Effekter af en indsats over for udsatte børn: hvorfor, hvordan?

TY - ABST

T1 - Effekter af en indsats over for udsatte børn

T2 - Må jeg være med? Københavns Kommune om projektet "Familie- og basispladser"

AU - Jensen, Bente

PY - 2008

Y1 - 2008

N2 - Hvem er de udsatte børn? Hvad har de brug for? Hvordan kan vi som samfund fremme alle børnslivschancer? Internationale studier viser, at en tidlig indsats i daginstitutioner nytter. Det vil sige gør enpositiv forskel for udsatte børn, hvis der satses systematisk og målrettet på børns læring og socialeudvikling også med økonomisk samfundseffekt(Esbing Andersen, 2005, Heckmann, 2008). Nordiskforskning har ikke haft samme tradition for at belyse effekter af interventioner (Dansk Clearinghouse forUddannelsesforskning, 2007, 2008). Den nordiske forskning har derimod bidraget til at se på, at der ogsåkan være risikofaktorer forbundet med daginstitutioners indsatser i forhold udsatte børn. Et dansk studiefra 2005 viste bl.a., at der "tales meget om kompetenceudvikling, men handles mere i forhold til børnsfejl og mangler" (Jensen, 2005 if Jensen, 2007b). Et andet dansk studie påviste en rækkeeksklusionsmekanismer, der er på færde gennem institutionernes pædagogiske hverdag, som kanforstyrre daginstitutioners arbejde med at gøre en 'positiv forskel' (Palludan if. Jensen, 2007 a). Samletset giver forskningen anledning til at antage, at daginstitutioner kan gøre en positiv forskel ved at satsepå ideen i det dobbelte perspektiv, at børns læring og social-emotionelle udvikling (trivsel) går hånd ihånd med inklusion og dermed et overordnet inkluderende menneskesyn. Dette perspektiv prøves i etdansk studie: "Handlekompetence i pædagogisk arbejde med udsatte børn"(HPA-projektet), somgennemføres ved DPU 2006-09. Effekter belyses ved at spørge om børns læring og kompetenceudviklingfremmes i takt med etablering af en pædagogik, der modarbejder et 'fejl og mangel' - syn og sætterfokus på handlekompetence og social inklusion. Det undersøges endvidere hvordan implementering afkonceptet påvirker effekt."Familie- og basisplads projektet" der gennemføres i Københavns Kommune (2007-09), placerer sig i ettilsvarende dobbelt perspektiv, idet målet er at fremme børns trivsel og læring gennem en pædagogikder sigter imod inklusion. Endvidere er målet at fremme forældresamarbejdet. Studiet af effekt bidragertil at undersøge om projektet 'virker' samt undersøge spørgsmålene 'hvad virker for hvem'? og 'hvadpåvirker'? I oplægget skitseres effektstudiets metode, dataindsamling, faser og udvalgte tendenser. Densamlede ide om at evaluere effekter på indikatorer på børns kompetencer(virker det?) kombineret medanalyse af faktorer (hvad påvirker?), knytter sig til antagelsen, at ét er intervention, noget andet erimplementering. I samspillet imellem de to komponenter, vil vi søge efter effekt. Metoden er inspireret afHPA-projektets effektstudie, hvilket gør det muligt at sammenholde kompetencer hos børn fra "Familieogbasispladsprojektet" med et repræsentativt udvalg af andre danske førskolebørn (N=ca. 2700).Afslutningsvis drøftes foreløbige tendenser og perspektiver.

AB - Hvem er de udsatte børn? Hvad har de brug for? Hvordan kan vi som samfund fremme alle børnslivschancer? Internationale studier viser, at en tidlig indsats i daginstitutioner nytter. Det vil sige gør enpositiv forskel for udsatte børn, hvis der satses systematisk og målrettet på børns læring og socialeudvikling også med økonomisk samfundseffekt(Esbing Andersen, 2005, Heckmann, 2008). Nordiskforskning har ikke haft samme tradition for at belyse effekter af interventioner (Dansk Clearinghouse forUddannelsesforskning, 2007, 2008). Den nordiske forskning har derimod bidraget til at se på, at der ogsåkan være risikofaktorer forbundet med daginstitutioners indsatser i forhold udsatte børn. Et dansk studiefra 2005 viste bl.a., at der "tales meget om kompetenceudvikling, men handles mere i forhold til børnsfejl og mangler" (Jensen, 2005 if Jensen, 2007b). Et andet dansk studie påviste en rækkeeksklusionsmekanismer, der er på færde gennem institutionernes pædagogiske hverdag, som kanforstyrre daginstitutioners arbejde med at gøre en 'positiv forskel' (Palludan if. Jensen, 2007 a). Samletset giver forskningen anledning til at antage, at daginstitutioner kan gøre en positiv forskel ved at satsepå ideen i det dobbelte perspektiv, at børns læring og social-emotionelle udvikling (trivsel) går hånd ihånd med inklusion og dermed et overordnet inkluderende menneskesyn. Dette perspektiv prøves i etdansk studie: "Handlekompetence i pædagogisk arbejde med udsatte børn"(HPA-projektet), somgennemføres ved DPU 2006-09. Effekter belyses ved at spørge om børns læring og kompetenceudviklingfremmes i takt med etablering af en pædagogik, der modarbejder et 'fejl og mangel' - syn og sætterfokus på handlekompetence og social inklusion. Det undersøges endvidere hvordan implementering afkonceptet påvirker effekt."Familie- og basisplads projektet" der gennemføres i Københavns Kommune (2007-09), placerer sig i ettilsvarende dobbelt perspektiv, idet målet er at fremme børns trivsel og læring gennem en pædagogikder sigter imod inklusion. Endvidere er målet at fremme forældresamarbejdet. Studiet af effekt bidragertil at undersøge om projektet 'virker' samt undersøge spørgsmålene 'hvad virker for hvem'? og 'hvadpåvirker'? I oplægget skitseres effektstudiets metode, dataindsamling, faser og udvalgte tendenser. Densamlede ide om at evaluere effekter på indikatorer på børns kompetencer(virker det?) kombineret medanalyse af faktorer (hvad påvirker?), knytter sig til antagelsen, at ét er intervention, noget andet erimplementering. I samspillet imellem de to komponenter, vil vi søge efter effekt. Metoden er inspireret afHPA-projektets effektstudie, hvilket gør det muligt at sammenholde kompetencer hos børn fra "Familieogbasispladsprojektet" med et repræsentativt udvalg af andre danske førskolebørn (N=ca. 2700).Afslutningsvis drøftes foreløbige tendenser og perspektiver.

M3 - Konferenceabstrakt til konference

Y2 - 19 November 2008 through 19 November 2008

ER -