Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Take Part - Forskningsnetværk om kulturel deltagelse

Projekter: ProjektForskning

Se relationer på Aarhus Universitet

Beskrivelse

TAKE PART er et netværk for forskere og kulturaktører, som er engagerede i udforskningen af samtidskulturens deltagelsesformer. Idealet om at gøre borgere og brugere til “deltagere” spiller aktuelt en meget vigtig rolle i kunst, i kulturinstitutioner og i samfundet generelt. I netværket undersøger og sammenligner vi de forskellige deltagelsesformer. Vi udforsker, hvordan deltagelseskulturens forskellige former og motivationer støder sammen, og hvorvidt/hvordan kunstnerisk, social og politisk deltagelse interagerer. Centrale spørgsmål er, om og hvordan
1) der i den kunstneriske og kulturelle deltagelse skabes nye (forestillinger om) fællesskaber
2) denne deltagelse påvirkes af velfærdsstatens svindende politiske og institutionelle legitimitet
3) kulturlivet kan fungere som en arena, hvor deltagerne får indflydelse på emner af betydning for deres liv og hverdag
4) vi kan undersøge effekter og værdier af de forskellige deltagelsesformer.
I netværket styrker vi udforskningen af disse spørgsmål ved at fremme udvekslingen mellem forskellige forskningsmiljøer samt mellem teoretisk og praksisrettet forskning. Netværket har lidt over 80 medlemmer fra syv universiteter og 25 kultur(forsknings)institutioner.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/08/201630/06/2019

Aktiviteter

Presse/medie

Publikationer

ID: 129044018