Diagnoser i et kulturantropologisk perspektiv: med autisme som eksempel

TY - CHAP

T1 - Diagnoser i et kulturantropologisk perspektiv

T2 - med autisme som eksempel

AU - Kjær, Bjørg

PY - 2023/3

Y1 - 2023/3

N2 - Børn får tildelt diagnoser, fordi de har problemer, og de senere års stigning i antal børn med diagnoser kunne tyde på at børns liv er mere vanskeligt nu end før. Helt så enkelt er det dog ikke. Når et barn får en (neuro)psykiatrisk diagnose, bliver barnets problemer forstået på bestemte måder, som belyser noget og overser noget andet. Flere har påpeget at den nyeste historie er præget af, at flere problemer og lidelsesfulde tilstande og situationer bliver forstået i et diagnostisk perspektiv, altså som individuelle patologiske tilstande. At diagnosticere et problem eller en lidelse sætter en ganske bestemt ramme omkring hvordan problemet forstås, fortolkes og håndteres. Selve ordet diagnose er sammensat af dia som betyder igennem og gnosis som betyder erkendelse. Det vil sige at diagnose anlægger en ganske bestemt vej til at erkende noget. Diagnosens form er magtfuld og performativ. Det betyder at det at diagnosticere ikke kun handler om at forstå eller erkende et problem, men også om at definere det og give det en form som peger i en bestemt retning. Jeg har valgt diagnosen autisme fordi den er eksemplarisk for diagnoser, og derfor på en ret markant måde kan illustrere, hvordan diagnoser praktiseres og forstås på individuelt og samfundsmæssigt niveau. Forståelser af autisme kan hjælpe med at tydeliggøre og forstå, hvordan forestillinger om menneskelighed er tæt knyttet til fantasier om det ikke-så-menneskelige.

AB - Børn får tildelt diagnoser, fordi de har problemer, og de senere års stigning i antal børn med diagnoser kunne tyde på at børns liv er mere vanskeligt nu end før. Helt så enkelt er det dog ikke. Når et barn får en (neuro)psykiatrisk diagnose, bliver barnets problemer forstået på bestemte måder, som belyser noget og overser noget andet. Flere har påpeget at den nyeste historie er præget af, at flere problemer og lidelsesfulde tilstande og situationer bliver forstået i et diagnostisk perspektiv, altså som individuelle patologiske tilstande. At diagnosticere et problem eller en lidelse sætter en ganske bestemt ramme omkring hvordan problemet forstås, fortolkes og håndteres. Selve ordet diagnose er sammensat af dia som betyder igennem og gnosis som betyder erkendelse. Det vil sige at diagnose anlægger en ganske bestemt vej til at erkende noget. Diagnosens form er magtfuld og performativ. Det betyder at det at diagnosticere ikke kun handler om at forstå eller erkende et problem, men også om at definere det og give det en form som peger i en bestemt retning. Jeg har valgt diagnosen autisme fordi den er eksemplarisk for diagnoser, og derfor på en ret markant måde kan illustrere, hvordan diagnoser praktiseres og forstås på individuelt og samfundsmæssigt niveau. Forståelser af autisme kan hjælpe med at tydeliggøre og forstå, hvordan forestillinger om menneskelighed er tæt knyttet til fantasier om det ikke-så-menneskelige.

KW - autisme

KW - diagnoser

KW - lidelse

KW - kulturantropologi

KW - pædagogisk arbejde

KW - forestillinger om menneskelighed

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 9788759339145

SP - 67

EP - 82

BT - Børn og unge med diagnoser - en grundbog til pædagoger

A2 - Petersen, Kirsten Elisa

A2 - Morin, Anne

A2 - Kjær, Bjørg

PB - Samfundslitteratur

CY - Frederiksberg

ER -