Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Dansk med måde

Publikation: KonferencebidragKonferenceabstrakt til konferenceForskningpeer review

Dansk med mådeHenrik Høeg Müller, AU
Formålet med mit foredrag er at vise, at brugen af verber, der udtrykker måde, er systematisk forskellig mellem dansk og spansk, og at det har en afgørende indflydelse på disse sprogs sætningsdannelse og fordeling af semantisk indhold på tværs af sproglige enheder (Müller 2014; se også fx Slobin 2004 og 2006 vedr. mådeudtryks fremtrædende rolle i visse sprog).Dansks udprægede tendens til at anvende verber, der udtrykker måde, som sætningens hovedverbum, bevirker, at den semantiske komponent MÅDE bliver den kerneinformation, der i vid udstrækning er bestemmende for begivenheders sproglige udformning. Modsat forholder det sig med spansk, hvor måden, en begivenhed er eller udvikler sig på, indtager en langt mindre indflydelsesrig position i sætningen.Jeg vil på den baggrund – og i overensstemmelse med Herslund & Barons (2003,2005) leksikalsk-typologiske teori vedr. kontrasterne mellem endo- og exocentrisk sprog – argumentere for den antagelse, at dansk- og spansktalende ubevidst skaber forskellige mentale repræsentationer af virkeligheden. Uden at have eksperimentelt belæg for det, er idéen, at dansktalende generelt fokuserer på begivenheder som visuelle manifestationer af virkeligheden (Baron 2014: 298 f.) – man forestiller sig altså konkret, hvordan en figur bevæger sig eller er placeret ift. grunden – mens spansktalende snarere opfatter begivenheder som abstrakte aktiviteter eller positionelt non-specifikke relationer mellem figur og grund.Inden for den traditionelle komparative lingvistik har kontrasterne mellem germanske og romanske sprog, især med hensyn til udtryk for bevægelsesbegivenheder i tysk og fransk, været genstand for opmærksomhed gennem mange år (se fx Strohmeyer 1924, Malblanc 1944, Bergh 1948 , Vinay & Darbelnet 1958 og Tesnière 1959). Det er imidlertid først med Talmy (se fx 2000 og tidligere værker), at de forskellige måder at udtrykke bevægelse på beskrivessom systematiske typologiske forskelle mellem såkaldte S(atellite)-framed (fx dansk) og V(erb)-framed languages (fx spansk) afhængig af, om betydningskomponenten RETNING indkodes i en satellit (fx en verbalpartikel) eller en verbalrod.I forlængelse af diskussionen vedr. mådeudtryk fremsættes den påstand, at Talmystertium comparationis – dvs. forskellige måder at kode bevægelseshændelser på i henhold til sprogs strukturelle realisering af RETNING – ikke giver et retvisende ”typologisk” billede af dansk og de konsekvenser, som MÅDE-komponentens fremtrædende rolle har for sætningsdannelse og opfattelsen af begivenheder.
HenvisningerBaron, I. 2014. Langue et publicité: corrélation et isomorphisme. In: I. Korzen, A. Ferrari & A.M. De Cesare (eds.). Tra romanistica e germanistica : lingua, testo, cognizione e cultura/Between Romance and Germanic: Language, text, cognition and culture. Bern et al.: Peter Lang, 295-314.Bergh, L. 1948. Moyens d’exprimer en français l’idée de direction. Étude fondée sur une comparaison avec les langues germaniques en particulier le suédois. Thèse pour le doctorat. University of Gothenburg.Herslund, M. & I. Baron. 2003. Language as World View. Endocentric and exocentric representations of reality. In: I. Baron (ed.). Language and Culture. Copenhagen Studies in Language 29, 29-42.Herslund, M. & I. Baron. 2005. Langues endocentriques et langues exocentriques. Approche typologique du danois, du français et de l’anglais. In: M. Herslund & I. Baron (eds). Le génie de la langue française. Perspectives typologiques et contrastives. Langue française 145. Paris: Larousse, 35-53.Malblanc, A. 1944. Pour une stylistique comparée du français et de l’allemand: Essai de représentation linguistique comparée. Paris: Didier.Morita, T. 2011. Intratypological Variations in Motion Events in Japanese and French.CogniTextes [En ligne], vol. 6.Müller, H. H. 2014. Framing of motion events in Danish and Spanish. Some remarks on lexicon vs. usage. In: I. Korzen, A. Ferrari & A-M. De Cesare (eds.). Between Romance and Germanic: Language, text, cognition and culture. Bern: Peter Lang, 115-135.Slobin, D. I. 2004. The many ways to search for a frog: linguistic typology and the expression of motion events. In: S. Strömqvist & L. Verhoeven (eds). Relating events in narrative: Typological perspectives. Mahwah, N. J.: Erlbaum, 219-257.Slobin, D. I. 2006. What Makes Manner of Motion Salient? Explorations in Linguistic Typology, Discourse, and Cognition. In: M. Hickmann & S. Robert (eds). Spaces in Languages: Linguistic Systems and Cognitive Categories. Amsterdam/Philadelphia: Benjamins, 59-82.Strohmeyer, F. 1924. Der Stil der französischen Sprache. Berlin: Weidmann.Talmy, L. 2000. Toward a Cognitive Semantics, Vol. II, Typology and Process in Concept Structuring. Cambridge, Massachusetts: MIT.Tesnière, L. 1959. Eléments de syntaxe structurale. Paris: Klincksieck.Vinay, J.P. & J. Darbelnet. 1958. Stylistique Comparée du Français et de l’Allemand. Paris: Didier.
OriginalsprogDansk
Udgivelsesår2018
Antal sider2
StatusUdgivet - 2018
BegivenhedGrammatiknetværksmøde - Dalum Landbrugsskole, Odense, Danmark
Varighed: 25 okt. 201827 okt. 2018

Seminar

SeminarGrammatiknetværksmøde
LokationDalum Landbrugsskole
LandDanmark
ByOdense
Periode25/10/201827/10/2018

    Forskningsområder

  • Dansk og spansk grammatik, Leksikalsk typologi

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 136123181