Projekter pr. år
Abstract
I konventionel mælkeproduktion bliver ko og kalv typisk adskilt kort efter kælvning. Denne procedure bliver kritiseret af forbrugere, og både landmænd og forskere undersøger i stigende grad alternativer, hvor ko-kalv kontakten kan blive forlænget. Tidligere forskning har typisk fokuseret på kalvens perspektiv, dog vil dette ph.d.-projekt fokusere på koen. Med forlænget ko-kalv kontakt kommer nogle udfordringer: landmanden får højst sandsynligt et reduceret udbytte af salgbar mælk, og både ko og kalv oplever større stress ved adskillelse, da de har kunnet danne et stærkere bånd. Der er derfor et behov for at holde ko og kalv sammen på en måde, hvor både tab af mælk og separationsstress kan reduceres. To foreslåede løsninger er 1) kun at holde ko og kalv sammen i en del af døgnet, og 2) at gradvist fravænne kalven. Under naturlige forhold vil koen gradvist afvise kalvens patteforsøg, men om koen er motiveret for at give kalven die er endnu ukendt. Formålet med dette ph.d.-projekt er derfor at kvantificere køers maternelle motivationer. Mere specifikt 1) at sammenligne styrken af det maternelle bånd mellem malkekøer med enten fuldtids kalvekontakt, deltids kalvekontakt, eller ingen kalvekontakt, og 2) at sammenligne motivationen til at give die mellem køer hvis daglige kalvekontakt gradvist bliver reduceret og køer uden reduceret kalvekontakt.
Denne ph.d.-afhandling bygger på tre videnskabelige studier, der alle var del af det samme store eksperiment. Fireogfirs ko-kalv par blev rekrutteret til eksperimentet og fordelt på tre ko-kalv kontaktbehandlinger: fuldtidskontakt (23 timers kontakt/dagen, kun adskilt mens koen bliver malket i malkestalden), deltidskontakt (10 timers kontakt/dagen, adskilt mellem eftermiddags- og morgenmalkning) og ingen kontakt (0 timers kontakt/dagen, adskilt 48 timer efter kælvning). Disse behandlinger kørte over syv uger (den generelle opfostringsperiode) og var efterfulgt af en periode på to uger med reduceret kontakt. I perioden med reduceret kontakt blev den daglige kontakt for halvdelen af alle fuldtids- og deltidspar reduceret. I den første uge blev daglig kontakt reduceret til omkring 50% af den oprindelige kontakt (til 9,5 timer/dag for fuldtid og 4,5 timer/dag for deltid). I den næste uge blev daglig kontakt yderligere reduceret til omkring 25% af den oprindelige kontakt (til 4,5 timer/dag for fuldtid og 2 timer/dag for deltid). Den daglige kontakt for de resterende køer forblev uændret fra hvad de havde oplevet de første syv uger. Reduceret kontakt blev implementeret for at reducere den daglige mulighed for at patte eller give die, og det var derfor forventet at kalve med reduceret kontakt blev mere ernæringsmæssigt uafhængige af deres mødre og på den måde bedre forberedt på fravænning. I den tiende uge af eksperimentet blev alle køer og kalve permanent separeret.
I Studie I blev den maternelle adfærd hos fuld- og deltidskøer observeret over 24 timer i den tredje uge af den generelle opfostringsperiode. Derudover blev patteadfærden af deres kalve observeret over 24 timer to gange i perioden med reduceret kontakt, én gang efter hver reduktion in kontakt. Studie II og III undersøgte køernes motivationer. Begge studier brugte metoden maksimalt betalte pris. Køerne blev trænet til at passere en låge for at nå ind til deres kalv. Med hver succesfuld passage blev lågen tungere og tungere, og når koen to dage i træk mislykkedes med at passere lågen blev hun noteret som at have nået sin maksimale pris. Jo højere pris betalt, jo stærkere motivation. I Studie II blev køernes maternelle motivation estimeret, mens Studie III estimerede køernes motivation til at give die. Maternel motivation blev målt under den generelle opfostringsperiode, mens diemotivationen blev målt i perioden med reduceret kontakt. Der er en risiko for at dyr bliver frustrerede under maksimalpristesten, og køerne havde derfor altid muligheden for at passere en lettere låge for adgang til en mindre attraktiv ressource. I testen for maternelt bånd var alternativet en fremmed kalv, mens det for diemotivation var delvis kontakt til kalven, hvor diegivning var forhindret. Et sekundært formål for denne ph.d.-afhandling blev derfor at evaluere effekten af at tilbyde disse alternativer i en testsituation.
Studie I fandt at fuldtidskøer brugte mere tid end deltidskøer på diegivning og soignering af kalven, men der var ingen forskel i andelen af die der fandt sted i invers parallel position eller i sandsynligheden for at give die til en fremmed kalv. De to sidste adfærdsmønstre kan fungere som indikatorer for styrken af det maternelle bånd. Reduceret kontakt reducerede ikke nødvendigvis kalvenes patteadfærd for hverken fuld- eller deltidskalve. Studie II fandt ingen forskel i den maternelle motivation mellem fuld- og deltidskøer, mens køer uden kalvekontakt var signifikant mindre motiverede. Studie III viste at reduceret kontakt øgede køers motivation til at give die (signifikant for fuldtid, numerisk for deltid). Køerne udnyttede de tilgængelige alternativer mindre end hvad var forventet ved tilfældighed i begge motivationstests.
Disse resultater indikerer at selvom deltidskøer brugte mindre tid på diegivning end fuldtidskøer, så blev der ikke fundet forskel på de to behandlinger i styrken af det maternelle bånd. Dette resultat kunne indikere at deltidskontakt er et godt alternativ til fuldtid, da det muliggør ko-kalv kontakt, hvilket motivationstestene viser er vigtigt for køerne. På den anden side er den natlig adskillelse muligvis stressende for både ko og kalv. Formålet med perioden med reduceret kontakt var at reducere kalvenes pattetid og på den måde gøre dem mere uafhængige af deres mødre. Køernes motivation til at give die var forventet at blive reduceret af dette. Dog viste det sig at kalve med reduceret kontakt var, til en vis grad, i stand til at bevare deres pattetid. Derudover var køer med reduceret kontakt mere motiveret til at give die, end køer med uændret kontakt. Det lykkedes derfor ikke at inducere fravænning, tværtimod fremstod køerne med reduceret kontakt som endnu mere motiverede til at give die. Dette kunne skyldes kalvenes alder. Kalve var omkring 60 dage gamle, da perioden med reduceret kontakt begyndte. Dette er meget yngre end den naturligt forventede fravænningsalder, som er mellem 6 og 11 måneder. Sandsynligvis havde køerne derfor intet incitament for at fravænne deres kalve på dette tidspunkt. Yderligere forskning i deltidskontakts effekt på køers velfærd, samt hvordan gradvis fravænning i systemer med ko-kalv kontakt bedst initieres, er derfor nødvendig. Derudover bør alternative metoder til at reducere risikoen for frustration i motivationstests også undersøges.
Denne ph.d.-afhandling bygger på tre videnskabelige studier, der alle var del af det samme store eksperiment. Fireogfirs ko-kalv par blev rekrutteret til eksperimentet og fordelt på tre ko-kalv kontaktbehandlinger: fuldtidskontakt (23 timers kontakt/dagen, kun adskilt mens koen bliver malket i malkestalden), deltidskontakt (10 timers kontakt/dagen, adskilt mellem eftermiddags- og morgenmalkning) og ingen kontakt (0 timers kontakt/dagen, adskilt 48 timer efter kælvning). Disse behandlinger kørte over syv uger (den generelle opfostringsperiode) og var efterfulgt af en periode på to uger med reduceret kontakt. I perioden med reduceret kontakt blev den daglige kontakt for halvdelen af alle fuldtids- og deltidspar reduceret. I den første uge blev daglig kontakt reduceret til omkring 50% af den oprindelige kontakt (til 9,5 timer/dag for fuldtid og 4,5 timer/dag for deltid). I den næste uge blev daglig kontakt yderligere reduceret til omkring 25% af den oprindelige kontakt (til 4,5 timer/dag for fuldtid og 2 timer/dag for deltid). Den daglige kontakt for de resterende køer forblev uændret fra hvad de havde oplevet de første syv uger. Reduceret kontakt blev implementeret for at reducere den daglige mulighed for at patte eller give die, og det var derfor forventet at kalve med reduceret kontakt blev mere ernæringsmæssigt uafhængige af deres mødre og på den måde bedre forberedt på fravænning. I den tiende uge af eksperimentet blev alle køer og kalve permanent separeret.
I Studie I blev den maternelle adfærd hos fuld- og deltidskøer observeret over 24 timer i den tredje uge af den generelle opfostringsperiode. Derudover blev patteadfærden af deres kalve observeret over 24 timer to gange i perioden med reduceret kontakt, én gang efter hver reduktion in kontakt. Studie II og III undersøgte køernes motivationer. Begge studier brugte metoden maksimalt betalte pris. Køerne blev trænet til at passere en låge for at nå ind til deres kalv. Med hver succesfuld passage blev lågen tungere og tungere, og når koen to dage i træk mislykkedes med at passere lågen blev hun noteret som at have nået sin maksimale pris. Jo højere pris betalt, jo stærkere motivation. I Studie II blev køernes maternelle motivation estimeret, mens Studie III estimerede køernes motivation til at give die. Maternel motivation blev målt under den generelle opfostringsperiode, mens diemotivationen blev målt i perioden med reduceret kontakt. Der er en risiko for at dyr bliver frustrerede under maksimalpristesten, og køerne havde derfor altid muligheden for at passere en lettere låge for adgang til en mindre attraktiv ressource. I testen for maternelt bånd var alternativet en fremmed kalv, mens det for diemotivation var delvis kontakt til kalven, hvor diegivning var forhindret. Et sekundært formål for denne ph.d.-afhandling blev derfor at evaluere effekten af at tilbyde disse alternativer i en testsituation.
Studie I fandt at fuldtidskøer brugte mere tid end deltidskøer på diegivning og soignering af kalven, men der var ingen forskel i andelen af die der fandt sted i invers parallel position eller i sandsynligheden for at give die til en fremmed kalv. De to sidste adfærdsmønstre kan fungere som indikatorer for styrken af det maternelle bånd. Reduceret kontakt reducerede ikke nødvendigvis kalvenes patteadfærd for hverken fuld- eller deltidskalve. Studie II fandt ingen forskel i den maternelle motivation mellem fuld- og deltidskøer, mens køer uden kalvekontakt var signifikant mindre motiverede. Studie III viste at reduceret kontakt øgede køers motivation til at give die (signifikant for fuldtid, numerisk for deltid). Køerne udnyttede de tilgængelige alternativer mindre end hvad var forventet ved tilfældighed i begge motivationstests.
Disse resultater indikerer at selvom deltidskøer brugte mindre tid på diegivning end fuldtidskøer, så blev der ikke fundet forskel på de to behandlinger i styrken af det maternelle bånd. Dette resultat kunne indikere at deltidskontakt er et godt alternativ til fuldtid, da det muliggør ko-kalv kontakt, hvilket motivationstestene viser er vigtigt for køerne. På den anden side er den natlig adskillelse muligvis stressende for både ko og kalv. Formålet med perioden med reduceret kontakt var at reducere kalvenes pattetid og på den måde gøre dem mere uafhængige af deres mødre. Køernes motivation til at give die var forventet at blive reduceret af dette. Dog viste det sig at kalve med reduceret kontakt var, til en vis grad, i stand til at bevare deres pattetid. Derudover var køer med reduceret kontakt mere motiveret til at give die, end køer med uændret kontakt. Det lykkedes derfor ikke at inducere fravænning, tværtimod fremstod køerne med reduceret kontakt som endnu mere motiverede til at give die. Dette kunne skyldes kalvenes alder. Kalve var omkring 60 dage gamle, da perioden med reduceret kontakt begyndte. Dette er meget yngre end den naturligt forventede fravænningsalder, som er mellem 6 og 11 måneder. Sandsynligvis havde køerne derfor intet incitament for at fravænne deres kalve på dette tidspunkt. Yderligere forskning i deltidskontakts effekt på køers velfærd, samt hvordan gradvis fravænning i systemer med ko-kalv kontakt bedst initieres, er derfor nødvendig. Derudover bør alternative metoder til at reducere risikoen for frustration i motivationstests også undersøges.
Originalsprog | Engelsk |
---|---|
Udgivelsessted | Aarhus |
Udgiver | |
Status | Udgivet - 9 apr. 2024 |
Emneord
- Ko-kalv kontakt
- Malkekvæg
- Dyrevelfærd
- Motivation
- Positiv velfærd
- Dyrs adfærd
- Maternel adfærd
- Maximum price paid
- Consumer demand
Fingeraftryk
Dyk ned i forskningsemnerne om 'Dam Rearing of Dairy Calves: The Effect of Duration of Cow-calf-contact on the Strength of the Maternal Bond'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.Projekter
- 1 Afsluttet
-
Kan koen få det bedste af begge verdener - positive oplevelser ved at opfostre sin kalv og efterfølgende stressfri adskillelse?
Jensen, M. B. (Deltager), Neave, H. (Deltager), Jensen, E. H. (Deltager), Rault, J.-L. (Deltager) & Bateson, M. (Deltager)
01/01/2021 → 31/08/2024
Projekter: Projekt › Forskning