Danske elevers læsning i danskfaget, i skolen og i fritiden

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/proceedingBidrag til bog/antologiForskningpeer review

Dokumenter

Som beskrevet i Kapitel 1 om det teoretiske rammeværk for læsning i PISA 2018 omfatter den kognitive test ikke alle de faktorer, der indvirker på elevers læsekompetence. Det gælder bl.a. affektive faktorer som læsemotivation og læsevaner og metakognitive faktorer som læserens bevidsthed om hensigtsmæssige læseforståelsesstrategier. I både 2000 og 2009, hvor læsning
også var hoveddomæne, har man i PISA-undersøgelsen søgt at afdække disse faktorer gennem særligt tilpassede spørgsmål i spørgeskemaet til de deltagende 15-årige elever. I dette afsnit præsenteres og gennemgås resultater fra elevspørgeskemaundersøgelsen i PISA 2018, der specifikt vedrører elevernes syn på og praksis med læsning i og uden for skolen. I overensstemmelse med PISAs rammeværk for læsning er gennemgangen opbygget i fem overordnede områder: Læsemotivation, bevidsthed om læseforståelsesstrategier, læsevaner, læseundervisning i danskfaget og i skolen generelt samt danskundervisningens læringsmiljø. Hvor de tre første områder er gengangere fra både 2000 og 2009, er de to sidstnævnte føjet til i 2018.
En uddybet beskrivelse af de fem områder af elevernes læsekompetence, der afdækkes gennem elevspørgeskemaet kan findes i det teoretiske rammeværk for PISA 2018 (OECD, 2019b).
OriginalsprogDansk
TitelPISA 2018 : danske unge i en international sammenligning
RedaktørerVibeke Tornhøj Christensen
Antal sider43
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagVIVE - Viden til velfærd
Udgivelsesår3 dec. 2019
Sider72-113
Kapitel3
ISBN (Elektronisk)978-87-7119-716-7
StatusUdgivet - 3 dec. 2019

    Forskningsområder

  • Læsning, Large scale assessment, PISA, Grundskole

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

Download-statistik

Ingen data tilgængelig

ID: 173820711