Abstract
Baggrund: Thalassaemia er den hyppigst forekommende arvelige sygdom på verdensplan. β-thalassaemia major giver svær anæmi og fører ubehandlet til en tidlig død. 71% af dødsfaldene kan relateres til et øget jern-indhold i myokardiet, hvoraf 50% dør inden det 35. leveår, hvis ikke de kelations-behandles. Formål: For første gang i Danmark at implementere en T2*-protokol til bestemmelse af jernophobningsgraden i myokardiet og udvikle postprocesseringssoftware til efterfølgende dataanalyse. Metode: Den benyttede MR-teknik var en EKG-trigget, multi-ekko TFE, Black-Blood, T2*-sekvens med en rumlig opløsning på 1.6x3.6x10.0mm3 og en matrix-størrelse på 256x128. Der blev optaget 8 faser (2.0-18.0ms) i et enkelt, slutdiastolisk, midt-ventrikulært, kortakse snit under breath-hold. Akkvisitionstiden var 16 sekunder (Figur 1). Dataanalyser blev efterfølgende udført i MatLab® ved at plotte signalintensiteter målt i det inter-ventrikulære septum (Figur 1). Resultater: Tre β-thalassaemia major patienter (3-12 år) deltog i projektet. Analyserne viste T2*-værdier på 35.9ms±4.4ms (Figur 2). Da værdier over 20ms anses som ikke-patologiske, havde ingen af deltagerne et forhøjet jern-niveau i myokardiet. Konklusion: Bestemmelse af T2* er den non-invasive og reproducerbare metode til bestemmelse af jern-niveauet i myokardiet hos β-thalassaemia major patienter. Den beskrevne teknik bør derfor indgå i rækken af diagnosticeringsværktøjer til behandlingsoptimering af patienter med β-thalassaemia major.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Publikationsdato | 2008 |
Status | Udgivet - 2008 |
Begivenhed | 26. danske medicotekniske landsmøde - Brædstrup, Danmark Varighed: 17 sep. 2008 → 18 sep. 2008 Konferencens nummer: 26 |
Konference
Konference | 26. danske medicotekniske landsmøde |
---|---|
Nummer | 26 |
Land/Område | Danmark |
By | Brædstrup |
Periode | 17/09/2008 → 18/09/2008 |