Dansk sætningsstruktur – et generativt vs. et Diderichsen-perspektiv

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/proceedingKonferencebidrag i proceedingsForskningpeer review

Standard

Dansk sætningsstruktur – et generativt vs. et Diderichsen-perspektiv. / Vikner, Sten.

15. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog. red. / Inger Schoonderbeek Hansen; Tina Thode Hougaard. Aarhus : Nordisk, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, 2015. s. 429-450 (MUDS - Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, Bind 15).

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/proceedingKonferencebidrag i proceedingsForskningpeer review

Harvard

Vikner, S 2015, Dansk sætningsstruktur – et generativt vs. et Diderichsen-perspektiv. i IS Hansen & TT Hougaard (red), 15. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog. Nordisk, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, Aarhus, MUDS - Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, bind 15, s. 429-450, 15. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog (MUDS 15), Aarhus University, Aarhus, Danmark, 09/10/2014. <http://www.hum.au.dk/engelsk/engsv/papers/vikn15a.pdf>

APA

Vikner, S. (2015). Dansk sætningsstruktur – et generativt vs. et Diderichsen-perspektiv. I I. S. Hansen, & T. T. Hougaard (red.), 15. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog (s. 429-450). Nordisk, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. MUDS - Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Bind 15 http://www.hum.au.dk/engelsk/engsv/papers/vikn15a.pdf

CBE

Vikner S. 2015. Dansk sætningsstruktur – et generativt vs. et Diderichsen-perspektiv. Hansen IS, Hougaard TT, red. I 15. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog. Aarhus: Nordisk, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. s. 429-450. (MUDS - Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, Bind 15).

MLA

Vikner, Sten "Dansk sætningsstruktur – et generativt vs. et Diderichsen-perspektiv". og Hansen, Inger Schoonderbeek Hougaard, Tina Thode (red.). 15. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog. Aarhus: Nordisk, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. (MUDS - Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, Bind 15). 2015, 429-450.

Vancouver

Vikner S. Dansk sætningsstruktur – et generativt vs. et Diderichsen-perspektiv. I Hansen IS, Hougaard TT, red., 15. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog. Aarhus: Nordisk, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. 2015. s. 429-450. (MUDS - Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, Bind 15).

Author

Vikner, Sten. / Dansk sætningsstruktur – et generativt vs. et Diderichsen-perspektiv. 15. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog. red. / Inger Schoonderbeek Hansen ; Tina Thode Hougaard. Aarhus : Nordisk, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, 2015. s. 429-450 (MUDS - Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, Bind 15).

Bibtex

@inproceedings{14e3085df5f64a669e3351407559cf95,
title = "Dansk s{\ae}tningsstruktur – et generativt vs. et Diderichsen-perspektiv",
abstract = "Til analyse af strukturen i danske s{\ae}tninger foresl{\aa}r Diderichsen (1946:186) to s{\ae}tningsskemaer, som senere ogs{\aa} er blevet anvendt af mange andre, tildels i modificeret form. If{\o}lge Diderichsens (1946) hoveds{\ae}tningsskema best{\aa}r en dansk hoveds{\ae}tning af tre felter som igen best{\aa}r af tilsammen syv pladser. I en generativ struktur er der langt flere underinddelinger end der er felter og pladser hos Diderichsen (1946), og jeg vil fors{\o}ge at vise at dette er en fordel snarere end det modsatte, idet jeg mener der er brug for flere og andre underinddelinger (eller flere og andre felter/pladser) end dem Diderichsens analyse kan tilbyde. En anden forskel er at den generative tilgang bruger den samme struktur til at analysere b{\aa}de hoved- og bis{\ae}tninger, hvorimod Diderichsen (1946:186) har to forskellige strukturer (s{\ae}tnings¬skemaer). Udover disse forskelle vil jeg ogs{\aa} diskutere nogle ligheder mellem de to tilgange, nemlig Diderichsens skelnen mellem topologi og syntaks, Diderichsens tre overordnede felter og hvad de svarer til i den generative analyse, og endelig ogs{\aa} ideen om at konstituenter kan flytte fra et sted i s{\ae}tningsstrukturen til et andet.",
author = "Sten Vikner",
year = "2015",
language = "Dansk",
isbn = "978-87-91134-01-2",
series = "MUDS - M{\o}de om Udforskningen af Dansk Sprog",
publisher = "Nordisk, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet",
pages = "429--450",
editor = "Hansen, {Inger Schoonderbeek} and Hougaard, {Tina Thode}",
booktitle = "15. M{\o}de om Udforskningen af Dansk Sprog",
note = "null ; Conference date: 09-10-2014 Through 10-10-2014",

}

RIS

TY - GEN

T1 - Dansk sætningsstruktur – et generativt vs. et Diderichsen-perspektiv

AU - Vikner, Sten

PY - 2015

Y1 - 2015

N2 - Til analyse af strukturen i danske sætninger foreslår Diderichsen (1946:186) to sætningsskemaer, som senere også er blevet anvendt af mange andre, tildels i modificeret form. Ifølge Diderichsens (1946) hovedsætningsskema består en dansk hovedsætning af tre felter som igen består af tilsammen syv pladser. I en generativ struktur er der langt flere underinddelinger end der er felter og pladser hos Diderichsen (1946), og jeg vil forsøge at vise at dette er en fordel snarere end det modsatte, idet jeg mener der er brug for flere og andre underinddelinger (eller flere og andre felter/pladser) end dem Diderichsens analyse kan tilbyde. En anden forskel er at den generative tilgang bruger den samme struktur til at analysere både hoved- og bisætninger, hvorimod Diderichsen (1946:186) har to forskellige strukturer (sætnings¬skemaer). Udover disse forskelle vil jeg også diskutere nogle ligheder mellem de to tilgange, nemlig Diderichsens skelnen mellem topologi og syntaks, Diderichsens tre overordnede felter og hvad de svarer til i den generative analyse, og endelig også ideen om at konstituenter kan flytte fra et sted i sætningsstrukturen til et andet.

AB - Til analyse af strukturen i danske sætninger foreslår Diderichsen (1946:186) to sætningsskemaer, som senere også er blevet anvendt af mange andre, tildels i modificeret form. Ifølge Diderichsens (1946) hovedsætningsskema består en dansk hovedsætning af tre felter som igen består af tilsammen syv pladser. I en generativ struktur er der langt flere underinddelinger end der er felter og pladser hos Diderichsen (1946), og jeg vil forsøge at vise at dette er en fordel snarere end det modsatte, idet jeg mener der er brug for flere og andre underinddelinger (eller flere og andre felter/pladser) end dem Diderichsens analyse kan tilbyde. En anden forskel er at den generative tilgang bruger den samme struktur til at analysere både hoved- og bisætninger, hvorimod Diderichsen (1946:186) har to forskellige strukturer (sætnings¬skemaer). Udover disse forskelle vil jeg også diskutere nogle ligheder mellem de to tilgange, nemlig Diderichsens skelnen mellem topologi og syntaks, Diderichsens tre overordnede felter og hvad de svarer til i den generative analyse, og endelig også ideen om at konstituenter kan flytte fra et sted i sætningsstrukturen til et andet.

UR - http://muds.dk/rapporter/MUDS_15.pdf

M3 - Konferencebidrag i proceedings

SN - 978-87-91134-01-2

T3 - MUDS - Møde om Udforskningen af Dansk Sprog

SP - 429

EP - 450

BT - 15. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog

A2 - Hansen, Inger Schoonderbeek

A2 - Hougaard, Tina Thode

PB - Nordisk, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet

CY - Aarhus

Y2 - 9 October 2014 through 10 October 2014

ER -