Bæredygtig krondyrforvaltning: Populationsbiologiske analyser af krondyrbestandene på Oksbøl og Djursland med reference til jagtlig forvaltning

TY - RPRT

T1 - Bæredygtig krondyrforvaltning

T2 - Populationsbiologiske analyser af krondyrbestandene på Oksbøl og Djursland med reference til jagtlig forvaltning

AU - Sunde, Peter

AU - Haugaard, Lars

PY - 2014/9/12

Y1 - 2014/9/12

N2 - Danske krondyrbestandes demografiske sammensætning har indtil nu ikke været systematisk kortlagt. På grundlag af aldersfordelingen af nedlagte, påkørte og dødfundne krondyr på Djursland (2008/09-2012/13) og Oksbøl (1985/1986-2012/13), blev disse to bestandes køns- og alderssammensætning beskrevet. Endvidere blev en på Oksbøl udviklet aldersbestemmelsesmetode, baseret på tandslid testet og kalibreret i forhold til aldersbestemmelsesmetoder baseret på antallet af vækstlinjer i tandsnit. Ud fra andelen af diegivende hinder i Djurslandbestanden (mål for andelen af hinder med kalv), blev bestandens beregnet til at kunne fordobles for hvert 4 år i fravær af jagt. Begge bestande var dog stabile, hvilket indikerer at afskydningen modsvarede fødselsraten. På Djursland, hvor afskydningen ikke koordineres mellem grundejere, men hvor 1-årige handyr (spidshjorte) er særfredet for at øge andelen af voksne hanner i bestanden, overlevede 1 ud af 100 hjortekalve til deres 8 års fødselsdag. Uden særfredningen af 1-årige handyr, anslås antallet af handyr i Djurslandbestanden over denne alder at ville være omtrent 20 % lavere end observeret. På Oksbøl, hvor Naturstyrelsen forvaltede afskydningen med henblik på opretholdelse af en stor andel fuldvoksne hjorte i bestanden, overlevede 3 af 100 hjortekalve til 8-årsalderen. Modelberegninger viste, at en lavere afskydning af unge handyr, ville kunne flerdoble antallet af fuldvoksne hjorte i bestanden såvel som i jagtudbyttet i begge bestande. Den forvaltningsmæssigt simpleste måde at opnå dette på, vil være at totalfrede hjorte, som endnu ikke har opnået den ønskede krops- eller gevirstørrelse.

AB - Danske krondyrbestandes demografiske sammensætning har indtil nu ikke været systematisk kortlagt. På grundlag af aldersfordelingen af nedlagte, påkørte og dødfundne krondyr på Djursland (2008/09-2012/13) og Oksbøl (1985/1986-2012/13), blev disse to bestandes køns- og alderssammensætning beskrevet. Endvidere blev en på Oksbøl udviklet aldersbestemmelsesmetode, baseret på tandslid testet og kalibreret i forhold til aldersbestemmelsesmetoder baseret på antallet af vækstlinjer i tandsnit. Ud fra andelen af diegivende hinder i Djurslandbestanden (mål for andelen af hinder med kalv), blev bestandens beregnet til at kunne fordobles for hvert 4 år i fravær af jagt. Begge bestande var dog stabile, hvilket indikerer at afskydningen modsvarede fødselsraten. På Djursland, hvor afskydningen ikke koordineres mellem grundejere, men hvor 1-årige handyr (spidshjorte) er særfredet for at øge andelen af voksne hanner i bestanden, overlevede 1 ud af 100 hjortekalve til deres 8 års fødselsdag. Uden særfredningen af 1-årige handyr, anslås antallet af handyr i Djurslandbestanden over denne alder at ville være omtrent 20 % lavere end observeret. På Oksbøl, hvor Naturstyrelsen forvaltede afskydningen med henblik på opretholdelse af en stor andel fuldvoksne hjorte i bestanden, overlevede 3 af 100 hjortekalve til 8-årsalderen. Modelberegninger viste, at en lavere afskydning af unge handyr, ville kunne flerdoble antallet af fuldvoksne hjorte i bestanden såvel som i jagtudbyttet i begge bestande. Den forvaltningsmæssigt simpleste måde at opnå dette på, vil være at totalfrede hjorte, som endnu ikke har opnået den ønskede krops- eller gevirstørrelse.

KW - afskydning

KW - bestandsmodel

KW - Cervus elaphus

KW - jagt

KW - kapitalhjort

KW - krondyr

KW - kronhjort

KW - livstabel

KW - spidshjort

M3 - Rapport

SN - 978-87-7156-081-7

T3 - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

BT - Bæredygtig krondyrforvaltning

PB - Aarhus University, DCE - Danish Centre for Environment and Energy

ER -