Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Effects of elaidic acid in a HepG2-SF liver cell model: Identification of protein biomarkers and cellular responses in relation to lipid metabolism and cardiovascular disease.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

  • Molekylærbiologisk Institut
  • Interdisciplinær Nanoscience Forskerskole

Det primære mål for dette Ph.D-studie var at identificere potentielle proteinbiomarkører for menneskelig indtagelse af elaidinsyre, hvilken er den mest almindelige transfedtsyre i fødevarer. En serum fri HepG2 celle model (HepG-SF) blev inkuberet i syv dage med elaidinsyre eller med andre almindelige fedtsyrer fra fødevarer, hvorefter cellesupernatanten blev undersøgt med kvantitativ proteomics for at identificere proteiner der var reguleret specifikt for inkubation med elaidinsyre. Yderligere blev genekspressionen undersøgt med microarray analyse for derved at identificere ekstracellulære proteiner der kunne være biomarkører. Fra en kombination af disse analyser, blev der fundet 37 potentielle proteinbiomarkører, som var specifikke for inkubation med elaidinsyre ifht. oleinsyre og stearinsyre og af disse blev 9 bekræftet med målrettet proteomanalyse. Ved den målrettede proteomanalyse blev der endvidere identificeret 6 proteiner som også kunne diskriminerer ifht. inkubation med palminsyre. Disse seks var: Transthyretin, serotransferrin, procollagen C-endopeptidase enhancer 1, plasminogen activator inhibitor 1, fatty acid synthase and alpha-fetoprotein, som alle før er blevet påvist i human blodplasma.
Det sekundære mål for Ph.D-studiet var at undersøge årsagerne til den specifikke cellulære respons for elaidinsyre. Det blev observeret at inkubation med elaidinsyre resulterede i at 28 % af de esterficerede fedtsyrerne i fosfolipid-fraktionen var elaidinsyre, hvilket indikerer en reduceret fluiditet i cellemembran. Der blev endvidere observeret en øget omsætning af palminsyre og stearinsyre til ∆9 monoumættet fedtsyrer, som dermed modvirker den reducerede fluiditet. Dette blev understøttet af en observeret øget genekspression of stearoyl-desaturase. Yderligere blev der observeret en øget genekpressionen af nøgleenzymer for syntesen af de polære phosphatidylcholine and phosphatidylethanolamine, hvilket indikerer endnu et modtræk til den reduceret fluiditet i cellemembran. Med Ingenuity Pathway Analysis software blev der fundet en overvægt af ændringer i gener/proteiner indenfor lipidmetabolismen når HepG2-SF celler blev inkuberet med elaidinsyre sammenlignet med oleinsyre eller stearinsyre. Den mest fremtrædende ændring var en opregulering af enzymer som syntetiserer kolesterol og fedtsyrer, hvilken indikerede aktivering af sterol regulatory element-binding proteins (SREBPs). Dog blev vigtige modulatorer af SREBPs fundet reguleret på en sådan måde at det teoretisk ville betyder en reduceret aktivering af SREBPs, hvis dette er tilfældet kunne det tyde på en afkobling af kolesterol sensor systemet og syntesen af lipider. Denne afkobling kan måske forklare de negative helbreds effekter som er blevet observeret ved højt indtag af elaidinsyre.
OriginalsprogEngelsk
ForlagAarhus Universitet
Antal sider160
StatusUdgivet - 2011

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 39903875