Unge hjerter. Afdækning af unges viden og kompetencer inden for området sundhed og hjertekarsygdomme

  • Wistoft, Karen (Projektleder)

    Projekter: ProjektForskning

    Projektdetaljer

    Beskrivelse

    Materialer, kampagner og andre tiltag rettet til børn og unge bygger ofte på simple og naive forestillinger om, hvad børn og unge har behov for med henblik på at kunne handle med sundhed for øje. Projektet søger at tilvejebringe ny viden og dermed et bedre fundament for tilrettelæggelse af indsatser inden for hjerte-kar-området.
     
    Det står klart, at sundhedsfremme og forebyggelse relaterer sig til målgruppers kompetencer (Bjarne Bruun Jensen et al., 2006; B.B. Jensen & Simovska, 2006; Wistoft, 2006; Wistoft et al., 2005). Det er derfor centralt at etablere et grundlag for, hvorledes børn og unge skal forholde sig til den viden, de diskussioner og de forventninger, der knyttes til sund levevis i relation til hjerte-kar-området. På den ene side oplever mange sundhedsprofessionelle ofte en konflikt, når de arbejder på et grundlag, hvor børnene og de unge skal respekteres og involveres i diskussioner om, af hvad sundhed er, mens de på den anden side er del af en tradition, hvor sund levevis opfattes som entydig og uden for diskussion. Projektet sigter mod at afklare disse forskellige kompetencemæssige problemstillinger samt at udvikle redskaber til, hvordan såvel sundhedsprofessionelle som børn og unge kan håndtere kompetencemæssige spørgsmål relateret forhold til området hjerte-kar-sygdomme.
     
    Projektet knyttes til et forskningsrådsfinansieret igangværende projekt "Risikable Børn - nye veje for kommunal forebyggelse og sundhedsfremme blandt børn og unge", hvor kommuners pædagogiske og ledelsesmæssige strategier i forhold til arbejdet med sundhed i forhold til børn og unge undersøges og analyseres. Projektet går - primært via interviews og andre kvalitative metoder - i dybden med, hvilke kompetencer børn har med henblik på deres sundhedsfremmende handlinger inden for "sundhed og hjerte-karsygdomme".
    StatusAfsluttet
    Effektiv start/slut dato01/05/200831/12/2008

    Finansiering

    • Hjerteforeningen: 157,00 kr.

    Emneord

    • unge
    • hjerte
    • sundhed
    • sundhedspædagogik