Den grønne omstilling står højt på dagsordenen i samfundet og blandt beslutningstagere i Det Blå Danmark. Alle synes enige om, at en grønne omstilling er tvingende nødvendig, men det er ikke entydigt, hvad ’den grønne omstilling’ betyder og hvilken slags handlinger, den kræver. Projektet afdækker forskellige værdier og normer i det blå Danmark i forhold til den grønne omstilling. Projektet udspringer af to tidligere forskningsprojekter – ”Robotten/Teknologien som ’kollega’” og ”Åben Innovation, videndeling og sparring”, der har peget på, hvordan en række kulturelle, sociale, organisatoriske og menneskelige forhold påvirker omstillingsprocesser i branchen.