Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Sundhedspædagogisk forum for ledende tandlæger.

Projekter: ProjektForskning

  • Institut for Pædagogik
Se relationer på Aarhus Universitet

Beskrivelse

Forummet oprettes som et af DPU's nye udviklings projekter i Forskningsprogrammet for Miljø- og Sundhedspædagogik. Målet er at etablere rum for vidensdeling relateret til forebyggelse og sundhedsfremme samt at opdatere medlemmerne i forhold til ny sundhedspædagogisk forskning. Endvidere vil forummet danne ramme om erfaringsudveksling i relation til igangværende udviklingsprojekter i den kommunale tandpleje rundt omkring i landet. Det gennemgående fokus er forebyggelse og sundhedsfremme i pædagogisk perspektiv. Det overordnede formål er at koble forebyggelse og sundhedsfremme i tandplejens regi og sundhedspædagogisk forskning og dermed generere viden, der dels kan omsættes i klinikken og dels kan anvendes empirisk inden for forskningen. Forummet bidrager til nye syn på pædagogisk kompetenceudvikling og initierer evidensbaseret pædagogisk forskning i tandplejen.
Det centrale tema er sundhedspædagogisk kompetenceudvikling, hvilket især vedrører de ledende tandlæger men også tandplejen generelt. Der fokuseres på sundhedspædagogik som tilgang snarere end på ressourcespørgsmål i forhold til tandsundhedsarbejdet. De centrale spørgsmål er: Hvordan arbejdes med tandbehandling, forebyggelse og sundhedsfremme blandt børn og unge - vel at mærke når ydelserne er pædagogisk reflekterede? Hvordan støtter man som leder en sundhedspædagogisk kompetenceudvikling i tandplejen? Hvilke ledelseskompetencer bliver da centrale?
Forummet baseres på to-årigt medlemskab.  Medlemskabet inkluderer mulighed for:
- deltagelse i fem seminarer fordelt over to år med oplæg af forskere og vidensdelin
- løbende ajourføring via projektets hjemmesid
- medvirken i empiriske undersøgelser
- konferencedeltagelse: afsluttende sundhedspædagogisk konference 2009 for kommunale tandlæger (max. 200 deltagere)
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/05/200830/04/2010

Aktiviteter

ID: 128865553