Institut for Statskundskab

Brugerbetaling, ventelister og afgifter: Personligt ansvar for egen sundhed?

Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avisTidsskriftartikelForskningpeer review

Standard

Brugerbetaling, ventelister og afgifter: Personligt ansvar for egen sundhed? / Albertsen, Andreas.

I: Politica - Tidsskrift for politisk videnskab, Bind 46, Nr. 2, 2014, s. 135-151.

Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avisTidsskriftartikelForskningpeer review

Harvard

APA

CBE

Albertsen A. 2014. Brugerbetaling, ventelister og afgifter: Personligt ansvar for egen sundhed?. Politica - Tidsskrift for politisk videnskab. 46(2):135-151.

MLA

Albertsen, Andreas. "Brugerbetaling, ventelister og afgifter: Personligt ansvar for egen sundhed?". Politica - Tidsskrift for politisk videnskab. 2014, 46(2). 135-151.

Vancouver

Albertsen A. Brugerbetaling, ventelister og afgifter: Personligt ansvar for egen sundhed? Politica - Tidsskrift for politisk videnskab. 2014;46(2):135-151.

Author

Albertsen, Andreas. / Brugerbetaling, ventelister og afgifter: Personligt ansvar for egen sundhed?. I: Politica - Tidsskrift for politisk videnskab. 2014 ; Bind 46, Nr. 2. s. 135-151.

Bibtex

@article{13bd50a5eba74df9aed500d267fcfd11,
title = "Brugerbetaling, ventelister og afgifter: Personligt ansvar for egen sundhed?",
abstract = "Personligt ansvar er et centralt begreb i s{\aa}vel den politiske som den akademiske debat om sundhedspolitik og sundhedstiltag. Det kan forst{\aa}s som en tanke om at hvis folk er ansvarlige for at leve en livsstil med en betydelig sundhedsrisiko, s{\aa} har de ogs{\aa} et ansvar for de konsekvenser der kan f{\o}lge heraf. Trods denne intuitive appel, er der fra flere sider fremf{\o}rt st{\ae}rke kritikker af at introducere personligt ansvar i en sundhedskontekst. Det fremf{\o}res, at s{\aa}danne tilgange overser den betydelige effekt sociale og naturlige omst{\ae}ndigheder har p{\aa} menneskers helbred, at det vil betyde en ubarmhjertig sk{\ae}bne til de, der tr{\ae}ffer risikobetonede valg, og at det vil basere sig p{\aa} en indsamling af information, der langt overskrider privatsf{\ae}rens gr{\ae}nser. Et naturligt udgangspunkt for diskussion er held-egalitarismen, der er en teori om fordelingsm{\ae}ssig retf{\ae}rdighed, der fokuserer p{\aa} individers valg og ansvar. Dette muligg{\o}r en diskussion af hvorvidt forskellige tiltag fremf{\o}rt i og omkring den held-egalitaristiske litteratur, undg{\aa}r nogle af de kritikker, der ofte rejses mod teorier, der s{\o}ger at anvende ideen om personligt ansvar i en sundhedskontekst. Hvilken model der er mest attraktiv er st{\ae}rkt betinget af den kontekst den s{\o}ges indf{\o}rt. ",
keywords = "livsstilssygdomme, personligt ansvar , held-egalitarisme, Retf{\ae}rdighed , ulighed, Sundhed",
author = "Andreas Albertsen",
year = "2014",
language = "Dansk",
volume = "46",
pages = "135--151",
journal = "Politica - Tidsskrift for politisk videnskab",
issn = "0105-0710",
publisher = "CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering, SDU",
number = "2",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Brugerbetaling, ventelister og afgifter: Personligt ansvar for egen sundhed?

AU - Albertsen, Andreas

PY - 2014

Y1 - 2014

N2 - Personligt ansvar er et centralt begreb i såvel den politiske som den akademiske debat om sundhedspolitik og sundhedstiltag. Det kan forstås som en tanke om at hvis folk er ansvarlige for at leve en livsstil med en betydelig sundhedsrisiko, så har de også et ansvar for de konsekvenser der kan følge heraf. Trods denne intuitive appel, er der fra flere sider fremført stærke kritikker af at introducere personligt ansvar i en sundhedskontekst. Det fremføres, at sådanne tilgange overser den betydelige effekt sociale og naturlige omstændigheder har på menneskers helbred, at det vil betyde en ubarmhjertig skæbne til de, der træffer risikobetonede valg, og at det vil basere sig på en indsamling af information, der langt overskrider privatsfærens grænser. Et naturligt udgangspunkt for diskussion er held-egalitarismen, der er en teori om fordelingsmæssig retfærdighed, der fokuserer på individers valg og ansvar. Dette muliggør en diskussion af hvorvidt forskellige tiltag fremført i og omkring den held-egalitaristiske litteratur, undgår nogle af de kritikker, der ofte rejses mod teorier, der søger at anvende ideen om personligt ansvar i en sundhedskontekst. Hvilken model der er mest attraktiv er stærkt betinget af den kontekst den søges indført.

AB - Personligt ansvar er et centralt begreb i såvel den politiske som den akademiske debat om sundhedspolitik og sundhedstiltag. Det kan forstås som en tanke om at hvis folk er ansvarlige for at leve en livsstil med en betydelig sundhedsrisiko, så har de også et ansvar for de konsekvenser der kan følge heraf. Trods denne intuitive appel, er der fra flere sider fremført stærke kritikker af at introducere personligt ansvar i en sundhedskontekst. Det fremføres, at sådanne tilgange overser den betydelige effekt sociale og naturlige omstændigheder har på menneskers helbred, at det vil betyde en ubarmhjertig skæbne til de, der træffer risikobetonede valg, og at det vil basere sig på en indsamling af information, der langt overskrider privatsfærens grænser. Et naturligt udgangspunkt for diskussion er held-egalitarismen, der er en teori om fordelingsmæssig retfærdighed, der fokuserer på individers valg og ansvar. Dette muliggør en diskussion af hvorvidt forskellige tiltag fremført i og omkring den held-egalitaristiske litteratur, undgår nogle af de kritikker, der ofte rejses mod teorier, der søger at anvende ideen om personligt ansvar i en sundhedskontekst. Hvilken model der er mest attraktiv er stærkt betinget af den kontekst den søges indført.

KW - livsstilssygdomme

KW - personligt ansvar

KW - held-egalitarisme

KW - Retfærdighed

KW - ulighed

KW - Sundhed

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 46

SP - 135

EP - 151

JO - Politica - Tidsskrift for politisk videnskab

JF - Politica - Tidsskrift for politisk videnskab

SN - 0105-0710

IS - 2

ER -