Projektdetaljer
Beskrivelse
Danmark er et af de lande, hvor økologisk produktion er mest udviklet, men der
mangler økologisk svinekød både til danske forbrugere og til eksport, selvom
afregningsprisen til landmanden er væsentlig højere end for konventionel svinekød.
Én vigtig årsag er, at det er svært at optimere svinenes fodring, fordi økologiske
svin æder grovfoder og har andre næringsstofbehov end konventionelt opdrættede
svin. I dag overforsynes økologiske svin med visse næringsstoffer, herunder især
protein, hvilket påvirker produktionsøkonomien, miljøet og branchens omdømme
negativt. Denne overforsyning skyldes, at de økologiske svins ernæring er baseret
på behov fastlagt på indendørs svin, der langtfra har samme fysiske aktivitet eller
klimaforhold som udegående svin. I projektet undersøges de økologiske svins
behov og på grundlag heraf udvikles foderblandinger og fodringsstrategier, der vil
betyde en markant foderbesparelse og lavere miljøpåvirkning.
Projektet gennemføres i samarbejde mellem Aarhus Universitet, Vestjyllands Andel,
Friland og Udviklingscenter for Husdyr på Friland. Det er forventningen, at
projektets anvisning af mere effektiv foderudnyttelse og mindre miljøpåvirkning vil
føre til en udvidelse af den økologiske svineproduktion og dermed understøtte
potentialet for økologisk eksport.

Akronym | EFFORT |
---|---|
Status | Afsluttet |
Effektiv start/slut dato | 01/04/2016 → 30/06/2020 |
Finansiering
- Friland A/S
- Vestjyllands Andel
- Udviklingscentret for husdyr på Friland
- Innovationsfonden
Emneord
- økologi svin søer fodring fodringsstrategi
Fingerprint
Udforsk forskningsemnerne, som dette projekt berører. Disse etiketter er oprettet på grundlag af de underliggende bevillinger/legater. Sammen danner de et unikt fingerprint.