En miljøtest udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, i samarbejde med Miljøstyrelsen er godkendt og optaget som standardtest i OECD’s miljøtestprogram. Testen måler kemikaliers, herunder hormonlignende stoffers giftighed ved at fastslå, hvorledes stofferne påvirker formeringen hos springhaler, 1-2 mm store insekter, der lever i stort tal i de øverste jordlag.