Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Antal og placering af små fyringsanlæg i Danmark

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportRådgivning

Emissioner fra små fyringsanlæg typisk i husholdninger er en kilde til luftforurening i Danmark. Derfor er antallet og placeringen af anlæggene vigtige oplysninger i forhold til at vurdere emissionen og eksponeringen. Tidligere opgørelser af antallet af anlæg har været baseret på oplysninger enten fra spørgeundersøgelser om fyringsanlæg, der anvender brænde eller fra Bygnings- og boligregistret (BBR) for andre typer af anlæg, f.eks. oliefyr og halmfyr. Placeringen af anlæggene har i alle situationer været baseret på oplysninger fra BBR registret. For at forbedre vidensgrundlaget har Miljøstyrelsen (MST) samarbejdet med Skorstensfejerlauget (SFL) om at tilvejebringe præcise oplysninger om antal og placering af fyringsanlæg. Det nye samlede datasæt baseret på data fra SFL og BBR er en væsentlig forbedring i forhold til tidligere opgørelser baseret alene på BBR. Hvor BBR generelt indeholder mange fejl i de registrerede informationer om varmekilde pga. manglende opdatering, så opdateres SFL-data løbende og omfatter alle anlæg der får lovpligtige og regelmæssige besøg af skorstensfejer. Geografiske forskelle og i endnu højere grad forskelle mellem boligtyper (f.eks. lejlighed, parcelhus eller sommerhus) i brændselsforbrug pr. anlæg er en interessant parameter i forbindelse med emissionsberegning, men på baggrund af de data der pt. er til rådighed, er det ikke mulig at tage højde for disse forskelle på nationalt plan. Tilsvarende ville oplysninger om teknologi eller alder af anlæg kunne bidrage til at forbedre grundlaget for emissionsberegningerne.
OriginalsprogDansk
Antal sider25
Rekvirerende organMiljøstyrelsen
StatusUdgivet - 24 jan. 2018

    Forskningsområder

  • små fyringsanlæg, brændeovne, husholdninger, placering, luftforurening

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

Projekter

ID: 207979330