Testing a Cognitive Behavioural Therapy program for Anxiety in Teenagers on the Autism Spectrum: A feasibility study

Formål: At afprøve et manualiseret behandlingsprogram for angst hos unge med ASF, så flere oplever øget trivsel, stærkere relationer til familie og venner, samt højere grad af selvstændighed og uafhængighed. Baggrund: Angst er en almindelig medfølgende lidelse hos unge med autismespektrumforstyrrelse (ASF), hvorfor behandling målrettet denne kan være med til at forbedre den unges livskvalitet, generelle funktionsniveau og udvikling. På verdensplan ses angst hos op mod halvdelen af unge med ASF, men der findes ingen målrettede behandlingsprogrammer og kun ganske få studier af effekten af behandlingen for angst i denne patientgruppe (Ung, Selles, Small, & Storch, 2015). I Danmark findes der ca. 2022 unge mellem 13 og 17 år som har ASF, hvilket betyder, at omkring 1011 af dem lider af en invaliderende angst. Nye studier peger på en næsten tifold øgning i antallet af unge, som først får stillet en ASF diagnose i teenageårene (Atladottir et al., 2015). Dette skyldes højst sandsynligt, at vanskelighederne hos mange velfungerende børn med ASF først bliver opdaget i de tidlige teenageår, hvor kravene til kommunikation, fleksibilitet og social interaktion bliver større. Angst medfører dårlig psykosocial udvikling, specielt hvad angår skoledeltagelse, fremtidig arbejdsmuligheder, venskaber og selvstændighed og medvirker til, at de unge bliver socialt isolerede og svært afhængige af offentlig eller familiær støtte (Ghaziuddin, 2005). Behandling af angst hos unge mennesker med ASF er specielt vigtigt, da teenageårene er en sårbar udviklingsperiode. Det er i denne periode sociale relationer bliver det vigtigste, unge begynder at date og blive seksuelt interesseret, de bliver mere selvstændige og ideer til, samt motivation for fremtidig karriere og job formes. Alene har ASF en stor indvirkning på mange af disse processer og med yderligere tilføjelse af en angstlidelse er dette specielt kritisk for den unges langsigtede funktion, selvstændighed og mulighed for at opnå uafhængighed (Volkmar, Reichow, & McPartland, 2014). Kognitive Adfærdsterapi (KAT) har vist sig effektiv i behandlingen af angst hos almindeligt udviklede unge, men mindre effektiv hos unge med ASF, grundet deres anderlededes indlæringsmetoder og kognitive funktioner. Nye studier tyder på, at KAT behandlingsprogrammer for angst specifikt udviklet med fokus på ASF-udfordringer har en god effekt på angstlidelsen på sigt (Kilburn et al., 2020; Kreslins, Robertson, & Melville, 2015). Resultaterne stammer dog fra undersøgelser med yngre børn og indtil nu er der kun få studier, som har set på effekten af et sådan manualiseret program specifikt udviklet til unge mennesker med ASF (Ung et al., 2015). Udviklingen og afprøvningen af et sådan program til unge med angst og ASF er derfor af stor nødvendighed, da disse unge ikke tidligere har haft adgang til behandlingsprogrammer specifikt tilrettet ASF, hvilket kan have medført nedsat trivsel, samt faglig og social udvikling. Et manualiseret angstbehandlingsprogram specifikt målrettet unge med ASF vil forholdsvis let kunne implementeres i mindre specialiserede behandlingsregi. Med en forholdsvis kort introduktion vil programmet kunne udføres af psykologer både kommunalt, regionalt og privat og derved medvirke til en hurtig og øget tilgængelighed til bedre behandling. Beskrivelse af indhold og forskningsdesign: Igennem et feasibility studie vil vi afprøve et manualiseret program til behandling af angst hos unge (13-17 år) med ASF. Programmet afprøves i Aarhus på 15 unge mennesker, som er diagnosticeret med ASF og lider af angst. Eksklusionskriterier er lav intelligens (IK under 70), aktiv psykose, ubehandlet ADHD eller ikke i stand til at tale og forstå dansk. Rekruttering vil foregå ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital igennem praktiserende læger, andre Regionale Børne- og Ungdomspsykiatriske Centre, Kommuner, samt ASF foreninger og dagspressen. Selve interventionen vil bestå af det nye 'Chilled ASF' (arbejdstitel), hvor de unge og mindst én af deres forældre i hold af 6 familier vil modtage 10 sessioner af 2 timers varighed over 13 uger, samt en booster session 3 måneder efter behandlingen. Terapeuterne vil bestå af en psykolog med Cool Kids certificering eller erfaring med Cool Kids ASF programmet, en medterapeut, som enten er børne- og ungepsykiatrisk distriktssygeplejeske, -pædagog eller psykologkandidat med nogen viden indenfor ASF og angst. De unge og deres forældre vil før og umiddelbart efter behandlingen, samt 3 måneder senere blive interviewet med et semistruktureret interview, som har fokus på angstdiagnoser, besvare diverse spørgeskemaer med relation til angsten, samt til deres oplevelse af programmet. Programmet er blevet udviklet i samarbejde med skaberne af de oprindelige Cool Kids programmer fra Macquarie Universitet i Sydney, Australien og tager afsæt i et andet manualiseret gruppeprogram; 'Cool Kids ASF' – et angstbehandlingsprogram for yngre børn (7-13 år) med ASF (Lyneham, Chalfant, Kilburn, & Rapee, 2018 (in print)). Dette program involverer hånddukker og en tilgang afstemt efter de vanskeligheder, der er associeret denne aldersgruppe, hvorfor en mere ungdomsrelevant version skal udvikles for at øge de unges involvering og deltagelsestilfredshed. I første fase af projektet i begyndelsen af 2021 vil programmet blive oversat til dansk, projekttilladelser blive indhentet, terapeuter uddannet og deltagere rekrutteret. Selve interventionsdelen vil foregå fra oktober 2021 til juli 2022, hvorefter data vil blive analyseret og sammenskrevet i efteråret 2022. Da vi på nuværende tidspunkt lige har færdiggjort en større randomiseret undersøgelse af effekten af et angstbehandlingsprogram for yngre børn (6-13 år) med ASF med lovende resultater (Kilburn et al., 2020), mener vi, at såfremt programmet for de unge viser gode tegn på gennemførlighed, samt lovende effektresultater, at det relativt hurtigt og effektivt vil være forsvarligt at implementere i kliniske regi. På sigt og for yderligere at dokumentere en mulig effekt i et større sample, vil en randomiseret undersøgelse af programmet for unge være hensigtsmæssigt.