I forsøget på at nedbringe bygningers energiforbrug uden at gå på kompromis med brugernes komfort har forskningen de seneste år foreslået adskillige procedurer for mere effektiv brug af bygningssimuleringsværktøjer i de tidlige stadier af bygningsdesignprocesserne. Selvom procedurerne og deres tilhørende simuleringsværktøjer dokumenteres som værende effektive, ser det ikke ud til, at designpraksisserne gør nogen særlig brug heraf. Interviews og spørgeskemaundersøgelser
blandt bygningsdesignere indikerer en interesse for at bruge simuleringsværktøjer til at informere designvalg, men der er også mange barrierer herfor, og værktøjerne ser generelt ud til at misforstå, hvad designerne faktisk har brug for. Derfor gør dette ph.d.-studie brug af en mere praksisorienteret tilgang til integrering af bygningssimuleringer i designpraksissen og stræber efter følgende objektiv: ”At bidrage til en udvikling, hvor simuleringsbaserede overvejelser om indeklima, dagslys og energiforbrug bliver en integreret og mindre bekostelig del af de almindelige arbejdsgange i de tidlige designfaser i designpraksissen”.
Første skridt i undersøgelserne var at gennemse de benyttede forskningsmetoder i litteraturen om bygningssimulering til tidlige designfaser. Litteraturstudiet indikerede et behov for forskningstilgange, som i højere grad involverer designpraksis i forskningen og udviklingen af simuleringsværktøjer. Dette behov førte til formuleringen af en ny forskningsramme, som bygger på forskningsmetoder fra forskningsområdet inden for bygningssimuleringsværktøjer, men suppleret af metoder og tilgange fra andre relaterede forskningsområder, herunder design, etnografi, softwareudvikling
og innovation. Således giver forskningsrammen en liste af forskningsmetoder og -tilgange, som kan være relevante for objektivet. Derudover foreslår forskningsrammen, at forskningsaktiviteter udføres af en reflekterende forsker, der involverer designpraksissen aktivt i en iterativ proces, ved at strukturere undersøgelserne i en cyklus af planlægning, aktion, observation og refleksion. Forskningsrammen støtter således op om en mere praksisorienteret tilgang, som kan hjælpe med at tilpasse bygningssimuleringsværktøjerne til det faktiske behov i designpraksissen.
For at få en dybere forståelse af arkitekternes designpraksis, arbejdsgange og behov, var næste skridt at gøre brug af forskningsrammen til planlægning og udførelse af kvalitative interviews med ni danske arkitekter. Baseret på disse
interviews blev en liste formuleret med krav til simuleringsværktøjer, der udvikles til de tidlige designfaser. Et af de foreslåede krav var at skifte fokus til 31 arketyper af designaktiviteter, som beskriver mindre dele af designprocessen.
Ved at understøtte en specifik designaktivitet med bygningssimuleringer, frem for at stræbe efter hele processen, kan det blive mere opnåeligt at udvikle værktøjer, som passer til de faktiske arbejdsgange og behov i disse mindre dele af processen. Dette synspunkt kan muligvis fører til en udvikling, hvor bygningssimuleringer bliver mere integrerede og mindre bekostelige at anvende i de tidlige designfaser i designpraksissen.
Efterfølgende er bygningssimuleringsværktøjet ICEbear udviklet i tråd med kravene fra interviewene og brugt i en praksisorienteret udvikling af prototyper, som understøtter specifikke designaktiviteter. Disse prototyper blev udviklet
i samarbejde med designpraksisser ved at bruge forskningsrammen.
Samlet set bidrager afhandlingen med en praksisorienteret forskningsramme, en liste af krav til bygningssimuleringsværktøjer og de identificerede designaktiviteter, som kan være brugbare i udviklingen af bygningssimuleringsværktøjer tilpasset det reelle behov i de tidlige designfaser i designpraksisserne.