New public management reformer har gennem de sidste 25 år udfordret dialogen i vejledningssamtalen. Vejledere må kunne indordne sig under forskellige kvalitets regimer, håndhæve den eksisterende lovgivning og samtidigt tilgodese de vejledtes ønsker og behov i en tid, hvor mistrivsel og tvivl blandt især unge er et stigende både strukturelt og personligt problem (Järvinen & Mik-Meyer, 2012; Katznelson, Pless, Görlich, Graversen & Sørensen, 2021). Endvidere skal vejledere ikke kun tage hånd om og udvise empati overfor de vejledtes følelser, de må også forholde sig til og håndtere deres egne følelser i dette spændingsfelt. Således er vejledere på emotionelt arbejde, når de må honorere og navigere mellem forskelligartede krav og behov i deres vejledningssamtaler, og desuden balancere mellem at udvise professionel distance og empatisk nærvær (Hochschild, 1979). Det er en kompleks opgave og forskningen peger på, at arbejdet med autentiske video-optagelser af egne vejledningssamtaler har potentiale til at bevidstgøre vejledere om, hvordan de kan omsætte disse modsatrettede krav i kommunikationen med de vejledte. (Nordentoft & Jensen, 2017; Bjørndal, 2012)
Indtil nu har forskningen ikke præciseret didaktiske og digitale overvejelser i arbejdet med video i en vejleder-uddannelseskontekst. Et arbejde, som ikke er uden udfordringer, da det, som tidligere forskning har beskrevet, kan opleves som følelsesladet og grænseoverskridende at se på og arbejde analytisk med sin egen vejledningspraksis på video (Bjørndal, 2012). Formålet med denne artikel er således at undersøge samspillet mellem de studerendes arbejde med video, syn- og asynkront, og deres oplevelser af, hvordan de digitale og didaktiske valg bidrager til at bevidstgøre dem om konkrete forhold, der har betydning for dialogen i vejledningssamtalen (Nordentoft & Møller, 2022).
Bakhtins dialogforståelse sammen med Hochschilds emotionssociologiske perspektiv danner teoretisk afsæt for udforskningen af de studerendes følelser, dialoger og læreprocesser i en vekselvirkning og i et spændingsfelt mellem individuelle, peer og kollektive refleksioner indenfor rammerne af Kollektiv Akademisk Vejledning (Bakhtin, 1981; Hochschild, 1979; Nordentoft, Hvass, Mariager-Anderson, Bengtsen, Smedegaard & Warrer, 2019). Empirien genereres på modul 2, forår 2023, på masteruddannelsen i professionel vejledning, DPU, Aarhus Universitet, hvor arbejdet med video er omdrejningspunktet. Empirien vil bestå af 14 studerendes refleksioner på lyd-fil midtvejs og til slut i undervisningsforløbet. Her udarbejdes desuden et survey med 5 essay spørgsmål.

Referencer
Bakhtin, M. M. (1981). The Dialogic Imagination. Four Essays. Austin & London: University of Texas Press.
Bjørndal, C. (2012). Veilederes møte med seg selv. Betydningen av videoopptak og transkripsjon som utviklingsredskap. In A. Ulvestad & F. Kärki (Eds.), Flerstemt veiled-ning (pp. 335-355). Oslo: Gyldendal.
Hochschild, A. R. (1979). Emotion Work, Feeling Rules, and Social Structure. American Journal of Sociology, 85(3), 551-575. Retrieved from http://www.jstor.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/stable/2778583
Järvinen, M., & Mik-Meyer, N. (2012). Indledning: At skabe en professionel. In J. Martha & N. Mik-Meyer (Eds.), At skabe en professionel - ansvar og autonomi i velfærdsstaten (pp. 13-27). København: Hans Reitzels Forlag.
Katznelson, N., Pless, M., Görlich, A., Graversen, L., & Sørensen, N. B (2021). Ny udsathed: nuancer i forståelser af psykisk mistrivsel. Nordisk tidsskrift for ungdomsforskning, 2(2), 83-103. doi:10.18261/issn.2535-8162-2021-02-01
Nordentoft, H. M., Hvass, H., Mariager-Anderson, K., Bengtsen, S. S., Smedegaard, A., & Warrer, S. D. (2019). Kollektiv Akademisk Vejledning. Fra forskning til praksis. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Nordentoft, H. M., & Jensen, M. E. G. (2017). ”En usleben diamant”: Video i udviklingen af masterstuderendes kritiske refleksivitet. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 12(23), 71-86.
Nordentoft, H. M., & Møller, K. L. (2022). Emotionelt arbejde og læring i asynkron peer-feedback. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 17(33), 97-115. doi:10.7146/dut.v17i33.129425