Projekter pr. år
Projektdetaljer
Beskrivelse
Projektet bygger på omsorg og fællesskab. Både omsorg som metode i fællesskabet – men også omsorg for at bibringe børn og familier redskaber og metoder, der kan gøre dem stærkere til at klare de livskriser vi alle møder. Omsorg er betingelsen for trivsel og læring.
Projektet har til formål at udvikle metoder, der kan anvendes direkte i kommuner i større skala - og vi forventer at projektet kan dokumentere, hvordan en særlig indsats på daginstitutionsområdet vil kunne skabe tidlig trivsel og en aktiv inddragende læringskultur.
Kort om projektet:
Projekt TIDLIG TRIVSEL er et forsknings- og kompetenceudviklingsprojekt med fokus på, hvordan daginstitutionen kan få en større rolle i forhold til såvel omsorg og trivsel som til læring i relation til det børne- og familiearbejde, den i forvejen varetager.
Daginstitutionen er et sted, hvor stort set alle børn og forældre har deres daglige gang. Derfor mener vi, at daginstitutionen i langt højere grad vil kunne få en afgørende rolle i et lærings- og trivselsfremmende børne- og familiearbejde. Dette skal ses som en udvidelse af den offentlige hjælp, der allerede gives børn og familier med svære livsbetingelser. Med opkvalificering af det pædagogiske personale i daginstitutionerne og med forældreinddragelse efter dialogiske principper, skal det afprøves, hvorvidt det er muligt tidligt i disse familiers liv at skabe netværk, udvikle forældrekompetencer, forebygge isolation og dermed skabe trivsel, der kan bringe børn og familier godt på vej mod en positiv udvikling og dermed også et mentalt og fysisk sundere liv.
Med udgangspunkt i tre daginstitutioner vil vi udvikle og dokumentere, at et tidligt kvalificeret arbejde med alle børn og familiers trivsel i samarbejde med pædagoger, kommunale fagfolk (fx socialrådgivere, pædagogiske konsulenter og sundhedsplejersker) og ikke mindst forældrene, kan forebygge ensomhed, sårbarhed og udsathed. Projektet omfatter alle familier fordi alle har et ansvar og kan yde et bidrag. Vores udgangspunkt (tese) er, at alle familier vil kunne få udbytte af projektet på hver deres måde. I forhold til de børn og familier, som er særligt sårbare og eventuelt også marginaliserede, vil projektet skulle kunne yde en målrettet indsats for at opnå social inklusion, trivsel og læring, hvilket forudsætter en stadig aktiv deltagelse af forældrene. Essentielt er dermed forældreinddragelsen.
Projektet forventes gennemført over en 4 års periode, hvor den største del af projektet vil være udviklingsarbejde, undervisning og forskning i de tre udvalgte institutioner og på tværs.
Status | Afsluttet |
---|---|
Effektiv start/slut dato | 01/11/2011 → 31/10/2013 |
Projekter
- 1 Afsluttet
-
Bevægelse, sundhed og trivsel
Wistoft, K. (PI), Bahrenscheer, A. (Samarbejdspartner), Sederberg, M. (Samarbejdspartner) & Højholdt, A. (Samarbejdspartner)
01/08/2020 → 31/12/2022
Projekter: Projekt › Forskning
-
Elever der havde det særligt svært med nødundervisningen under coronakrisen
Wistoft, K., Qvortrup, L., Christensen, J. H. & Qvortrup, A., nov. 2020, I: Paideia: tidsskrift for professionel pædagogisk praksis. 20, s. 22-28Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avis › Tidsskriftartikel › Forskning › peer review
Åben adgang -
Trivselsdiskurser: teori-, begrebs- og metodegrundlag
Wistoft, K., apr. 2019, Børn og unges trivsel: et tværprofessionelt ansvar. Sederberg, M. & Stolpe, M. N. (red.). København: Hans Reitzels Forlag, s. 21-41Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/proceeding › Bidrag til bog/antologi › Formidling
Aktiviteter
-
Topmøde om børn og unges trivsel i uddannelsessystemet
Wistoft, K. (Deltager)
29 nov. 2021Aktivitet: Deltagelse i eller arrangement af en begivenhed - typer › Deltagelse i eller organisering af konference
Fil -
Trivsel og mental sundhed blandt børn og unge
Wistoft, K. (Foredragsholder)
14 jul. 2019Aktivitet: Præsentationer, medlemskaber, ansættelser, ejerskab og andre aktiviteter › Foredrag og mundtlige bidrag
Fil -
Hvad er trivsel og hvordan måles den?
Wistoft, K. (Deltager)
12 sep. 2017 → 13 sep. 2017Aktivitet: Deltagelse i eller arrangement af en begivenhed - typer › Deltagelse i eller organisering af workshop, seminar eller kursus
Fil
Presse/medier
-
-
-
Kræsne børn er skabt af smagskontrollerende forældre
Wistoft, K.
24/10/2016
1 element af Mediedækning
Presse/medie