Projekter pr. år
Abstract
Pædagoger er didaktikere
Siden vedtagelse af loven om pædagogiske læreplaner i 2004 har pædagoger i daginstitutioner lidt efter lidt tilegnet sig didaktiske kompetencer. Hermed menes, med inspiration fra Dale (1998), at pædagogen ikke alene er i stand til at gennemføre en god praksis, men også målrettet og bevidst kan konstruere og planlægge pædagogiske forløb. Og som en tredje dimension selv at kunne udvikle didaktiske teori og formidle denne til forældre, kollegaer og det pædagogiske felt.
Begrebet didaktik og didaktisk virksomhed har traditionelt været lærernes og skolens domæne. Således er begrebet didaktik også udledt af det græske ord dida¬skein, der betyder læren, undervisning og skole. En sådan definition passer umiddelbart ikke så godt til pædagogers tænkning og tradition, der er rundet af en humanistisk ’barnet i centrum’ og en fröbelsk ’vom Kinde aus’ tankegang.
Men ved nærmere eftersyn passer en ’ud fra barnet’ tænkning udmærket til en didaktisk tænkning. Fröbel kombinerede en ’ud fra barnet’ og en ’ud fra pædagogen’ tilgang. På baggrund af oplevelser og indtryk som pædagogen planlagde, skulle børnene via samtale og leg bearbejde de sansemæssige indtryk. Dette er helt i overensstemmelse med Dewey (1974), der argumenterer for, at de ydre sansemæssige oplevelser først bliver til erfaringer eller læring, når de reflekteres dvs. bearbejdes, hvilket kan ske gennem samtaler, ved at tegne og ikke mindst via leg.
Didaktik handler om at planlægge de sansemæssige oplevelser. Det er en dynamisk form for undervisning, nemlig at (under)vise hen til det betydningsfulde.
Det pædagogiske indhold er en afgørende del af didaktikken. Pædagogen må tænker over, hvad der kan være vigtigt at bringe ind i børns liv, samt at planlægge hvordan man generelt kan fange det betydningsfulde, dét der skal bruges tid på i samværet, undervisningen og opdragelsen. Pædagogen kan udpege et interessant indhold. Den voksne kan pege, men barnet må selv gøre arbejdet. Barnet lærer gennem egen aktive og undersøgende virksomhed.
Valg af indhold er en central didaktisk kategori, men valget er begrundet i et mere overordnet perspektiv. Altså hvorfor skal barnet stifte bekendtskab med det valgte indhold? Har dette indhold mulighed for at blive et dannelsesgode, som kan få afgørende indflydelse på barnets alsidige personlighedsudvikling, på dets dannelse? Således er didaktikken foruden indholdsdimensionen fokuseret på refleksioner over visionen, de overordnede formål, dannelsesidealet.
Et udgangspunkt herfor er formålet i Dagtilbudsloven og Lov om folkeskolen, der med lidt forskelle formuleringer peger på udvikling af den demokratisk indstillede medborger. I dagtilbudsloven er det formuleret som, at ”give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati”, og i Folkeskoleloven hedder det, at ”forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”
Men hertil kommer også andre væsentlige didaktiske spørgsmål så som: Omsorgens, opdragelsens og undervisningens form, pædagogiske principper og metoder, børnenes læring og udvikling, dokumentation og evaluering. Kategorier der indgår ide fleste didaktiske modeller.
Siden vedtagelse af loven om pædagogiske læreplaner i 2004 har pædagoger i daginstitutioner lidt efter lidt tilegnet sig didaktiske kompetencer. Hermed menes, med inspiration fra Dale (1998), at pædagogen ikke alene er i stand til at gennemføre en god praksis, men også målrettet og bevidst kan konstruere og planlægge pædagogiske forløb. Og som en tredje dimension selv at kunne udvikle didaktiske teori og formidle denne til forældre, kollegaer og det pædagogiske felt.
Begrebet didaktik og didaktisk virksomhed har traditionelt været lærernes og skolens domæne. Således er begrebet didaktik også udledt af det græske ord dida¬skein, der betyder læren, undervisning og skole. En sådan definition passer umiddelbart ikke så godt til pædagogers tænkning og tradition, der er rundet af en humanistisk ’barnet i centrum’ og en fröbelsk ’vom Kinde aus’ tankegang.
Men ved nærmere eftersyn passer en ’ud fra barnet’ tænkning udmærket til en didaktisk tænkning. Fröbel kombinerede en ’ud fra barnet’ og en ’ud fra pædagogen’ tilgang. På baggrund af oplevelser og indtryk som pædagogen planlagde, skulle børnene via samtale og leg bearbejde de sansemæssige indtryk. Dette er helt i overensstemmelse med Dewey (1974), der argumenterer for, at de ydre sansemæssige oplevelser først bliver til erfaringer eller læring, når de reflekteres dvs. bearbejdes, hvilket kan ske gennem samtaler, ved at tegne og ikke mindst via leg.
Didaktik handler om at planlægge de sansemæssige oplevelser. Det er en dynamisk form for undervisning, nemlig at (under)vise hen til det betydningsfulde.
Det pædagogiske indhold er en afgørende del af didaktikken. Pædagogen må tænker over, hvad der kan være vigtigt at bringe ind i børns liv, samt at planlægge hvordan man generelt kan fange det betydningsfulde, dét der skal bruges tid på i samværet, undervisningen og opdragelsen. Pædagogen kan udpege et interessant indhold. Den voksne kan pege, men barnet må selv gøre arbejdet. Barnet lærer gennem egen aktive og undersøgende virksomhed.
Valg af indhold er en central didaktisk kategori, men valget er begrundet i et mere overordnet perspektiv. Altså hvorfor skal barnet stifte bekendtskab med det valgte indhold? Har dette indhold mulighed for at blive et dannelsesgode, som kan få afgørende indflydelse på barnets alsidige personlighedsudvikling, på dets dannelse? Således er didaktikken foruden indholdsdimensionen fokuseret på refleksioner over visionen, de overordnede formål, dannelsesidealet.
Et udgangspunkt herfor er formålet i Dagtilbudsloven og Lov om folkeskolen, der med lidt forskelle formuleringer peger på udvikling af den demokratisk indstillede medborger. I dagtilbudsloven er det formuleret som, at ”give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati”, og i Folkeskoleloven hedder det, at ”forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”
Men hertil kommer også andre væsentlige didaktiske spørgsmål så som: Omsorgens, opdragelsens og undervisningens form, pædagogiske principper og metoder, børnenes læring og udvikling, dokumentation og evaluering. Kategorier der indgår ide fleste didaktiske modeller.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Titel | Didaktik for pædagoger |
Redaktører | Tom Ritchie, Ditte Tofteng |
Udgivelsessted | København |
Forlag | Billesø & Balzers Forlag |
Publikationsdato | 2017 |
Sider | 38-54 |
Kapitel | 2 |
ISBN (Trykt) | 978-87-7842-241-1 |
Status | Udgivet - 2017 |
Emneord
- Didaktik
- Pædagoger
- Leg
- Læringsteori
Projekter
- 1 Afsluttet
-
Didaktik for skolepædagoger og lærere
Broström, S. (Deltager)
01/04/2016 → 01/04/2017
Projekter: Projekt › Forskning
Publikation
- 1 Bidrag til bog/antologi
-
Læring
Broström, S., dec. 2020, Det, vi er sammen om: det fælles pædagogiske grundlag i praksis. Klange, E. & Johansen, M. (red.). 1 udg. Frederikshavn: Dafolo, Bind 1. s. 155-167 13 s. 10. (Læreplansserien).Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/proceeding › Bidrag til bog/antologi › Forskning › peer review
Aktiviteter
- 1 Foredrag og mundtlige bidrag
-
Didaktik for skolepædagoger
Broström, S. (Foredragsholder)
15 sep. 2021Aktivitet: Præsentationer, medlemskaber, ejerskab og andre aktiviteter › Foredrag og mundtlige bidrag