Det ved vi om omsorg og læring

Stig Broström, Anders Skriver Jensen

    Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBogForskningpeer review

    Abstract

    Indledning
    Fra pædagogen modtager barnet om morgenen, til forældrene henter igen om eftermiddagen, er der omsorg og læring på spil. Balancen mellem omsorg og læring varierer fra situation til situation, men som situationerne griber ind i hinanden og bliver til levet børneliv, flyder det pædagogiske arbejde med omsorg og læring sammen. For det lille barn i vuggestuen starter institutionsdagen måske med den svære afsked med far eller mor. Pædagogen krammer, hjælper med at vinke, trøster og er der følelsesmæssigt for barnet i den svære stund… som dog lige så stille udvikler sig til en leg inde på stuen. Med sin deltagelse skaber pædagogen en samhørighed mellem fire børn, som på forskellig vis udforsker og tilbereder mad (og andre ting) i legekøkkenet. Senere er der frokost ved bordet. Inden da har pædagogen hentet maden i køkkenet og gjort den klar, sammen med et par af børnene, som har øvet sig i at skubbe rullevognen, fordele tallerkner, skeer og kopper. Under frokosten fortæller pædagogen en historie med nogle sjove fagter, som flere af børnene prøver at efterligne. I puslerummet bliver der krammet og grinet, mens pædagogen sørger for ren ble, nattøj og klargøring til middagsluren. Et af børnene har svært ved at falde til ro i sin krybbe, så pædagogen putter i stedet barnet i en barnevogn, som hun vugger blidt. Og sådan fortsætter det…
    Eksemplet ovenfor er taget fra vuggestuen, men børnehavens hverdag er på tilsvarende vis fuld af situationer hvor tryghed, trivsel, nærhed og omsorg fletter sig ind i deltagelse, dannelse, udvikling og læring.
    I denne bog fremlægger vi såvel historiske nedslag som forskningsbaseret viden om det, vi ved støtter og fremmer det pædagogiske arbejde med at integrere omsorg og læring i dagtilbuddets hverdag. Bogen henvender sig til alle, der arbejder med børn fra 1-6 år i dagtilbud, særligt til pædagogisk personale i vuggestuer og børnehaver (hvor de fleste af bogens eksempler er taget fra), men også til dagplejere og studerende på pædagogiske uddannelser. I bogen bruger vi ofte betegnelsen pædagogen eller praktikeren om det pædagogiske personale der dagligt møder- og arbejder med børnene.
    Bogen kredser om spørgsmålet: Hvordan kan pædagogisk personale i dagtilbud forstå og praktisere en enhed af omsorg og læring for alle børn? Det er en udfordring for personalet i et dagtilbud at møde børnenes ofte meget forskellige forudsætninger og behov. Ifølge Den styrkede pædagogiske læreplan (Børne- og Socialministeriet, 2018a) skal personalet stræbe efter et pædagogisk læringsmiljø hvor læring er integreret i hele dagen; således skal der arbejdes med et læringsfokus, ikke kun i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, men også i rutinesituationer som f.eks. måltidet og garderoben, og i de børnenes lege. Det betyder ikke at den voksne skal styre og kontrollere, men at den voksne skal have et blik for læringsmulighederne i hverdagen – og være klar til at handle meningsfuldt på dem, sammen med børnene.
    En fælles plan for det pædagogiske læringsmiljø, er et vigtigt udgangspunkt for personalets muligheder for at møde børnenes forskellige behov for læring og støtte. Den situationsbevidste pædagog kan skabe en forbindelse mellem situationen og læreplanen, og inspirere, udfordre og støtte barnet i den konkrete situation. Sådan kan f.eks. to børns spontane glæde over den varme luft fra tørreskabets udluftningskanal, med pædagogens mellemkomst, blive et afsæt for en fælles undersøgelse af varm luft, opdrift, osv., hvor børnene tager initiativ til at flyve med papirsflyvere, plastikposer, blade og balloner. Måske varer det denne gang hele eftermiddagen, måske blot 10 minutter. Pointen er at pædagogen nænsomt griber børnenes initiativ og idé, og deltager i at udvikle situationen – med både sin pædagogiske viden og læreplanens mål- og indholdsbeskrivelser i baghovedet. Ved at inspirere, støtte, motivere og udfordre børnene der hvor de er, kan pædagogen skabe nye muligheder for læring og deltagelse.
    Ud over at være i stand til at se og handle meningsfuldt (for børnene) på hverdagens situationsbestemte muligheder for læring, må personalet give omsorg til det enkelte barn, og således skabe en hverdag og et pædagogisk læringsmiljø baseret på tryghed, tillid, trøst og beskyttelse. Den nødvendige fysiske omsorg og følelsesmæssige kontakt er et mål i sig selv, og går hånd i hånd med ambitionen om at skabe et meningsfuldt og udviklende institutionsliv for børnene.
    Legen, rutinerne og de pædagogiske aktiviteter, som både ifølge faglitteraturen og den aktuelle lovgivning indeholder muligheder for børns læring, kalder på samme tid på den voksne omsorgsgiver: Trøst når man har slået sig som en del af den vilde leg på legepladsen, smil og nærvær i puslesituationen inden middagsluren, og indfølende justering af morgensamlingen, når man bare savner sin far og mor. Som Den styrkede pædagogiske læreplan beskriver, må omsorg forstås som et nødvendigt fundament for barnets tillid til sine omgivelser og tro på sig selv (Børne- og Socialministeriet, 2018).
    Ditte Winther-Lindqvist, lektor ved DPU, peger på at professionel omsorg i dagtilbudspædagogikken må række ud over en forståelse, hvor barnet primært ses som behovs-væsen, og hvor omsorgsgiverens rolle derfor primært handler om at indfri og dække barnets individuelle behov. Omsorg handler også om støtte barnets muligheder for at øge dets kommunikationskapacitet (Lisina, 1985) og dermed med mulighed for at deltage i det fælles liv i børnegruppen (Winther-Lindqvist, 2021).
    Med denne bog vil vi vise hvordan begreberne omsorg og læring både overlapper og adskiller sig fra hinanden i teorien, men fremstår sammenflettede og integrerede i kvalificeret dagtilbudspædagogisk praksis. Med inspiration fra den internationale dagtilbudsforskning, begriber vi denne helhedsorienterede tilgang som educare, der netop er en sammentrækning af de engelske ord education (i betydningen (ud)dannelse og læring) og care (omsorg).
    Om bogens kapitler
    Kapitel 1 præsenterer et historisk perspektiv på omsorg og læring. Der trækkes tråde fra klassiske pædagogiske tænkere som Fröbel og Pestalozzi, til omsorgs- og læringsrelaterede diskussioner i dansk dagtilbudspædagogik, fra de første børnehaver frem til nutiden. Selvom man til en vis grad kan sige at historien svinger som et pendul frem og tilbage mellem (voksenplanlagt-) læring på den ene side, og omsorg for børnenes frie leg og selvforvaltning på den anden side, tegner der sig alligevel et billede af at omsorg og læring historisk set ikke bare er forbundne, men hinandens forudsætninger.
    I kapitel 2 redegøres for en række teoretiske begreber i relation til omsorg og læring, og således konstrueres det teoretiske, forskningsbaserede grundlag for en educare-praksis i dagtilbud; en praksis hvor barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, er målet for det pædagogiske personales omsorg, opdragelse og undervisning (i betydningen aktiv understøttelse af barnets læring).
    Kapitel 3 bruger educare-begrebet som afsæt for at beskrive pædagogen som didaktiker, og således skitsere konkrete bud på principper, modeller og pædagogiske tilgange, som understøtter arbejdet med at integrere omsorg og læring i praksis.
    I kapitel 4 opsummeres bogens hovedpointer i en afsluttende diskussion. Selvom Den styrkede pædagogiske læreplan indeholder langt flere passager om læring end om omsorg, og at denne skævhed også er bemærkelsesværdig, når man sammenligner de øvrige nordiske politiske rammepapirer (Svinth, 2022), så er vejen frem at holde fast i hvad vi ved om omsorg og læring som to forskellige begreber, der i den vellykkede dagtilbudspædagogik er tæt forbundne.

    OriginalsprogDansk
    UdgivelsesstedFrederikshavn
    ForlagDafolo
    Udgave1.
    Antal sider75
    ISBN (Trykt)9788772342481
    ISBN (Elektronisk)9788772343075
    StatusUdgivet - apr. 2023
    NavnDet ved vi om...
    ISSN2246-3267

    Emneord

    • omsorg
    • læring
    • pædagogikkens historie
    • Didaktik
    • Læringsmiljø

    Citationsformater