Tværorganisatorisk intervention mod stress (TvIS)

Projekter: ProjektForskning

  • Kirkegaard, Tanja (Projektleder)
  • Ponce Dalgaard, Vita Ligaya (Samarbejdspartner)
  • Nøhr Winding, Trine (Samarbejdspartner)
  • Jønsson, Thomas Faurholt (Samarbejdspartner)
  • Dyrlund Wåhlin-Jacobsen, Christian (Samarbejdspartner)
  • Aust, Birgit (Samarbejdspartner)
  • Arbejdsmedicinsk klinik, Herning
  • Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Se relationer på Aarhus Universitet

Beskrivelse

Baggrund og formål:
Projektets hovedformål er gennemførsel og evaluering af en intervention til organisatorisk stressforebyggelse. Hovedparten af stressforebyggende interventioner på arbejdspladsen fokuserer på individrettede tiltag på trods af, at forskningen fremhæver vigtigheden af en participatorisk tilgang og inddragelse af de forskellige ledelseslag i organisationen. Virksomheden Novo Nordisk har udviklet og afprøvet en organisatorisk intervention mod stress, som netop baserer sig på disse anbefalinger, og ud fra virksomhedens interne evaluering synes interventionen at have været en succes. Interventionen bygger på eksisterende ressourcer på arbejdspladsen, som har den fordel, at viden og læring forbliver i organisationen og ikke forsvinder med afslutningen af forskningsprojektet. For at undersøge om metoden kan anbefales til videre udbredelse er det nødvendigt at teste metoden videnskabeligt. I projektet vil vi:
 tilpasse interventionen og udvikle værktøjer for at styrke anvendeligheden i andre virksomhedskontekster
 afprøve interventionen på arbejdspladser med forskellige medarbejdersammensætninger og organisationsstrukturer
 grundigt evaluere interventionen ift. anvendeligheden i forskellige kontekster samt ift. effekt på virksomhedens psykosociale arbejdsmiljø og særligt medarbejdernes oplevede stress
 udvikle en formidlingspakke ud fra de indsamlede erfaringer, som inkluderer en populærformidling af projektets resultater, læringspunkter og metode i praksisrelevant form og rettet mod forskellige typer af virksomheder.
TvIS-interventionen bygger på følgende kerneelementer:
1. Identificering af problemområder og løsningsforslag gennem medarbejderinddragende dialogmøder faciliteret af teamlederen. Processen struktureres gennem foregående træning af teamlederne i brug af et forskningsbaseret dialogværktøj, leveret af projektet. Efterfølgende igangsættes løsningsforslag, der falder inden for deltagernes egne beføjelser.
2. Problemområder og løsningsforslag, der rækker ud over deltagernes beføjelser indtastes i en database leveret af projektet. Databasen faciliterer udarbejdelsen af forskellige oversigter, som HR-afdelingen videreformidler til næste ledelsesniveau.
3. På hvert ledelsesniveau diskuteres oversigterne over problemområder og løsningsforslag, og de der ikke kan løses på ét ledelsesniveau eskaleres videre til næste, og der igangsættes tiltag.
4. Der følges op på om de vedtagne tiltag bliver implementeret som forventet, og der gennemføres evt. supplerende tiltag.
Metode:
I projektet benyttes et kvasieksperimentelt interrupted time series (ITS) design kombineret med procesevaluering. Som primært outcome anvendes medarbejdernes oplevede stress. Herudover måles på tilfredshed med arbejdet og trivsel (sekundære outcomes). Disse måles på fire tidspunkter før og efter interventionen. Derefter evalueres, om der kan observeres en ændring i outcomes mellem de to serier. Ved baseline og første måling efter interventionen medtages målinger af arbejdsmiljøforhold. Derudover foretages løbende procesevaluering, der ser på, om interventionen gennemføres som planlagt, og hvilke forhold der synes afgørende for interventionens udbredelse.
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato01/08/201831/07/2021

ID: 130648417