-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Kvalitet
- Forskning
-
Samarbejde
Virksomheder
Kommuner og regioner
Gymnasier
Myndigheder
- Om AU
Om AU
Diagnostic interval and mortality in colorectal cancer: U-shaped association demonstrated for three different datasets
Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avis › Tidsskriftartikel › Forskning › peer review
- Marie Louise Tørring
- Morten Frydenberg
- William Hamilton, Peninsula College of Medicine and Dentistry, Exeter, Storbritannien
- Rikke Pilegaard Hansen
- Marianne Djernes Lautrup
- Peter Vedsted
- Institut for Kultur og Samfund - Afdeling for Antropologi
- Institut for Folkesundhed - Forskningsenheden for Almen Praksis
- Institut for Folkesundhed - Biostatistik
- Forskningsenheden for Almen Praksis
- Kirurgisk Afdeling P, THG
Dette studie peger på, at dødeligheden stiger med tiden til diagnose for patienter med tyk- og endetarmskræft. Tidligere studier har ofte vist og konkluderet det modsatte: Kræftpatienter med kort ventetid har højere dødelighed end resten (det såkaldte ventetidsparadoks).
Vi designede en undersøgelse, der kunne tydeliggøre fejl og skævheder i observationelle studier af sammenhængen mellem længden af det diagnostiske interval (defineret som tiden fra egen læges konstatering af symptomer til kræftdiagnosen) og femårsdødeligheden for patienter med tyk- og endetarmskræft.
Vi analyserede data fra tre forskellige befolkningsundersøgelser i Danmark og England, hvis data var baseret på henholdsvis spørgeskemaer til praktiserende læger, interview med patienter og journaler.
I alt 1,667 patienter indgik i undersøgelsen. Vi fandt, at længden af det diagnostiske interval afhang af studiedesignet. De læge- og patientbaserede undersøgelser så ud til at få fat i mere præcise datoer, men patienterne var også mere selekteret. På trods af forskelle i informations- og selektionsbias så vi den samme U-formede sammenhæng mellem ventetid og dødelighed i alle tre kohorter.
Resultatet tyder på, at ventetidsparadokset skyldes effektforveksling, men det indikerer samtidig også, at ventetiden formentlig har en betydning.
Vi designede en undersøgelse, der kunne tydeliggøre fejl og skævheder i observationelle studier af sammenhængen mellem længden af det diagnostiske interval (defineret som tiden fra egen læges konstatering af symptomer til kræftdiagnosen) og femårsdødeligheden for patienter med tyk- og endetarmskræft.
Vi analyserede data fra tre forskellige befolkningsundersøgelser i Danmark og England, hvis data var baseret på henholdsvis spørgeskemaer til praktiserende læger, interview med patienter og journaler.
I alt 1,667 patienter indgik i undersøgelsen. Vi fandt, at længden af det diagnostiske interval afhang af studiedesignet. De læge- og patientbaserede undersøgelser så ud til at få fat i mere præcise datoer, men patienterne var også mere selekteret. På trods af forskelle i informations- og selektionsbias så vi den samme U-formede sammenhæng mellem ventetid og dødelighed i alle tre kohorter.
Resultatet tyder på, at ventetidsparadokset skyldes effektforveksling, men det indikerer samtidig også, at ventetiden formentlig har en betydning.
| Originalsprog | Engelsk |
|---|---|
| Tidsskrift | Journal of Clinical Epidemiology |
| Vol/bind | 65 |
| Nummer | 6 |
| Sider (fra-til) | 669-678 |
| Antal sider | 9 |
| ISSN | 0895-4356 |
| DOI | |
| Status | Udgivet - 27 mar. 2012 |
- Forsinket diagnose, Ventelister, Dødelighed, Primær sektor, Kolorektalkræft, Bias
Forskningsområder
Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater
Projekter
ID: 45184104