Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Audio-bingeing: Storytel Originals som produkt af en streaming-kultur

Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avisTidsskriftartikelForskningpeer review

Streaming- og on-demand-kulturen har de seneste år udfordret og forandret den traditionelle top-down struktur, der tidligere har præget medieforbruget. Især tv-serien har vist sig at være et stærkt format i konkurrencen om brugernes opmærksomhed, og stremingtjenester som Netflix og HBO har skabt nye standarter for mediebrug, som bl.a. viser sig gennem et begreb som binge-watching. Også rent lydbaserede medier som podcasts og digitale lydbøger har oplevet voksende udbredelse og popularitet gennem de seneste 5-8 år. I denne mediekulturelle og konkurrenceprægede kontekst lancerede streamingtjenesten for digitale bøger, Storytel (nu Mofibo) i 2017 formatet Storytel Original i Danmark – som pendant til Amazon Original Series og som en udvikling af deres udbud af lydbøger. Denne artikel giver en karakteristik af Storytel Originals og viser, hvordan praksisser fra især tv-serien overføres til dette medieformat, der har sit grundlag i den skrevne tekst, men som udelukkende udbydes som lyd. Artiklen skal undersøge, hvordan Storytel med Storytel Originals har søgt at imødekomme både de audiovisuelle og auditive medier. Metoden er produktions- og indholdsanalytisk med afsæt i henholdsvis et interview med Storytels Head of Content & Publishing Søren Brinch Vestergaard og den specifikke serie Black Dolphin som eksempel. Analysen vil efterfølgende blive diskuteret i relation til begrebet lydserier bl.a med introduktionen af begrebet audio-bingeing som pendat til binge-watching.
OriginalsprogDansk
TidsskriftPassage
Vol/bind35
Nummer83
Sider (fra-til)101-118
Antal sider18
ISSN0901-8883
StatusUdgivet - 2020

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 177154668