Effekter af forurenet sediment på bundfauna

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBogForskning

  • Kim Gustavson
  • Flemming Møhlenberg
  • ,
  • Miljøstyrelsen, Danmark
  • ,
  • DHI - Institut for Vand og Miljø
"Effekter af forurenede sedimenter på Bundfauna" gennemgår den relevante
litteratur indenfor området og indeholder også en række statistiske analyser
gennemført på data indsamlet under EMAP programmet i USA.
Miljøfarlighed af forurenet sediment kan vurderes ved en række forskellige
tilgange. I denne rapport fokuseres på undersøgelser som belyser effekten af
sedimentforureninger på naturlige bundsyrssamfund. I modsætning til test
med enkeltstoffer i eller tilsat sediment og bestemmelse af korttidstoksicitet
overfor enkeltarter, så vil tilstanden eller ændringer i bundfaunaen afspejle den
realiserede virkning af samtlige toksiske stoffer i sedimentet på hele det
biologiske samfund og endvidere integrere påvirkninger fra sedimentets
karakteristika (kornstørrelse, organisk indhold etc.).
Den primære ulempe ved denne tilgang er, at den naturlige variation i
bundfaunasammensætning er stor og samtidig forekomst af flere forurenende
stoffer gør det vanskeligt at identificere enkeltstoffernes bidrag til toksiciteten.
For at være istand til at kvantificere effekten af forureninger skal
datagrundlaget derfor været stort og de anvendte metoder sammenlignelige. I
rapporten er udvalgt 7 undersøgelser, som har inkluderet synoptiske
undersøgelser af sediment karakteristika, koncentration af kemiske stoffer samt
sammensætning af bundfauna. I 5 af undersøgelserne blev der endvidere
gennemført enkeltarts toksicitetstest med marine dyr. Dette muliggør en
direkte sammenligning af følsomheder mellem de ”realiserede” effekter
udtrykt ved ændringer i bundfaunaens sammensætning/kvalitet og
enkeltartstestene. Omfanget af prøver/stationer i de enkelte undersøgelser
varierede fra ca 40 til mere end 500.
Undersøgelserne viste, at bundfaunaen reagerede på stofkoncentrationer i
sedimentet, som var væsentligt lavere end forudsagt af
enkeltartsundersøgelserne. I undersøgelserne fra den amerikanske østkyst samt
fra Los Angeles og San Diego var det især organiske forureninger, som bidrog
til den formodede toksicitet af sedimentet. Alligevel viste en reanalyse af data, at
det var tungmetallerne, som bidrog mest til effekterne på bundfaunaen.
Endvidere kunne der beregnes effektværdier for Cd, Cu og Pb, som var meget
tæt på 2 gange koncentrationerne i diffust belastet sediment fra indre danske
farvande. I Chesapeake Bay var det ligeledes tungmetallerne og i mindre grad
de aromatiske kulbrinter (fx. benzo(a)pyren), som bidrog mest til at forklare
variationen i bundfaunakvaliteten. Derimod var effektbidragene fra PCBcongeners,
DDT (og nedbrydningsprodukter herfra) samt pesticider lave, selv
om stofferne forekom i relativt høje koncentrationer.
Det var bemærkelsesværdigt, at effekten af Hg i sedimentet generelt var
væsentlig lavere end forventet ud fra de foreslåede sedimentkvalitetsværdier
(dvs. resultater fra enkeltartsundersøgelser), og i 3 undersøgelser kunne der
ikke påvises en effekt af organiske tinforbindelser på bundfaunaens
sammensætning, selv om TBT forekom i relativt høje koncentrationer på flere
stationer. En medvirkende årsag til TBT ”ringe” vægt i analyserne kan være,
at mange prøver viste koncentrationer lavere end de analytiske
detektionsgrænser eller der ikke var analyseret for TBT, men en meget lav
7
tilgængelighed af sedimentbundet TBT er også vist i en enkelt undersøgelse. I
yderlige 2 undersøgelser, som alene fokuserede på effekten af sedimentbundet
TBT blev der fundet bundfaunaforandringer ved koncentrationer på ca. 0,3
μg TBT g-1 sediment.
På baggrund af de gennemførte analyser på amerikanske datasæt og
litteraturgennemgang iøvrigt kan det konkluderes, at bundfaunaens
sammensætning er en følsom indikator for sedimentforureninger og i de fleste
tilfælde mere følsom end standardiserede toksicitetstest med sediment. Det er
videre vist, at blandt 70-100 forskellige kemiske stoffer og elementer
omfattende tungmetaller, kulbrinter, PCB congeners, DDT-forbindelser samt
pesticider, der generelt opfattes som potentielle miljøgifte i marine sedimenter,
er det tungmetallerne Cu, Cd, Pb, Zn som mest bidrager til effekter på
bundfaunaen. Endvidere var sedimentets indhold af aromatiske kulbrinter
også betydende i 2 undersøgelser. Miljøstyrelsens fokusering på
tungmetallerne Cu, Cd og Pb samt benzo(a)pyrene som repræsentant for
olieforbindelser i forbindelse med håndtering af havneslam kan derfor
bestyrkes med denne undersøgelse. I enkelte undersøgelser kunne der
beregnes ”kritiske” koncentrationer som var i god overensstemmelse med den
danske praksis for håndtering af opgravet sediment.
Derimod kunne undersøgelsen ikke dokumentere effekter af Hg i sedimentet.
Dette var delvist forventeligt, da akkumulering i fødekæderne normalt er de
mest kritiske forhold omkring sedimentassocieret kviksølv og ikke de direkte
effekter på bunddyr. Miljøeffekter som relaterer sig til akkumulering af
fokusstoffer i fødekæder er ikke indeholdt i rapporten.
Analyserne af de amerikanske databaser kunne ikke demonstrere, at TBT i
sedimentet eller nedbrydningsprodukter heraf havde indflydelse af
bundfaunaens sammensætning. I andre, men mere begrænsede undersøgelser
kunne det dog vises, at TBT koncentrationer over 0,3 μg g-1 sediment
påvirkede bundfaunaen, mens der ikke kunne påvises effekter på
bundfaunasammensætning ved 0,07 μg g-1 samt at der ikke skete målbar
akkumulering og ændringer i ”Imposex” hos konksnegle ved sedimentindhold
på 0,12 μg TBT g-1 sediment.
OriginalsprogDansk
ForlagMiljøstyrelsen
UdgaveVersion 1.0.
Antal sider35
ISBN (Trykt)8776149226, 8776149234
StatusUdgivet - 2006
Eksternt udgivetJa

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 44752501