Eksterne partnere i naturfagsundervisningen: skole-virksomhedssamarbejde: elevers læringsudbytter i naturfag ved samarbejde med virksomheder og mødet med autentisk praksis uden for skolen

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandling

  • Anders Vestergaard Thomsen
Denne afhandling omhandler elevers læringsudbytter i naturfag ved at deltage
i et landvarigt skole-virksomhedssamarbejde. Studiet er et case-studie af en
klasse, hvor eleverne er fulgt i 7., 8. og 9. klasse.
Det overordnede forskningsspørgsmål er:
Hvordan kan skole-virksomhedsarbejde i overbygningens naturfag bidrage til
elevers læringsudbytter?
Herunder er der desuden stillet en række forskningsunderspørgsmål, hvor der
fokuseres på elevernes faglige udbytte, interesse for naturfag, interesse for job
og uddannelse inden for naturvidenskab samt betydningen af samarbejdets
varighed. Herudover undersøges det, hvilken betydning virksomheden har som
autentisk ramme for at lære naturfag.
I studiet af klassens elever er der anvendt en række metoder, hvorigennem der
både kan ses på kognitive og aff ektive udbytter. Det drejer sig om observation,
fokusgruppeinterview, spørgeskemaer og begrebskort.
Elevernes faglige udbytte, som er indfanget gennem begrebskort, viser, at eleverne
gennem samarbejdet har øget deres forståelse af relevante naturfaglige
begreber, sådan at de bedre kan systematisere, hierarkisere og sammenkoble
begreber, mod slutningen af samarbejdet, end da de startede. Endvidere er det
er resultat, at elevernes lyst til job og uddannelse inden for naturvidenskab stiger
for nogle elevers vedkommende, mens den er stagnerende eller faldende for
andre elever. Elevernes kommende tilvalg og fravalg af job og uddannelser
med naturvidenskab og teknologi bliver kvalifi ceret gennem de tre år, og nogle
elever knytter deres kommende valg til det, de har oplevet og lært gennem
samarbejdet med virksomheden. Varigheden af samarbejdet spiller en
væsentlig rolle i forhold til opbygningen af relationer mellem eleverne og
medarbejderne, ligesom besøgene ændrer karakter undervejs i samarbejdet,
således, at eleverne i starten er meget orienterede mod indtryk af fysisk karakter,
og at forhold som bl.a. arkitektur og rum påvirker eleverne mere i starten, end de
gør efter fl ere besøg.
Resultaterne peger samlet set på, at elevernes møde med udstyr, medarbejdere
og jobfunktioner har betydning for deres interesse for naturfag og
naturvidenskab ligesom både varighed og autenticitet spiller en afgørende
rolle for elevernes læringsudbytter.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagAarhus Universitet, DPU
Antal sider317
ISBN (Trykt)978-87-7684-694-7
StatusUdgivet - 2016

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 109024871