En fælles læsebog og balanceret læseundervisning - en (u)mulig kombination?

Publikation: KonferencebidragKonferenceabstrakt til konferenceForskningpeer review

  • Jesper Bremholm
Ifølge den kvantitative undersøgelse af danskfagets læremidler omtalt i abstractet til dette symposium (Bundsgaard, Buch & Fougt, under udgivelse) er det mest anvendte læremiddel blandt dansklærere overhovedet Den første læsning (Borstrøm & Petersen, 1999). Den første læsning (Dlf) er et læremiddel til begynderundervisning i læsning, og det præsenteres af forfattere og forlag som et læremiddel der baserer sig på opdateret forskning inden for læseudvikling og læseundervisning, og som dækker alle sider af læseundervisningen. Det er således rimeligt at antage at for en betydelig andel af danske børn udgør Dlf grundlaget for deres første møde med skolebaseret skriftsprogsindlæring og literacy-praksisser. Af denne grund er det yderst relevant at spørge til om dette grundlag faktisk er forskningsbaseret sådan som læremidlet selv påstår. I rundbordssamtalen vil jeg tage afsæt i resultater fra en kvalitativ analyse af Dlf der som sit fokus har netop dette spørgsmål. Analysen er gennemført som en kriteriebaseret næranalyse af Dlf. De anvendte kriterier er udledt fra en gennemgang af nyere forskningsstudier inden for læseudvikling og effektfuld læseundervisning (bl.a. Duke & Block, 2012; Foorman & Connor, 2011; Pressley, Wharton-McDonald & Hampston, 2006). Det vigtigste fund i forskningsgennemgangen er at en balanceret tilgang til undervisning i begynderlæsning lader til at have den bedste effekt (dvs. undervisning der rummer en balanceret vægtning af afkodnings- og indholdsorienterede elementer). Næranalysen viser at Dlf umiddelbart lever op til en lang række såvel afkodnings- som indholdsorienterede kriterier for balanceret læseundervisning, men at de sidstnævnte i realiteten kun er indholdsorienterede for en overfladisk betragtning – en nærmere analyse viser at de altovervejende har en instrumentel og formalistisk karakter. På baggrund heraf vil jeg i rundbordssamtalen diskutere dels om det overhovedet er muligt at indarbejde en balanceret tilgang til læsning i et læremiddel, og dels hvilke udfordringer en balanceret tilgang til læseundervisning stiller dansklæreren overfor, hvad angår literacydidaktiske kompetencer.
OriginalsprogDansk
Udgivelsesår2017
StatusUdgivet - 2017
BegivenhedNOFA 6 - Nordisk Fagdidaktisk konference - Odense, Danmark
Varighed: 29 maj 201731 maj 2017

Konference

KonferenceNOFA 6 - Nordisk Fagdidaktisk konference
LandDanmark
ByOdense
Periode29/05/201731/05/2017

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 119064241