvarsforhold i styringshierarkiet p{\aa} tv{\ae}rs af skole og kommune. Den form{\aa}r at forpligte skolens professionelle p{\aa} s{\ae}rlige handlinger og indsatsomr{\aa}der i relation til kvalitetsrapportens v{\ae}rdis{\ae}tning af skolens pr{\ae}stationer. Kvalitetsrapporten er s{\aa}ledes {\'e}n vej ind i skolen som akt{\o}rnetv{\ae}rk.Vi kunne ogs{\aa} v{\ae}lge at unders{\o}ge skolen som akt{\o}rnetv{\ae}rk gennem en akt{\o}r af en helt anden kaliber: En hashdealer, der holder til p{\aa} nabogrunden. Umiddelbart er det ikke en akt{\o}r, som vi genkender som ’skole’, men ikke desto mindre kan netv{\ae}rket omkring denne akt{\o}r r{\ae}kke ind i skolen. En elev fra skolen pj{\ae}kker m{\aa}ske for at undg{\aa} mobning og i stedet hj{\ae}lpe hashhandleren med at uddele stoffer i nabolaget. En l{\ae}rer kan opdage denne forbindelse, og dermed bliver det en sag for skolen. Her kan opst{\aa} et netv{\ae}rk, som omfatter ledelse, for{\ae}ldre, politi og sociale myndigheder. Det kan resultere i tv{\ae}rfaglige unders{\o}gelser og handleplaner ift. den g{\ae}ldende elev, men ogs{\aa} bredere og mere forbyggende samarbejde med f.eks. politi og indsatser ift. mobning (Ratner, 2012). Her ser vi et netv{\ae}rk, er opst{\aa}r omkring en akut sag, frem for en politisk vedtaget lov, som var tilf{\ae}ldet med kvalitetsrapporten. Ikke desto mindre er et netv{\ae}rk, der indrullerer mange akt{\o}rer, konfigurerer deres interesser og prioriteringer, samt skaber nye forbindelser p{\aa} tv{\ae}rs af organisatoriske gr{\ae}nser. Som i foreg{\aa}ende tilf{\ae}lde taler vi en relativt magtfuld akt{\o}r: selvom politiet involveres, s{\aa} fanger man hverken hashhandleren, eller l{\o}ser andre lignende sociale problemer i lokalomr{\aa}det, som flyder ind i skolens hverdag. S{\aa} det er et netv{\ae}rk, der bliver ved med at ’v{\ae}rke’ med sm{\aa} midlertidige og lokale stabiliseringer, men ingen overordnede ’closures’ og l{\o}sninger. Artiklen bruger de n{\ae}vnte og andre eksempler til at illustrere, hvordan vi kan bruge ANT til at unders{\o}ge skolen som akt{\o}rnetv{\ae}rk, men ogs{\aa} hvor kompliceret og ustyrlig en st{\o}rrelse skolen bliver som konsekvens heraf. Den afslutter med refleksioner over, hvordan vi kan unders{\o}ge udsathed ift. de mange akt{\o}rnetv{\ae}rk, der l{\o}bende konfigurerer skolen. Den samme elev kan f.eks. v{\ae}re udsat ift. {\'e}t netv{\ae}rk (f.eks. kvalitetsrapportens fokus p{\aa} nationale testresultater) og centralt i et andet (f.eks. h{\o}j status i pigegruppen). Omvendt kan f.eks. skolelederen v{\ae}re central i kvalitetsrapportens netv{\ae}rk men uden adgang til at p{\aa}virke pigegruppens socialitet. Med ANT bliver skolen s{\aa}ledes en r{\ae}kke overlappende netv{\ae}rk, og s{\aa}vel inklusion som eksklusion opst{\aa}r relationelt p{\aa} tv{\ae}rs af de forskellige netv{\ae}rksdannelser.",
keywords = "Social udsathed/arv, Grundskole, Inklusion, Akt{\o}rnetv{\ae}rksteori, Dataficering, Kvalitetsindikatorer",
author = "Ratner, {Helene Gad}",
year = "2018",
language = "Dansk",
volume = "79",
pages = "4--12",
journal = "Unge Paedagoger",
issn = "0106-5386",
publisher = "Foreningen Unge Paedagoger",
number = "4",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - En stjålen knallert og kvalitetsindikatorer

T2 - udsathed i skolen som delvist forbundne aktør-netværk

AU - Ratner, Helene Gad

PY - 2018

Y1 - 2018

N2 - Denne artikel præsenterer, hvordan vi kan undersøge skolen med aktørnetværksteori (ANT). ANT, der især er kendt for sit fokus på materialitet, har bevæget sig fra de såkaldte videnskabs- og teknologistudier til at blive anerkendt som en bredere sociologisk teori. At ville beskrive skolen som et aktørnetværk er dog ingen let udfordring: For det første tilbyder ANT ingen substantielle definitioner eller beskrivelser af, hvori ’det sociale’, herunder ’skolen’, består. For det andet giver vi med ANT afkald på at beskrive skolen som en helhed. Skolen er ikke en samlet organisme eller en afgrænset organisation, der er lukket om os selv. I stedet får vi blik for skolen som en række overlappende og grænsekrydsende netværksbestræbelser: forskellige forsøg på at forbinde og ’oversætte’ skolens ’aktanter’ på tværs af geografiske og organisatoriske grænser. Med sloganet ’følg aktøren’ inviterer ANT således til at undersøge, hvordan netværk skabes og ’aktanter’ oversættes omkring en udvalgt aktør. Man kan f.eks. følge kvalitetsrapporten, som er politikernes forsøg på at styre og sikre, at kommuner og skoler tager ansvar for kvalitet. Netværket omkring kvalitetsrapporten består bl.a. af omfattende dataregistreringer, der ’oversætter’ skolens aktiviteter til indikatorer for kvalitet; dokumenter som resultatkontrakter, handleplaner, og referater, der kobler forskellige aktiviteter og aftaler til kvalitetsrapporten; lærerteams som måske får at vide, at de skal prioritere læseindsatsen gennem et udviklingsprojekt på baggrund dårlige testresultater, mv (Ratner, 2017). Når vi således optrevler netværket omkring kvalitetsrapporten bliver det synligt, hvorledes den er en magtfuld aktør: Dens data definerer hvad kvalitet er, og dens forbindelser til andre dokumenter producerer ansvarsforhold i styringshierarkiet på tværs af skole og kommune. Den formår at forpligte skolens professionelle på særlige handlinger og indsatsområder i relation til kvalitetsrapportens værdisætning af skolens præstationer. Kvalitetsrapporten er således én vej ind i skolen som aktørnetværk.Vi kunne også vælge at undersøge skolen som aktørnetværk gennem en aktør af en helt anden kaliber: En hashdealer, der holder til på nabogrunden. Umiddelbart er det ikke en aktør, som vi genkender som ’skole’, men ikke desto mindre kan netværket omkring denne aktør række ind i skolen. En elev fra skolen pjækker måske for at undgå mobning og i stedet hjælpe hashhandleren med at uddele stoffer i nabolaget. En lærer kan opdage denne forbindelse, og dermed bliver det en sag for skolen. Her kan opstå et netværk, som omfatter ledelse, forældre, politi og sociale myndigheder. Det kan resultere i tværfaglige undersøgelser og handleplaner ift. den gældende elev, men også bredere og mere forbyggende samarbejde med f.eks. politi og indsatser ift. mobning (Ratner, 2012). Her ser vi et netværk, er opstår omkring en akut sag, frem for en politisk vedtaget lov, som var tilfældet med kvalitetsrapporten. Ikke desto mindre er et netværk, der indrullerer mange aktører, konfigurerer deres interesser og prioriteringer, samt skaber nye forbindelser på tværs af organisatoriske grænser. Som i foregående tilfælde taler vi en relativt magtfuld aktør: selvom politiet involveres, så fanger man hverken hashhandleren, eller løser andre lignende sociale problemer i lokalområdet, som flyder ind i skolens hverdag. Så det er et netværk, der bliver ved med at ’værke’ med små midlertidige og lokale stabiliseringer, men ingen overordnede ’closures’ og løsninger. Artiklen bruger de nævnte og andre eksempler til at illustrere, hvordan vi kan bruge ANT til at undersøge skolen som aktørnetværk, men også hvor kompliceret og ustyrlig en størrelse skolen bliver som konsekvens heraf. Den afslutter med refleksioner over, hvordan vi kan undersøge udsathed ift. de mange aktørnetværk, der løbende konfigurerer skolen. Den samme elev kan f.eks. være udsat ift. ét netværk (f.eks. kvalitetsrapportens fokus på nationale testresultater) og centralt i et andet (f.eks. høj status i pigegruppen). Omvendt kan f.eks. skolelederen være central i kvalitetsrapportens netværk men uden adgang til at påvirke pigegruppens socialitet. Med ANT bliver skolen således en række overlappende netværk, og såvel inklusion som eksklusion opstår relationelt på tværs af de forskellige netværksdannelser.

AB - Denne artikel præsenterer, hvordan vi kan undersøge skolen med aktørnetværksteori (ANT). ANT, der især er kendt for sit fokus på materialitet, har bevæget sig fra de såkaldte videnskabs- og teknologistudier til at blive anerkendt som en bredere sociologisk teori. At ville beskrive skolen som et aktørnetværk er dog ingen let udfordring: For det første tilbyder ANT ingen substantielle definitioner eller beskrivelser af, hvori ’det sociale’, herunder ’skolen’, består. For det andet giver vi med ANT afkald på at beskrive skolen som en helhed. Skolen er ikke en samlet organisme eller en afgrænset organisation, der er lukket om os selv. I stedet får vi blik for skolen som en række overlappende og grænsekrydsende netværksbestræbelser: forskellige forsøg på at forbinde og ’oversætte’ skolens ’aktanter’ på tværs af geografiske og organisatoriske grænser. Med sloganet ’følg aktøren’ inviterer ANT således til at undersøge, hvordan netværk skabes og ’aktanter’ oversættes omkring en udvalgt aktør. Man kan f.eks. følge kvalitetsrapporten, som er politikernes forsøg på at styre og sikre, at kommuner og skoler tager ansvar for kvalitet. Netværket omkring kvalitetsrapporten består bl.a. af omfattende dataregistreringer, der ’oversætter’ skolens aktiviteter til indikatorer for kvalitet; dokumenter som resultatkontrakter, handleplaner, og referater, der kobler forskellige aktiviteter og aftaler til kvalitetsrapporten; lærerteams som måske får at vide, at de skal prioritere læseindsatsen gennem et udviklingsprojekt på baggrund dårlige testresultater, mv (Ratner, 2017). Når vi således optrevler netværket omkring kvalitetsrapporten bliver det synligt, hvorledes den er en magtfuld aktør: Dens data definerer hvad kvalitet er, og dens forbindelser til andre dokumenter producerer ansvarsforhold i styringshierarkiet på tværs af skole og kommune. Den formår at forpligte skolens professionelle på særlige handlinger og indsatsområder i relation til kvalitetsrapportens værdisætning af skolens præstationer. Kvalitetsrapporten er således én vej ind i skolen som aktørnetværk.Vi kunne også vælge at undersøge skolen som aktørnetværk gennem en aktør af en helt anden kaliber: En hashdealer, der holder til på nabogrunden. Umiddelbart er det ikke en aktør, som vi genkender som ’skole’, men ikke desto mindre kan netværket omkring denne aktør række ind i skolen. En elev fra skolen pjækker måske for at undgå mobning og i stedet hjælpe hashhandleren med at uddele stoffer i nabolaget. En lærer kan opdage denne forbindelse, og dermed bliver det en sag for skolen. Her kan opstå et netværk, som omfatter ledelse, forældre, politi og sociale myndigheder. Det kan resultere i tværfaglige undersøgelser og handleplaner ift. den gældende elev, men også bredere og mere forbyggende samarbejde med f.eks. politi og indsatser ift. mobning (Ratner, 2012). Her ser vi et netværk, er opstår omkring en akut sag, frem for en politisk vedtaget lov, som var tilfældet med kvalitetsrapporten. Ikke desto mindre er et netværk, der indrullerer mange aktører, konfigurerer deres interesser og prioriteringer, samt skaber nye forbindelser på tværs af organisatoriske grænser. Som i foregående tilfælde taler vi en relativt magtfuld aktør: selvom politiet involveres, så fanger man hverken hashhandleren, eller løser andre lignende sociale problemer i lokalområdet, som flyder ind i skolens hverdag. Så det er et netværk, der bliver ved med at ’værke’ med små midlertidige og lokale stabiliseringer, men ingen overordnede ’closures’ og løsninger. Artiklen bruger de nævnte og andre eksempler til at illustrere, hvordan vi kan bruge ANT til at undersøge skolen som aktørnetværk, men også hvor kompliceret og ustyrlig en størrelse skolen bliver som konsekvens heraf. Den afslutter med refleksioner over, hvordan vi kan undersøge udsathed ift. de mange aktørnetværk, der løbende konfigurerer skolen. Den samme elev kan f.eks. være udsat ift. ét netværk (f.eks. kvalitetsrapportens fokus på nationale testresultater) og centralt i et andet (f.eks. høj status i pigegruppen). Omvendt kan f.eks. skolelederen være central i kvalitetsrapportens netværk men uden adgang til at påvirke pigegruppens socialitet. Med ANT bliver skolen således en række overlappende netværk, og såvel inklusion som eksklusion opstår relationelt på tværs af de forskellige netværksdannelser.

KW - Social udsathed/arv

KW - Grundskole

KW - Inklusion

KW - Aktørnetværksteori

KW - Dataficering

KW - Kvalitetsindikatorer

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 79

SP - 4

EP - 12

JO - Unge Paedagoger

JF - Unge Paedagoger

SN - 0106-5386

IS - 4

ER -