Afbrænding af træ i brændeovne og brændefyr er blevet væsentligt mere udbredt i Danmark siden midten af 1990'erne; en udvikling der medfører øget partikelforurening i boligområder med villaer og rækkehuse. Brugen af brændeovne bliver, på basis af et sociologisk studie af fænomenet, forstået i forhold til en bredere diskussion af de sociale forudsætninger for at integrere miljøhensyn i husholdningens energiforbrug og i hverdagslivet generelt. Brændefyring er, i modsætning til fx. fjernvarme, en meget decentral og også meget fysisk håndgribelig, synlig og sanselig form for boligopvarmning. Brugen af brændeovne er uafhængig af større energiforsyningssystemer. Brugere af brændeovne skal ikke alene gøre en aktiv indsats for at få varme, men gennemfører også ændringer i deres bolig for at realisere personlige strategier for opvarmning og velvære i hjemmet; strategier der både udspringer af såvel økonomiske overvejelser som forestillinger om hygge og det ideale hjem. At opvarmningsformen er decentral og den enkelte brugers eget ansvar, hvor konsekvenser i miljøet er direkte synlige og sanselige, tilskynder imidlertid ikke nødvendigvis til en integration af miljøhensyn i hverdagens praksisser.