Projekter pr. år
Abstract
Artiklen baseres på forskningsprojektet AISHA, der fokuserer på de stadigt flere plejekrævende ældre med minoritetsbaggrund, der på baggrund af Servicelovens §94 vælger at få deres hjemkommune til at ansætte et familiemedlem som deres ”selvudpegede hjælper”. Typisk falder valget på en ægtefælle, datter eller svigerdatter, der får til opgave at levere de omsorgsydelser, som den ældre er visiteret til. Normalt vil dette blive varetaget af uddannede hjemmehjælpere eller plejehjemspersonale, men nu er det altså et nært familiemedlem, der er ansat til opgaverne. Mad og måltider er et af de store konfliktfelter mellem de ældre borgere, deres selvudpegede hjælpere og den kommunale visitation. Aktørerne har ganske enkelt forskellige tilgange og forståelser af madens formål, funktion og betydninger. Ofte resulterer kommunale visitatorers bestræbelser på at skabe samme rammer og lige muligheder for alle ældre borgere, paradoksalt nok i at plejekrævende minoritetsældre og deres familier bliver yderligere marginaliseret i det danske samfund.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund |
Vol/bind | 18 |
Nummer | 35 |
Sider (fra-til) | 115-138 |
Antal sider | 24 |
ISSN | 1604-3405 |
DOI | |
Status | Udgivet - dec. 2021 |
Projekter
- 1 Afsluttet
-
AISHA: AISHA - ageing immigrants and self-appointed helper arrangement
Rytter, M. (Projektleder), Ismail, A. M. (Deltager), Liversage, A. (Deltager), Sparre, S. L. (Deltager), Liversage, A. (Deltager) & Ravn Andersen, C. (Deltager)
01/09/2017 → 31/08/2021
Projekter: Projekt › Forskning