Især på de videregående uddannelser kæmper undervisere med at finde på mere involverende og lærende måder at undervise på end det klassiske oplæg med spørgsmål undervejs. I denne bog bringes "facilitering" som læringsstøttende tilgang ind i undervisningen. Med ret simple greb kan undervisere facilitere processer omkring deres oplæg, sådan at undervisningen bliver mere engagerende for deltagerne. Det er godt for læringen, og det er godt mod det frafald, som mange videregående uddannelser døjer med – ikke mindst fordi de studerende sidder isolerede og kigger på en forelæser og går så hjem. Med facilitering kan underviseren fremme både den faglige tilegnelse og dét sociale samvær, der er så vigtigt for studiegennemførelse.