Afrapportering Skolede identiteter - (selv)ledelse i den multikulturelle skole (2005-2008).
v/lektor, ph.d. Dorthe Staunæs, DPU/Aarhus Universitet
 
1. Formål og problemstilling
Skolede identiteters beskrevne formål var at undersøge samspillet imellem nye (selv)ledelsesteknologier og sociokulturel diversitet sådan som dette sammenspil udfolder sig i det levede skoleliv og blandt konkrete mennesker, når skolens aktører forventes  at 'lede' sig selv.  I praksis har projektet undersøgt hvilke effekter forskydningen mod selvledelse kan tænkes at have i forhold til dels sociokulturelle kategorier (som køn, race og etnicitet) og dels i forhold til en emotionel/affektiv dimension. Forskningsspørgsmålene lød:
 
Hvordan forventningshorisonter i forhold til sociokulturelle kategorier interagerer med nye (selv)ledelsesdiskurser og teknologier sådan som de opleves, 'performes' og betydningssættes dagligt. Udmanøvreres klassiske kategorier som ex. etnicitet og køn de nye styringsteknologiers qua fokus på agency, individualitet og kompetence? Eller forholder det sig snarere sådan, at de klassiske differentieringsmekanismer virker på mere subtile måder? Fortsættes etablerede hierarkier og udgrænsninger og skjuler 'gamle' kategorier og magtfordelinger sig under nye organiseringer og redskaber? Er der endnu ikke kendte kategorier, der giver virkningsfulde effekter. Med det afsæt har jeg undersøgt mønstrene i såvel besværlige som passende subjektpositioner og i elever, lærere og lederes kønnede og etnisk-racialiserede identiteter sådan som de skoles, og sådan som de konkurrerer med og overskrider skolingen. Det har vist sig, at ikke blot identiteter men følelser og skolingen af samme er blevet en væsentlig faktor i praktiseringen og udfaldet af de nye selvledelsesteknologier.
2. Metoder
Det empiriske materiale er produceret i 2005 på en udvalgt skole nord for København i samarbejde med ph.d.-stipendiat Hanne Knudsen, DPU/Aarhus Universitet.
 
Undersøgelsesgruppen udgøres af strategisk udvalgte interviewees med forskellige baggrundsvariable, sociale og faglige positioner og funktioner fra såvel medarbejdergruppen som udskolingsklasserne. Formålet er at feltet fremtræder varieret og flerstemmigt for at få adgang til orienteringsformer og praksisser fra forskellige positioner. Det optimerer muligheden for analytisk at indfange grundlæggende dynamikker, brud og bevægelser og pege sig ind på træk af konformitet og diversitet i feltet.
 
Det empiriske materiale består af feltnoter nedfældet under 3 måneders aftaleantropologiske deltagerobservationer. Videooptagelser af ca. 60 elevsamtaler fordelt over 4 forskellige 7. og 8.klasser, lydoptagelser af et lærerinternat vedr. elevplaner og samtaler, 2 teamsamtaler og 2 koordinationsmøder med lærere og ledelse samt af 4 "vanskelige samtaler på kontoret" og møder imellem leder og elever. Endelig er der foretaget 26 kvalitative interview (refleksive og narrative individuelle interview) med lærere, elever og ledelse over udvalgte ledelsesteknologier. Med udgangspunkt i udvalgte klip fra ovennævnte video- og lydoptagelser er der spurgt til refleksioner over de båndede situationer, bevæggrunde for diskursive og sociale praksisser, lighed med andre oplevede situationer, og på hvilke måder situationen kunne udvikle sig. I den narrative dele er der spurgt til konkrete orienteringsmønstre, oplevelser, erfaringer med og forventninger til selvledelsesprocesser og forskellige aktører i disse processer. Hvordan oplever de interviewede, at de selv og andre tager de ledelsesmæssige og pædagogiske normer og værdier op? Hvordan oplever de, at deres øvrige erfaringsbaggrunde og relationer (blandt kolleger eller kammerater) støder sammen med/støtter implementeringen af de omtalte selvledelsesteknologier?
 
Der er indhentet skriftlig tilladelse til at lave videooptagelserne fra implicerede forældre, elever og medarbejdere. Psykologforeningens etiske retningslinjer er fulgt, og projektet er anmeldt til Datatilsynet.
3. Resultater
Analyser af litteratur viser, at ledelse betragtes i dag som den helt afgørende succesfaktor i aktuelle moderniserings- og reformtiltag i skolen. Det skal ses i sammenhæng med de sidste årtiers New Public Management og mere omfattende reorganisering og modernisering af den offentlige sektor og ledelse og de markedskræfter, der har gjort sit indtog i offentlige uddannelser i den vestlige verden. Skolen er som andre offentlige institutioner blevet en strategisk organisation, der må forholde sig til ydre krav og en stigende definitionskamp om, hvad dens opgave og metoder skal være. Der er bred enighed om, at uddannelse skal sikre fremtidens velfærdssamfund og matche arbejdsmarkedets, samfundets og den enkeltes behov samt etablere læringsmiljøer, der bidrager til udvikling af personlige og sociale kompetencer og kvalifikationer på højt niveau. Samtidig udsættes skolen for stigende grader af standardiserede målinger, evalueringer og politisk styring. Derudover forventes socialpolitiske, sundhedsmæssige og kriminalitetsforebyggende indsatser integreret i skolens opgave. Dette kompleks stiller nye krav til skoleledelse som fænomen og til at bedrive skoleledelse imellem på den ene side performance-management og på den anden side skabelsen af en frugtbar og innovativ læringskultur.
 
Stærk skoleledelse i dag handler således om at gøre både skoleorganisation og skoleaktører såvel styrbare som udviklingsbare. Analysen af materialet fra nærværende projekt viser, at som svar på de komplekse udfordringer er der på mange skoler tendenser til, at stærk skoleledelse transformeres til en gøren brug af bløde ledelsesteknologier, dvs. teknologier der ikke blot leder på tal og performancescores, men på skoleaktørernes mentale strukturer og disse mulige udformninger. Når skoleledelsen bliver blød handler det således ikke kun om at gøre skolen og dens aktører til objekter for styring gennem standardiserede procedurer, regler og skemaer, men også om en styret skoling af aktørernes oplevelser, følelser og meningsdannelsesprocesser. Menneskelige ressourcer, refleksioner og følelser forstås ikke længere kun som noget, der er udenfor eller uvæsentligt for styringens mulighedsfelt eller som en form for modreaktion på kontrol og styring og som skoleledelse derfor må reagere på. Følelser og refleksioner er i dag et ledelsesstrategisk anliggende, der søges forvaltet og "skolet" på passende måder. Ledelsesopgaven formuleres således ikke kun som et spørgsmål om at etablere og administrere rammer for formidling af traditionel skolekundskab og udvikling af faglige kompetencer. Den er også et spørgsmål om at producere rammer for en optimering af skoleorganisationens menneskelige ressourcer, der så igen kan bruges som middel til at nå såvel performance-mål som styringsmål og skolefaglige mål. Den udvikling kan spores i det levede skoleliv i og brugen af en række bløde ledelsesteknologier.
 
I projektet er afsøgt dels hvilke analysestrategier, der vil være anvendelige i forhold til udforskningen af bløde ledelsesteknologier og dels brugen af bløde ledelsesteknologier. Det drejer sig om for det første brugen af det, jeg kalder emotionstrimmende klasserumsledelse, og så den konkrete og meget udbredte teknologi, elevsamtaler, en art medarbejderudviklingssamtale i børnehøjde.
 
Endeligt er det afsøgt, hvad der sker, når de bløde ledelsesteknologier blandes op med, men undertiden også suspenderes til fordel for teknologier af mere disciplinerende art og hvordan de bløde ledelsesteknonologier forbindes og udfolder sig med forventningshorisonter vedr. køn, race og etnicitet (se artiklerne I am right behind him (Staunæs 2009 accepted in press) samt A "Very sick" (Challenge) of leadership (Staunæs 2008; Submitted to journal) samt arbejdspapiret Blød ledelse og affektiv økonomi - analysestrategiske overvejelser).
 
Projektet er publiceret i/submittet til 3 internationale tidsskrifts- og antologiartikler og endnu 1 er under forberedelse og ligger pt som arbejdspapir (se publikationsliste). Der er løbende gjort en del ud af mere populær formidling, der bringer nye perspektiver på aktuelle tematiseringer af skoleledelse. Der er således skrevet 5 meget læste klummer om forskningsprojektets resultater i Weekendavisen ligesom resultater er formidlet i mere lettilgængelige tidsskrifter (Kognition & Pædagogik, Udenfor nummer og Folkeskolen) samt bragt interview i nyhedsmagasinerne Asterisk og Quarterly.
 
Forskningsresultaterne forventes brugt af beslutningstagere og praktikere med henblik på forandring af eksisterende praksisser. Anonymiserede empiristykker og analyser er allerede i brug af undertegnede projektleder til refleksion-initierende workshops i undervisning af studerende og som del af kurser og foredrag for lærere og ledere.
2. Udvikling af analysestrategier
Qua projektets forsøg på at hente governmentality-forskningen helt hen til det levede liv har det været vigtigt at udvikle nye, kompleksitets- og emergens-sensitive analysestrategier. Disse er udviklet i artiklen Subversive analysestrategier - governmentality i kjole, fjerboa og sari, der nu i en oversat version er submittet til et international tidsskrift som artiklen Subversive strategies of analysis - Dressing up governmentality og omsat i en række af de empiriske artikler. Der forefindes endvidere et arbejdspapir, der skal bearbejdes yderligere vedr. hvordan et intersektionalitets-perspektiv kan affektiviseres.
 
Materialet er blevet analyseret vha. selvfølgelighedsopbrydende og subversive analysestrategier hentet i destabiliserende diskursanalyse samt i såkaldte subversive analysestrategier informeret af poststrukturalisme og post- social-konstruktionisme. Med henblik på at "dresse" det foucauldianske governmentality perspektivet lidt op så, at det kunne indkredse kompleksiteten i levet liv er der grundlæggende arbejdet med et intersektionalitetsperspektiv. Der er endvidere hentet optikker ind fra etnicitets- og kulturstudier, køns- og queerstudier samt postkoloniale studier samt foretaget en analytisk destabilisering af skellet mellem det humane og det non-humane ved at se på non-humane og semiotisk-materielle teknologiers agens. Der er desuden udviklet en affektiv læsestrategi, hvor det at være kritisk analyserende handler om at pendulere imellem mistænksomme læsninger og håbefulde læsninger med henblik på at overskride egne forståelser af feltets dynamikker (Staunæs 2007; 2008 submitted).
 
Her skal fremhæves tre udvalgte resultater/kundskabstilbud:
 
Skolens traditionelle positioner, ledelse/styring og autoritetsforhold er i opbrud, og dagligt etableres der nye måder at ordne magt og identiteter på. Magt og beslutningskompetence er ikke alene knyttet til formelle hierarkier eller positioner som f.eks. læreren eller skolelederen. De hierarkiske forskydninger er sandsynligvis en effekt af de selvledelses-trends og teknologier, der er sendt ud og afprøvet i skolen, og det har betydet en omrokering af såvel lærere som elevroller. Der er opstået en række mellemroller her som f.eks. elevmæglere, engle, teamledere osv. og herefter en sprække for ikke formaliserede roller som f.eks. elev-læreren og næsten-læreren (jf de piger der evaluerer, tager affære, dokumenterer og kræver handling af skolelederen i forhold til såvel medelever som lærere). Hierarki, positions- og identitetsforskydningerne er i høj grad også knyttet til forventninger om hvem der kan og skal tage affære, evaluere og træffe beslutninger.
 
Derfor får det i høj grad betydning for, hvem man kan føle loyalitet og hengivenhed i forhold til. Ligesom det giver nye ledelsesudfordringer, der går ud på at møde, men også styre og lede loyalitet og hengivenhed samt følelser som f.eks. frygt og opposition i skolerummet blandt såvel lærere som elever. I artiklerne "I am right behind him" - The affective economy in Managing School-boys and Fear in the Time of the Danish Cartoon Crisis (Staunæs accept, in press 2009) samt A "very sick"(challenge of) leadership Intersections of ethnic-racialised masculinities, affective economy and subtle forms of soft leadership (Staunæs subtmitted 2008) forfølges problematikkerne vedrørende sammenhænge imellem nye ledelsesformer, følelsesøkonomi og etnisk-racialiserede maskuliniteter.
 
Analyserne viser, at der i praktiseringen af de nye ledelsesteknologier "enactes" en række rationaliteter og forventningshorisonter af kønnet og etniske racial karakter. Således viser der sig i materialet en række diskursive og materielle mønstre af, at især drenge og især drenge med etniske minoritetsbaggrund bliver til som regerbare men ikke nødvendigvis udviklingsbare. Videooptagelser af elevsamtaler demonstrerer kortere elevsamtaler og konsekvent færre refleksive incitamenter i samtalerne med drengene. Ligesom man kan se piger, der klager over uro i klassen, blive bedt om at bære over med drengene, fordi, lyder det: 'drenge er umodne' eller 'i hormonernes vold'. Der tegnede sig en lærerdiskurs, hvor piger er 'mere modne' og derfor mulige at udvikle og styre igennem netop selvrefleksion. Piger forventes selv at tage ansvar ikke bare for egen læring, men også for, at drengene kan lave ro i klasserummet. Drenge bliver i den forståelse udviklingsbare, men primært som en konsekvens af hormoner og modning ikke som en konsekvens af invitation til (selv)refleksion. Og fordi det er udtryk for natur, anses det også for at være mere uforstyrreligt. Det vises således, hvordan det foregår en vedvarende produktion og skoling af sociokulturel diversitet med etnisk-raciale og kønnede konsekvenser. Dette beskrives i artiklen Besværlige drenge?(Staunæs 2007).