Tv-landskabet har forandret sig markant i streamingens tidsalder – det der ofte kaldes the multiplatform era. Dette fænomen behandles i antologien Streaming for viderekomne (2020), der følger op på 16:9-bogen Fjernsyn for viderekomne (2011) og samtidig udvider interessefeltet til ikke blot at dække nyere amerikanske tv-serier, men serier fra flere forskellige nationer og industrier. I denne podcast taler tre af redaktørerne bag Streaming for viderekomne, Henrik Højer, Jakob Isak Nielsen og Andreas Halskov, om bogens indhold og de fænomener, som der ikke blev plads til i bogen.
Hvor Fjernsyn for viderekomne beskæftigede sig med kabelrevolutionen i 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne, hvor HBO og andre kabelkanaler var med til at forandre det amerikanske tv-landskab, så hander Streaming for viderekomne om streamingteknologiens betydning for den globale seriefiktion i både et industrielt og æstetisk perspektiv. Bogen handler om skandinaviske ungdoms- og periodeserier som SKAM, Doggystyle og Badehotellet samt tyske hitserier som Dark, men også om populære antologiserier som Black Mirror, superhelteserier på Netflix, transmedielle universer og amerikanske prestigeserier som Twin Peaks: The Return og The Plot Against America. Bogen samler således tendenser fra forskellige dele af verden og er skrevet af forskere og kritikere fra Danmark, Norge, Tyskland og USA.
Originalsprog | Dansk |
---|
Udgivelsesår | 25 mar. 2020 |
---|
Medier for resultat | Podcast |
---|
Størrelse | 34 min |
---|
Status | Udgivet - 25 mar. 2020 |
---|